"Patient 1" for coronavirussets smittespredning i Norditalien var en 38-årig maratonløber, der lå tre uger i koma.
Sygdomsforløbet pustede liv i en sejlivet myte om, at det fysiske pres fra hård træning nedbryder immunforsvaret og gør kroppen sårbar overfor udefrakommende trusler, såsom coronavirus.
Men den viden bliver i disse år udfordret.
Et stort metastudie fra 2018 viser, at maratonløberes modtagelighed over for sygdomme efter løb primært er baseret på løbernes egne opfattelser.
Tværtimod har maratonløbere gennemsnitligt færre sygedage.
Inden for forskningsområdet træningsimmunologi – der undersøger hvordan motion påvirker immunsystemets evne til at nedkæmpe sygdomsfremkaldende organismer – peger de fleste videnskabelige undersøgelser på, at et stærkt immunforsvar hænger tæt sammen med fysisk sundhed.
Motion flytter hvide blodceller og fjerner stress
Træning øger ifølge undersøgelser blodomløbet og flytter de hvide blodceller bedre rundt i kroppen. Hvide blodceller sørger for at udpege og blæse til angreb mod fx viruspartikler i kroppen.
Omvendt gør inaktivitet de hvide blodceller stillestående, og har dermed den modsatte effekt.