Som paddehatte i fuld flor vokser de røde cirkler i John Hopkins Institute's live-dækning over antal smittede i Europa.
Og søndag aften den 15. marts 2020 kunne der rapporteres om flere coronasmittede i Europa end i Kina.
At kurven nu er knækket i Kina skyldes især de mange intensive indgreb fra den kinesiske regering. Og Kina har nu ifølge avisen The Independent lukket det sidste af i alt 16 nyopførte coronavirus-hospitaler.
Udgangsforbud, afstand til hinanden, samfundssind, begrænsning af mindre og større forsamlinger, lukkede grænser og arbejdspladser, karantæne og helbredstjek i et væk. Initiativerne ses flere steder i Europa - mest udtalt i Norditalien, Danmark, Frankrig og Østrig.
Men hvad skal der egentlig til? Og hvornår kan vi forvente, at coronavirussen er udryddet? Der er flere trin på vejen.
Hvad skal der til?
Det israelske Migal Galilee Research Institute er langt fremme. Og forskningslederen for instituttet, Chen Katz, fastholder overfor avisen The Times of Israel, at en form for vaccine er klar inden sommer.
Denne vaccine skal gives oralt, den beskytter ikke 100 procent, og dens varighed er kun 14 dage.
Denne midlertidige vaccine kan bidrage til at sænke smitten. Men vi venter alle på den vaccine, som gør os total immune for coronavirus, som endnu ikke har set dagens lys.
Det efterlader et tidsrum, hvor virussen fortsat kan skabe kaos.
Måske ligger en del af svaret i ebola-medicin
Derudover er der mange lovende medicin-præparater, som kan vise sig at slå coronavirussen ned hos personer, der er smittet.
Midlet 'remdesivir', der først blev udviklet til personer med ebola, kan være et af disse midler. Og det er allerede testet på én amerikaner med gode resultater.
Senere i denne måned vil Gilead, der står bag medicinen, rekruttere 1000 patienter for at fastslå om flere indsprøjtninger med remdesivir kan slå virussen ned, skriver videnskabsmediet Stat.
Lægemiddelstyrelsen i Danmark har samlet en liste over medicinpræparater, som vil blive testet i den nærmeste fremtid.
Vaccinen, der gør os totalt immune - og som vi alle venter på
WHO regner ikke med, at vi kommer til at se vaccinen, som gør os immune over for coronavirus før 2021.
Og før, vaccinen kan tages i brug, er det nødvendigt at gro den i tilstrækkelige mængder og teste den på dyr, der har visse fysiologiske ligheder med mennesket - fx grise og mus.
I begyndelsen af februar bekræftede forskere på Imperial College i England, at de tester deres vaccine på mus.
Mange andre institutter står i kø og meddeler også, at de tester deres vacciner på dyr.
Vi lader naturen gå sin gang
Som det ser ud lige nu, lader det ikke til, at man kan blive smittet med Covid-19 mere end én gang.
Men det er ikke bekræftet med sikkerhed. Derfor er det meget risikabelt at satse på.
Hvis coronavirussen opfører sig ligesom mange andre virus-typer, kan vi opleve et fald i antallet af smittede i takt med, at vejret bliver bedre og temperaturen stiger, antyder forskning.
Det er dog heller ikke noget, vi bør sætte vores lid til. For i sommermånederne kan virussen mutere yderligere, og derfor kan den gøre os syge på ny, når det bliver efterår.
Omvendt kan en potentiel mutation blive vores redning, hvis coronavirussen muterer til en udgave, som er mindre farlig for os. Det skete fx med SARS, som muterede til en udgave, der havde svære ved at gøre mennesker syge tilbage i 2003, skriver videnskabsmediet Live Science.
Hvornår kan vi forvente, at coronavirussen er udryddet?
Det sker utroligt sjældent, at en sygdom udryddes totalt ifølge WHO.
Derfor er der heller ikke nogen forskere, som tør spå om, hvornår coronavirussen er totalt udryddet.
Men der er en næsten global tro på, at jo mere, der forskes i virussen og jo flere politiske initiativer, som implementeres for at inddæmme og afgrænse virussen, desto mere tid vil forskerne få til at tilvejebringe en vaccine, der kan gøre os immune - én gang for alle.