Hvad er salmonella?
Salmonella er en bakterie, der kan gøre dig syg, hvis den finder vej til dit tarmsystem. Salmonella i tyndtarmen går også under navnet salmonellose på fagsprog.
Der findes mere end 2.500 undertyper af arten Salmonella enterica, som er den, der hyppigst rammer mennesker.
Det er forskelligt, hvordan salmonella rammer. De infektioner som salmonellabakterier kan forårsage, kan nemlig inddeles i tre overordnede typer:
- Ved Salmonella enterokolitis opstår der ofte betændelse i tyk- og tyndtarm. Denne form for infektion kommer typisk til udtryk ved diarré, mavesmerter, hovedpine og feber.
- Ved Salmonella typhi (også kendt som tyfus) er der risiko for blandt andet høj feber, diarré, tarmblødninger og mental forvirring. Uden behandling ligger dødeligheden på ca. 10-20 procent. Tyfus forekommer sjældent i Danmark, men skal omgående behandles med antibiotika, hvis uheldet er ude.
- Ved Salmonella septicemia (også kendt som blodforgiftning) har bakterierne ofte bevæget sig over i blodet, hvilket blandet andet kan føre til betændelse i flere af kroppens organer. Denne form for blodforgiftning behandles med antibiotika og en såkaldt intravenøs væske direkte i blodbanen.
Hvordan bliver man smittet med salmonella?
Det er typisk madvarer, der er skyld i salmonellasmitte. Svinekød er en af de hyppigste smittekilder, men også salater, mælkeprodukter og urent drikkevand kan indeholde de smitsomme bakterier.
Siden 2011 har dansk kyllingekød stort set været fri for salmonella, men det anbefales alligevel, at kødet gennemsteges.
Når salmonellabakterien har fundet vej til kroppen, kan den bevæge sig rundt ved at rotere sine “haler”, som på fagsprog kaldes flagella.
Når salmonellabakterien inficerer tarmen, foregår det ved, at den trænger gennem tarmens epithelvæv, som er en tæt samling af celler, der fungerer som en slags beskyttende overfladebeklædning på hele tarmen.
Sådan ser salmonellabakterierne ud under mikroskop. Her ses deres stav-formede udseende med flagella stikkende ud.
Madvarer er imidlertid ikke den eneste smittekilde. Salmonellabakterier kan nemlig også overføres fra mennesker og dyr, som for eksempel gnavere.
Hvordan er sygdomsforløbet med salmonella?
Fra du er blevet smittet, til du får symptomer, går der typisk to dage. Selve sygdomsforløbet tager sjældent mere end en uge, men det kan godt tage længere tid.
Af dem, der bliver smittet med salmonella, er cirka 10 procent af dem smitsomme bærere efter to måneder. Det er dog meget få af disse, der ender med at blive kroniske smittebærere.
Omtrent en uge efter symptomerne er forsvundet, er det muligt at tage en kontrolprøve. For personer, der arbejder i fødevareindustrien eller i sundhedssektoren, anbefales det imidlertid, at de først møder på arbejde, når der foreligger to salmonellaprøver med negative svar.
Hvordan undgår man at blive smittet med salmonella?
Det mest effektive våben mod salmonellabakterier er god hygiejne - ikke mindst i køkkenet. Det gælder både måden, maden tilberedes på og omhyggeligheden med at holde sine hænder rene.
Når mad eller drikke er urent betyder det, at produkterne indeholder salmonellabakterier. Her er det vigtigt at have for øje, at maden ikke behøver være fuld af mug for at indeholde bakterierne. Råt svinekød, der umiddelbart ser rent og friskt ud, kan altså godt indeholde salmonella.
Det er desuden vigtigt at undgå, at eventuelle salmonellabakterier fra for eksempel emballager ikke blandes med den mad, der tilberedes.
Derudover er det vigtigt, at svinekød, hakket kød og fjerkræ gennemsteges.
Ved rejser til tredjeverdenslande, hvor der er risiko for at blive smittet med salmonellavarianten tyfus, er det desuden muligt at lade sig vaccinere inden afrejse. Det kan blandt andet lade sig gøre på Statens Serum Institut.
Hvilke symptomer opstår i forbindelse med salmonella?
Der vil typisk gå omkring to dage fra smitte, til symptomerne på salmonella begynder at vise sig.
De mest almindelige symptomer på salmonellainfektion er:
- Diarré
- Mavesmerter
- Kvalme
- Opkast
- Feber
Har din læge mistanke om, at du er blevet smittet med salmonella, vil du ofte blive bedt om at afgive en afføringsprøve, som efterfølgende vil blive analyseret. Viser det sig, at den indeholder salmonellabakterier, vil du få besked fra egen læge.
Hvis du har haft voldsom diarré og følt dig afkræftet i et døgn, bør du opsøge lægehjælp.
Normalt er infektionen med salmonella ikke videre farlig. Men på grund af diarré kan der opstå dehydrering, som kan være farligt, hvis det får lov til at vare ved.
Ved alvorlig væskemangel vil den smittede blive indlagt på sygehuset for at få tilført væske ved hjælp af et drop.
Hvordan behandles salmonella?
Oftest skal en salmonellainfektion ikke behandles, da immunforsvaret i de fleste tilfælde selv bekæmper bakterien på under en uge.
I særlige tilfælde behandles der med antibiotika. Det gør sig blandt andet. gældende ved personer med svækket immunforsvar eller nyfødte babyer.
Hvor mange bliver ramt af salmonella?
Der registreres cirka 1.000 salmonella-relaterede smittetilfælde om året i Danmark.
Dog var tallet lidt lavere i 2020, hvilket kan skyldes vores lave rejseaktivitet grundet covid-19-restriktionerne.
Fødevarestyrelsen påpeger dog, at det reelle tal formentlig er en del højere, da ikke alle går til lægen med deres symptomer. En af årsagerne til dette kan være, at symptomerne minder om almindelige influenza-symptomer, som ofte går over af sig selv.
LÆS OGSÅ: Bakterier går til angreb på kræften
LÆS OGSÅ: Farlige bakterier koblet med særlig type hundemad