Streptokokker kan være kødædende bakterier

Sådan angriber kødædende bakterier

Angreb af kødædende bakterier er svære at opdage men kan forvandle en simpel rift i huden til en uundgåelig dødsdom på blot nogle få timer. Lær at spotte - og undgå - den uhyggelige infektion.

Angreb af kødædende bakterier er svære at opdage men kan forvandle en simpel rift i huden til en uundgåelig dødsdom på blot nogle få timer. Lær at spotte - og undgå - den uhyggelige infektion.

Shutterstock

Sygdomsforløb med kødædende bakterier

I Kina døde en kendis efter en fedtsugning, i San Diego døde syv heroinmisbrugere og i Wisconsin mistede en mand begge ben, hænder og næse efter en hund slikkede ham i ansigtet.

Alle er blevet ramt af en såkaldt nekrotiserende bløddelsinfektion, der skyldes såkaldte kødædende bakterier.

Egentlig spiser de kødædende bakterier ikke kødet, men udskiller gift, som får blodet til at klumpe sig sammen og danne blodpropper. Derfor stopper blod- og ilttilførslen til det inficerede område og muskelvævet dør.

VIDEO: Se hvordan kødædende bakterier indtager kroppen

Ca. halvdelen af patienterne får de kødædende bakterier ind gennem en rift, snit eller brandsår. I de øvrige tilfælde kan et knoglebrud eller slag svække muskelfibre, som kroppens naturligt forekommende bakterier inficerer.

Har bakterierne fundet vej ind gennem en rift, er årsagen typisk Streptococcus pyogenes, men flere forskellige bakterier kan inficere samtidig. For hvert tredje tilfælde er Staphylococcus aureus – MRSA – en del af årsagen bag infektionen.

Bakterierne spredes typisk ikke mellem mennesker.

Den brede vifte af kødædende bakterier findes i fx jord og på huden, men kan også findes naturligt i blodet, fx efter en halsbetændelse, uden at de indleder en kødædende infektion.

Symptomer på kødædende bakterier

Enhver kan blive ramt af kødædende bakterier, uanset alder, køn og sundhedstilstand, men børn bliver sjældnere ramt. Ca. 70 procent af patienterne har et svækket immunforsvar pga. fx kræft eller diabetes.

I de værste tilfælde medfører kødædende bakterier i kroppen udpræget vævsdød, der er årsag til fx blodforgiftning, multiorgansvigt og død.

ADVARSEL – STÆRKE BILLEDER

Kødædende bakterier hos 43-årig mand

Sorte plamager af dødt væv breder sig hos en patient angrebet af kødædende bakterier.

© Piotr Smuszkiewicz, Iwona Trojanowska, Hanna Tomczak

Inden da vil patienten typisk have oplevet:

  • Hævelser ved infektionen
  • Rød eller lilla hud
  • Stærke smerter
  • Feber
  • Opkast/diarré

Da de kødædende bakterier angriber under huden, er infektionen i begyndelsen svær at opdage – særligt fordi hævelsen kan ligne andre infektioner eller bylder.

Du bør særligt være opmærksom på de ekstreme smerter, og om området udenom den røde/lilla hud bliver hård og hævet.

Tidlige symptomer på kødædende bakterier

Øm og skinnende hud ved infektionen kan bl.a. også være et tidligt tegn på kødædende bakterier.

© Morphx1982 / Wikimedia Commons

Behandling af kødædende bakterier

I det vestlige Europa bliver ca. 1 ud af 100.000 hvert år ramt af en infektion med kødædende bakterier. Mellem 25 og 35 procent af patienterne dør, og overlevelseschancerne er ikke blevet bedre i 30 år.

Den altafgørende faktor for en succesfuld behandling er, at infektionen hurtigt bliver opdaget.

Infektionen spreder sig gennem vævet med ca. 2,5 centimeter i timen, og dræber indenfor få timer eller dage.

Diagnosen stilles typisk ved at lægge et fint snit i huden. Kirurgen kan konstatere nekrotiserende bløddelsinfektion, hvis det underliggende væv er blødt, blegt og kan adskilles med en finger.

Mikroskopfoto af kødædende bakterier i kødet

Et mikroskopibillede afslører væv inficeret med kødædende bakterier (lilla prikker). Det hvide er fedt.

© Nephron / Wikimedia Commons

Så snart infektionen er opdaget, får patienten typisk forskellige antibiotika, som indsnævres når de specifikke bakterier i infektionen er kendt. Behandlingen mindsker spredningen, men er ofte ikke nok, og derfor fjerner kirurger det døde væv.

Hver anden, der får en type 2-infektion gennem fx sår, får amputeret lemmer.

Der findes ikke en effektiv medicinsk kur mod kødædende bakterier, men medicinalfirmaer arbejder på nye antibiotikabehandlinger og det internationale vaccineinstitut, IVI, har iværksæt en storstilet jagt på en streptokokvaccine.

Harvard-forskere har undersøgt muligheden for at bruge botox til at stoppe spredningen, så amputationer kan undgås – med gode resultater i mus.

Forebyggelse mod kødædende bakterier

Kødædende bakterier blev første gang beskrevet af Hippokrates i femte århundrede fvt., så infektionen er ikke ny.

Antallet af infektioner med kødædende bakterier stiger ifølge nogle forskere i USA, men det er uvist, om stigningen skyldes:

  • Bedre rapportering,
  • Flere/mere aggressive bakterier eller…
  • Voksende bakterieresistens

Forskere har eksempelvis fundet ud af, at genetiske forandringer de seneste ti år har gjort streptokok-bakterier mere virulente – dvs. øget bakteriernes evne til at medføre sygdom.

I mange tilfælde kan de kødædende bakterier undgås ved hurtigt at vaske såret og holde god håndhygiejne. Er såret dybt, bør det tilses af en læge.

I USA frygter forskere, at tilfældene af smitte med kødædende bakterier stiger pga. klimaforandringer, der udbreder særlige de havlevende bakteriers sæson og leveområder.