En muteret coronavirus ved navn SARS-CoV-2 har lige nu hele verdens opmærksomhed.
Hver dag øges antallet af smittede, mens stadig flere lande melder om deres første bekræftede tilfælde af sygdommen. Senest har Verdenssundhedsorganisationen WHO også erklæret situationen for en pandemi.
Frygten er nu, at virussen muterer yderligere. Og det er ikke et urealistisk scenarie.
Kort om den nye coronavirus SARS-CoV-2
Den nye coronavirus har i flere måneder gået under navnene 2019-nCoV og Wuhan coronavirus.
På et pressemøde den 11. februar 2020 navngav Verdenssundshedsorganisationen (WHO) dog officielt den nye coronavirus og den sygdom, den forårsager.
Virussen har fået navnet SARS-CoV-2, en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, mens sygdommen nu kaldes COVID-19.
En virus med høj mutationsrate
Coronavirussen er en såkaldt rna-virus, som er kendetegnet ved at være ustabil og have en høj mutationsrate.
Virussen har da også allerede muteret en gang, da den sprang fra dyr til mennesker, og endnu engang da den begyndte at smitte mellem mennesker.
Bliv klogere på din omverden. Prøv vores digitale abonnement i 30 dage for 0 kr.
Forskere over hele verden frygter derfor, at virussen muterer igen, og at mutationerne styrker egenskaber som smitteevne og dødelighed. Det er nemlig her, at coronavirussen kan blive rigtig farlig.
Mutationstype #1 - Genetisk skred
Små mutationer opstår i virussen
En virus' gener muterer hele tiden en lille smule.
Mutationerne skaber en ny variant
Derfor ophober den over tid flere og flere mutationer og kan på et tidspunkt udvikle sig til en ny variant af den oprindelige virus.
Mutationstype #2 - Genetisk skift
Virusser angriber celle
To eller flere virusser angriber en celle.
Virussernes rna kopieres
Inde i cellens cellekerne kopieres virussernes rna.
En ny virus opstår
Det skaber en ny virus med egenskaber fra de oprindelige virusser.
En dræbervirus slår hver tiende ihjel
For at en virus kan udvikle sig til en dræber, skal den først og fremmest kunne smitte og sprede sig hurtigt. For at det kan lade sig gøre er der flere betingelser, der skal opfyldes:
- Virussen skal kunne spredes via luften.
- Virussen skal kunne smitte over lange afstande
- Virussen skal være så aggressiv, at selv få viruspartikler kan smitte en person
- Virussen skal hurtigt formere sig. Og så skal værten sprede smitten, mens vedkommende endnu ikke har symptomer, så kontakten med andre fortsætter, i stedet for at værten isolerer sig.
Sætter man betingelserne op mod coronavirussen, står det klart, at virussen allerede smitter effektivt.
Den nye coronavirus smitter primært gennem små dråber fra nys, hoste og vejrtrækning. Virussen er altså ikke luftbåren, men den kan hænge i luften i lidt tid, og derfor er det vigtigt at holde god afstand til andre mennesker.
Ny forskning viser, at viruspartikler kan rejse helt op til otte meter, hvis den smittede fx nyser eller hoster kraftigt.
Er den nye coronavirus ligesom andre typer af coronavirusser, kan den også overleve på en flade i op til til ni dage. Viruspartiklerne kan dog i så fald slås ihjel med almindelig håndsprit.
Der er også noget, der tyder på, at den nye coronavirus kan smitte uden symptomer. Ifølge flere sundhedsmyndigheder ser det nemlig ud til, at smittede kan være uden symptomer i op til 14 dage og muligvis kan give sygdommen videre i den periode.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO smitter en person med coronavirus 2-2,5 mennesker, hvilket gør den mere smitsom end SARS og sæsoninfluenza. Præcis hvor mange viruspartikler, der skal til for at smitte en person, er dog endnu uvist - især da mennesker har forskelligt immunforsvar.
Hvis coronavirussen muterer i en retning, hvor den møder alle betingelserne, er første del af skrækscenariet en realitet. Virussen skal dog også øge sin dødelighed, hvis den skal blive en sand dræber-virus.
På nuværende tidspunkt er 137 666 døde af den nye coronavirus og dødeligheden er ifølge WHO på 3,4 procent. Til sammenligning har SARS fx en dødelighed på 10 procent.
Simulation viser pandemi over et halvt år
Sidste år lavede det amerikanske forskningsinstitut, Institute for Disease Modeling, en model, der viste, hvordan en muteret influenza-virus kunne spredes til hele verden på bare seks måneder.
I simulationen opfylder den fiktive virus alle betingelserne for hastig smitte og har også en høj dødelighed.
Video – Se 'den perfekte virus' brede sig over kloden:
Kilde: Institute for Disease Modeling
Forskerne bag modellen har efter udbruddet af coronavirus været ude og slå fast, at coronavirussen ikke kan sammenlignes med den fiktive virus i simulationen.
Ikke desto mindre giver simulationen et indblik i, hvordan og hvor hurtigt 'den perfekte virus' kan sprede sig til hele verden.