En muteret coronavirus ved navn SARS-CoV-2 har lige nu hele verdens opmærksomhed.
Hver dag øges antallet af smittede, mens stadig flere lande melder om deres første bekræftede tilfælde af sygdommen. Senest har Verdenssundhedsorganisationen WHO også erklæret situationen for en pandemi.
Frygten er nu, at virussen muterer yderligere. Og det er ikke et urealistisk scenarie.
Kort om den nye coronavirus SARS-CoV-2
Den nye coronavirus har i flere måneder gået under navnene 2019-nCoV og Wuhan coronavirus.
På et pressemøde den 11. februar 2020 navngav Verdenssundshedsorganisationen (WHO) dog officielt den nye coronavirus og den sygdom, den forårsager.
Virussen har fået navnet SARS-CoV-2, en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, mens sygdommen nu kaldes COVID-19.
-
Hvad er det for en virus?
Virussen SARS-CoV-2 er en såkaldt coronavirus. Det er en virustype, der står bag de fleste af vinterens forkølelser, og som generelt er i den harmløse ende. I sjældne tilfælde kan en coronavirus dog mutere og smitte fra dyr til mennesker, og her kan de blive farlige.
Sygdommene SARS og MERS er også coronavirusser.
-
Hvordan er den opstået?
Den nye coronavirus menes at være opstået på et dyremarked i den kinesiske millionby Wuhan. Her har et dyr formentlig båret på virussen og smittet et af de mange mennesker, der har været i tæt kontakt med det.
Det er endnu ikke endeligt påvist, hvilket dyr der står bag den første smitte, men slanger, flagermus og skældyr har i den sidste tid været i søgelyset.
-
Hvordan smitter den?
Virussen smitter mellem mennesker, og forskere mener, at virussen primært overføres gennem dråber, når en syg person hoster eller nyser. Smitte kan dog også ske gennem afføring.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO giver en person med coronavirus smitten videre til 2-2,5 mennesker.
-
Hvor mange er smittede?
Siden de første rapporter om virussen i december 2019 er antallet af smittede steget til mange tusinder. I starten af udbruddet var der flest smittede i Kina, men nu befinder langt de fleste smittede sig udenfor de kinesiske grænser.
-
Hvad er symptomerne?
Virussen kan give symptomer som hoste, udtalt træthed, feber og vejrtrækningsproblemer. I svære tilfælde kan sygdommen også udvikle sig til lungebetændelse og organsvigt.
-
Hvilken behandling tilbydes?
Hvis symptomerne er begrænset til hoste, feber og træthed, behandles virussen som en normal forkølelse. Hvis den smittede får lungebetændelse, kan det være nødvendigt med hospitalsindlæggelse.
Den lungebetændelse, som virussen kan forårsage, er nemlig viral og ikke bakteriel. Derfor virker antibiotika ikke.
Behandlingen vil da være at understøtte den smittedes lungefunktion og give godt med væske.
-
Hvor mange er døde?
På nuværende tidspunkt er 47 273 døde af den nye coronavirus. Lige nu er dødeligheden "kun" på omkring 3,4 procent, hvilket er relativt lavt. Til sammenligning er dødeligheden for SARS omkring 10 procent.
De fleste mennesker, der er døde af sygdommen, har været ældre eller haft et svækket immunforsvar.
En virus med høj mutationsrate
Coronavirussen er en såkaldt rna-virus, som er kendetegnet ved at være ustabil og have en høj mutationsrate.
Virussen har da også allerede muteret en gang, da den sprang fra dyr til mennesker, og endnu engang da den begyndte at smitte mellem mennesker.
Bliv klogere på din omverden. Prøv vores digitale abonnement i 30 dage for 0 kr.
Forskere over hele verden frygter derfor, at virussen muterer igen, og at mutationerne styrker egenskaber som smitteevne og dødelighed. Det er nemlig her, at coronavirussen kan blive rigtig farlig.
Mutationstype #1 - Genetisk skred
Et genetisk skred er kendetegnet ved små naturlige mutationer i virussen, der over tid udvikler sig til en ny variation og forvirrer immunforsvaret. Det genetisk skred er fx årsagen til, at mange mennesker oplever at få influenza flere gange på én sæson.
Mutationstype #2 - Genetisk skift
Det genetiske skift opstår, når to eller flere virusser kombineres og danner en ny type af virus. Det genetiske skift er derfor ofte årsag til nye sygdomme, som vores immunforsvar ikke kan genkende og effektivt slå ned. Pandemien med svineinfluenzaen H1N1 i 2009 opstod fx som følge af et genetisk skift med virus fra svin, mennesker og fugle.
En dræbervirus slår hver tiende ihjel
For at en virus kan udvikle sig til en dræber, skal den først og fremmest kunne smitte og sprede sig hurtigt. For at det kan lade sig gøre er der flere betingelser, der skal opfyldes:
- Virussen skal kunne spredes via luften.
- Virussen skal kunne smitte over lange afstande
- Virussen skal være så aggressiv, at selv få viruspartikler kan smitte en person
- Virussen skal hurtigt formere sig. Og så skal værten sprede smitten, mens vedkommende endnu ikke har symptomer, så kontakten med andre fortsætter, i stedet for at værten isolerer sig.
Sætter man betingelserne op mod coronavirussen, står det klart, at virussen allerede smitter effektivt.
Den nye coronavirus smitter primært gennem små dråber fra nys, hoste og vejrtrækning. Virussen er altså ikke luftbåren, men den kan hænge i luften i lidt tid, og derfor er det vigtigt at holde god afstand til andre mennesker.
Ny forskning viser, at viruspartikler kan rejse helt op til otte meter, hvis den smittede fx nyser eller hoster kraftigt.
Er den nye coronavirus ligesom andre typer af coronavirusser, kan den også overleve på en flade i op til til ni dage. Viruspartiklerne kan dog i så fald slås ihjel med almindelig håndsprit.
Der er også noget, der tyder på, at den nye coronavirus kan smitte uden symptomer. Ifølge flere sundhedsmyndigheder ser det nemlig ud til, at smittede kan være uden symptomer i op til 14 dage og muligvis kan give sygdommen videre i den periode.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO smitter en person med coronavirus 2-2,5 mennesker, hvilket gør den mere smitsom end SARS og sæsoninfluenza. Præcis hvor mange viruspartikler, der skal til for at smitte en person, er dog endnu uvist - især da mennesker har forskelligt immunforsvar.
Hvis coronavirussen muterer i en retning, hvor den møder alle betingelserne, er første del af skrækscenariet en realitet. Virussen skal dog også øge sin dødelighed, hvis den skal blive en sand dræber-virus.
På nuværende tidspunkt er 47 273 døde af den nye coronavirus og dødeligheden er ifølge WHO på 3,4 procent. Til sammenligning har SARS fx en dødelighed på 10 procent.
Simulation viser pandemi over et halvt år
Sidste år lavede det amerikanske forskningsinstitut, Institute for Disease Modeling, en model, der viste, hvordan en muteret influenza-virus kunne spredes til hele verden på bare seks måneder.
I simulationen opfylder den fiktive virus alle betingelserne for hastig smitte og har også en høj dødelighed.
Video – Se 'den perfekte virus' brede sig over kloden:
Kilde: Institute for Disease Modeling
Forskerne bag modellen har efter udbruddet af coronavirus været ude og slå fast, at coronacirussen ikke kan sammenlignes med den fiktive virus i simulationen.
Ikke desto mindre giver simulationen et indblik i, hvordan og hvor hurtigt 'den perfekte virus' kan sprede sig til hele verden.
