Historiens sorte dræber er afkodet
Genomet for bakterien bag 1300-tallets byldepest er kortlagt. Det viser, at pest-bakterien næsten ikke har forandret sig siden.
Pest-bakterien er kortlagt
Arvematerialet på historiens nok største dræber, bakterien Yersinia pestis, der gav byldepest, er nu kortlagt.
Sygdommen, som også kaldes “den sorte død”, skønnes at have dræbt 50 procent af Europas befolkning i løbet af en femårig periode i 1300-tallet.
Johannes Krause fra Tübingen Universitet i Tyskland har sammen med britiske kolleger ledt efter små rester af indtørret blod og væv i 46 tænder og 53 knogler fra fire ofre, der blev begravet i 1348-49 på East Smithfield kirkegård i London. Med moderne dna-teknologier har de udvundet nok Yersinia pestis-dna til at kortlægge genomet.
Pest har ikke forandret sig i århundreder
Genomet afslører, at bakterien bag byldepest ikke har forandret sig stort de seneste 660 år, og at den formentlig har givet ophav til samtlige stammer af nutidens pestbakterier. Når forskerne sammenligner genomet med 17 nutidige Yersinia pestis-stammer, adskiller “det gamle” genom sig blot 97 steder i det ca. 4,6 mio. dna-baser store genom.
Disse forskelle kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor byldepesten var så dødelig, og derfor mener forskerne, at det må skyldes fx dårlige sanitære leveforhold. Med viden om de historiske genomer kan forskerne begynde at forstå mekanismerne bag, hvordan nye smitsomme sygdomme opstår.
Forskere tøjler pestens dna
Læs mere om forskernes forsøg på at vride hemmelighederne ud af dræber-epidemier som pest - og bekæmpe dem: