Hos en lille gruppe coronasmittede giver sygdommen alvorlig lungebetændelse. Det sender dem på hospitalet og i værste fald på intensiv. Her udvikler en stor procentdel akut lungesvigt, Acute Respiratory Distress Syndrome eller ARDS.
Ved lungesvigt er patientens evne til at optage ilt nedsat. Derfor er der behov for hjælp til at trække vejret – men det er ikke uden komplikationer.
Respiratoren belaster de sygeste
Som et alternativ til at bedøve patienten og sende dem i respirator, kan lægerne i første omgang udstyre patienten med en maske, hvor luften er beriget med ilt.
Tal fra en amerikansk undersøgelse af 373 intensivpatienter viser dog, at 86 % af dem kommer i respirator. På baggrund af de offentliggjorte tal fra Danmark ligger gennemsnittet i Norden efter alt at dømme omkring samme niveau.
Respiratoren hjælper patienterne ved at overtage en del af arbejdet med vejrtrækningen. Det øger iltindholdet i blodet og giver kroppen tid til at bekæmpe virusset.
Hos nogle patienter forårsager respiratoren imidlertid også skader på patientens allerede pressede lunger. Det kaldes VILI eller ventilator-induced lung injury.
Forskerne har påvist mindst fire måder, som patienter risikerer at tage skade af respiratoren på. Det sker f.eks. ved såkaldt barotrauma, når det forøgede tryk i luften skader alveolerne. I værste fald kan VILI forværre patientens alvorligt tilstand og medføre døden.
Sådan virker en respirator: Mekanisk åndedræt ilter blodet
Alvorligt syge COVID-19-patienter bliver løbende overvåget. Ved tegn på akut lungesvigt, ARDS, skal lægerne handle inden for minutter.
Læger advarer mod misbrug
Risikoen for VILI forøges af, at patienter med coronavirus ligger lang tid i respirator, i gennemsnit ti dage og nogle gange meget længere.
Den amerikanske læge Cameron Kyle-Sidell lagde den 31. marts en video på YouTube, hvor han anbefaler en ændring af protokollen for, dels hvornår COVID-19-patienter skal i respirator, dels hvordan respiratoren skal indstilles. Som protokollen er nu, gør den mere skade end gavn, mener han.
Se lægen Cameron Kyle-Sidell fra New York advare mod brugen af respiratorer:
Andre amerikanske læger har kigget på dødsraten for patienter i respirator på forskellige hospitaler. De tal varierer, og måden respiratoren benyttes på kan være en medvirkende faktor, skriver de i en videnskabelig artikel.
Der cirkulerer mange tal for netop respiratoren-dødsraten. New Yorks guvernør Andrew Cuomo er citeret for, at den ligger omkring 80 %. Omvendt rapporterer den svenske avis Aftonbladet, at 80 % overlever på det Stockholmske sygehus Karolinska.
Tallene dækker formentlig dels forskellige tilgange til brug af respirator, men også i høj grad forskellig i, hvordan tallene er opgjort. Og uden respiratorhjælp ville en endnu større procentdel formentlig miste livet.
Lungerne er presset til det yderste
Behovet for respirator opstår, når coronavirus breder sig til de fint forgrenede nedre dele af lungerne, de såkaldte alveoler, hvor udvekslingen af luftarter med kroppen finder sted.
Alveolernes reaktion på infektionen er at udskille væske og celler som en del af kroppen immunrespons. Selv om de er med til at bekæmpe sygdommen, kan de i sidste ende kvæle patienten, fordi de forhindrer ilt i at slippe fra lungerne over i blodbanen og CO2 i at passere den anden vej.
Undersøgelser af kinesiske patienter, der blev raske efter alvorlig sygdom med COVID-19, viser, at traumet fra betændelsen efterlader skader på lungevævet. CT-scanninger på udskrivelsesdagen afslørede ødelagte blodårer og arvæv i alveolerne hos 66 ud af 70 testede.
Tidligere undersøgelser på patienter, der overlevede sygdomme med lignende vira, som SARS og MERS, viser, at lungeskaderne er permanente hos omkring hver tredje.