Flagermusfangere

Pandemijægere patruljerer i junglen

Dybt i Camerouns jungle tager forskere prøver af flagermus, aber og andre dyr i jagten på nye virusvarianter, som kan varsle om den næste pandemi.

Dybt i Camerouns jungle tager forskere prøver af flagermus, aber og andre dyr i jagten på nye virusvarianter, som kan varsle om den næste pandemi.

Jean-François Lagrot

Udstyret med motorcykler og macheter tager forskere fra instituttet CREMER på månedlige udflugter dybt ind i Camerouns jungle. Det gør de for at fange og dissekere flagermus og indsamle abelort.

Med prøverne i hånden sætter forskerne en lokal base op, obducerer dyrene og fører protokol, inden alt sammen bliver sendt til Camerouns hovedstad, Yaoundé, og analyseret nærmere.

Selvom symptomerne varierer, har alle de største pandemier det tilfælles, at de er zoonoser, det vil sige infektionssygdomme, som er blevet overført fra dyr til mennesker.

Målet er derfor indlysende: Forskerholdet jagter suspekte virusudbrud for at kunne alarmere i tide og forhindre et nyt verdensomspændende pandemiudbrud.

Forskere fanger flagermus i mørket

En flagermus er fanget i nettet
© Jean-François Lagrot

Forskerholdet CREMER er specialister i at skaffe blod eller afføring fra dyr for at blive klogere på virustyper. Efter nattens frembrud spænder de et langt net ud for at fange flagermus og tage prøver af dem, inden dyrene igen slippes fri.

Coronavirus trives i flagermus

Flagermus bliver undersøgt
© Jean-François Lagrot

Siden 2016 har forskerne fundet over 200 forskellige typer coronavirus og forskellige typer filovirus (ebola og marburg) i flagermus. Syv virustyper er allerede overført til mennesker, og tre typer har gjort mennesker alvorligt syge.

Forskere tager prøver af jægeres fangst

En antelope bliver skåret op
© Jean-François Lagrot

Små antiloper, såkaldte duiker, er også mistænkt for at bære typer af filovirus. Lokale jægere hjælper med at indfange dyrene, som forskerne tager prøver af. Forskernes underviser også lokale i, hvordan de undgår smitte.

Nylonstrenge fælder små flagermus

Harpelignende instrument fanger flagermus
© Jean-François Lagrot

De mindste flagermus slipper ikke. En kæmpe harpelignende væg med en fælde af nylonstrenge fanger dem i flugten. De glider derefter ned i et udspændt kanvaslagen, hvor forskerne i ro og mag kan få fat på dem.

Hvide dragter finkæmmer netfangster

Flagermusfangere
© Jean-François Lagrot

Klædt i hvide dragter og operationsmasker går forskerne på jagt efter flagermusprøver. De skal afsløre, om dyrene bærer ebola, influenzavarianter, mers, marburgvirus, covid-19 eller andre livstruende sygdomme.

Dyrelort gemmer svar

Forskere samler abelort i junglen
© Jean-François Lagrot

Forskerne får hjælp af lokale pygmæer til at følge abespor. Jagten er spredt ud over 2600 km2 naturreservat i Campo Ma’an-nationalparken, og 15 prøver med dyrelort kan derfor sagtens tage et par uger at indsamle.

Forbudt jagt indgår i forskningen

Forskellige dyr lagt på et bord
© Jean-François Lagrot

Skældyr, gnavere og slanger er en vigtig del af forskernes vidensbank – også selvom jagten på dyrene er forbudt. Af samme grund holder forskerne det hemmeligt, hvor prøverne bliver indsamlet.

Prøver lagres i over 15 år

Forskere nedfryser prøver
© Jean-François Lagrot

Tilbage i Camerouns hovedstad, Yaoundé, bliver prøverne gemt i en blodbank i over 15 år. På den måde kan forskerne følge, hvordan virus udvikler sig over tid, og sammenligne ældre virustyper med nye fund.

Mennesker smittede gorillaer med covid-19

Gorilla bag et hegn
© Jean-François Lagrot

I alt otte gorillaer holdes indespærret i Mefou-nationalparken til observation, fordi de er smittet med covid-19. Dyrene er et eksempel på zooantroponose, at mennesker også kan smitte dyr og true deres sundhed.