Senfølger - Scanning af lunger med Covid-19

Senfølger efter coronavirus

Mens videnskaben har afdækket mange af coronavirussens hemmeligheder, huserer ét mysterium stadig: de frygtede senfølger. Her er alt, du skal vide, om langvarige følgevirkninger fra coronavirus.

Mens videnskaben har afdækket mange af coronavirussens hemmeligheder, huserer ét mysterium stadig: de frygtede senfølger. Her er alt, du skal vide, om langvarige følgevirkninger fra coronavirus.

CHR Verviers East Belgium

Hvor mange får senfølger?

Omkring 10-20 procent voksne oplever senfølger en måned efter at have haft coronavirus, ifølge en undersøgelse. Det kan fx være utalt træthed, hukommelsesproblemer og smags- og lugteforstyrrelser.

Dansk forskning viser dog, at de fleste med et mildt sygdomsforløb ikke lider af alvorlige senfølger seks måneder efter smitte.

Lidt anderledes står det dog til for de, der har været indlagt med coronavirus.

Forskning publiceret i tidsskriftet The Lancet viser, at hele 76 procent af de, der har været indlagt med coronavirus, har senfølger seks måneder efter deres infektion.

Og en ny undersøgelse fra Wuhan i Kina viser nu, at senfølger kan vare længe.

Ud af 1276 patienter, der har været indlagt med coronavirus mellem januar og maj 2020, oplever halvdelen stadig mindst ét symptom på senfølger efter et år. De mest almindelige senfølger er træthed og svaghed i muskler, mens en ud af tre har problemer med vejrtrækningen.

Ifølge forskerne har patienterne generelt en dårlige helbredsstatus 12 måneder efter deres infektion sammenlignet med folk, der ikke havde haft COVID-19.

Senfølger efter corona - To scanningsbilleder af lunger med skader fra COVID-19

Scanninger af lungerne hos en 50-årig patient viser, hvor altomfattende infektionen (rød) er indledningsvist (tv.). Selv efter seks uger kan der være spor efter virus (th.)

© Gerlig Widmann, Christoph Schwabl, Anna Luger, Innsbruck Medical University

Børn kan også få senfølger

Forskere har endnu ikke fået det fulde overblik over, hvor mange børn, der får senfølger efter coronavirus.

Der er dog ingen tvivl om, at de også kan få det - og ifølge en undersøgelse fra april er det selv ved sygdomsforløb, der er milde eller helt uden symptomer.

Data fra England pegede i april på, at 9,8 procent af børn i alderen 2-11 år og 13 procent i alderen 12-16 år havde mindst et symptom på senfølger fem uger efter diagnosen.

Tal fra Rusland i samme periode viste, at en fjerdedel havde senfølger fem måneder efter infektionen. Risikoen var især øget, når børnene var ældre og havde allergiske sygdomme som fx astma, madallergier og eksem.

Senere undersøgelser har dog tegnet et lidt mere positivt billede.

En undersøgelse af 23.000 husstande i England og Wales viste, at 4,6 procent af børn med overstået COVID-19 havde senfølger i mere end fire uger.

En anden engelsk undersøgelse fik lignende resultater. Ud af 1700 skolebørn med en positiv coronatest, oplevede 4,4 procent senfølger som hovedpine og træthed, heraf havde 1,8 procent symptomerne i mindst otte uger.

De nyere undersøgelser er endnu ikke fagfællebedømt.

Hvad er senfølger?

Selve fænomenet senfølger er defineret som en række bivirkninger, der varer ved efter en infektion med coronavirus og sygdommen COVID-19.

Senfølgerne kan være kroniske eller forbigående og er også kendt fra fx meningitis og kyssesyge, der kan føre til kronisk træthed.

Folk med senfølger efter coronavirus kan inddeles i to grupper:

  • Dem, der oplever permanente, målbare skader på lunger, hjerte, nyrer eller hjerne.
  • Dem, der oplever stærkt invaliderende symptomer uden målbare skader på organer.

Særligt de sidstnævnte prøver videnskaben stadig at forstå til bunds.

Mange corona-patienter beskriver overgangen fra infektion til senfølger som en bedring af de værste symptomer, men at de ikke går helt væk.

Andre beskriver at nye bivirkninger efterfølgende opstår, der ikke var til stede under selve infektionen.

Symptomer på senfølger

Hvilke senfølger risikerer jeg efter coronavirus?

Korte gåture dræner kroppen for energi og hjernen giver op over for simple opgaver. Den virkelighed lever mange corona-patienter i længe efter diagnosen.

Mange af senfølgerne fra coronavirus er en fortsættelse af selve sygdommens symptomer.

Ifølge undersøgelser kommer de hyppigste senfølger til udtryk som:

  • Hoste
  • Åndedrætsbesvær
  • Ekstrem træthed
  • Ømme led og muskler
  • Hovedpine

Men listen over registrerede senfølger efter coronavirus er lang og omfatter blandt andet koncentrationsbesvær og søvnløshed, men også hårtab, hudirritation og sågar diabetes.

Forskere har imidlertid holdt et særligt vågent øje på smags- og lugtforstyrrelser, som rammer op mod 87 procent af alle corona-patienter, og ifølge en undersøgelse stadig hænger ved hos ti procent fire uger efter diagnosen.

Tallene dækker ikke alene over tab af lugtesans, men også et symptom kaldet parosmi – en forvrængning af dufte, så patienter lugter noget, der ikke er der, fx cigaretrøg, kloak og råddenskab.

Senfølger efter coronavirus - Kvinde lugter til citron

Mistet lugtesans er et særligt fremtrædende symptom på senfølger efter coronavirus.

© Shutterstock

Hvorfor opstår senfølger?

Pandemiens bagmand, coronavirussen SARS-CoV-2, har længe været kendt for at trække et spor af ravage gennem kroppen.

Men præcis hvorfor coronavirus også medfører senfølger, er endnu ikke undersøgt til bunds.

Formodentlig er flere forskellige fænomener på spil, men for tabet af lugtesans, har en amerikansk undersøgelse fundet en del af forklaringen.

Coronavirus trænger ind i kroppen gennem næsen og mundhulen. Specifikt finder virussen ind gennem proteiner uden på nogle af kroppens celler, der hedder ACE2-receptorer.

De amerikanske forskere fandt frem til, at disse proteiner i særdeleshed fandtes i en række celletyper, der udgør det væv, som omgiver lugtesansens nervebaner.

Her kan virussen måske skabe varig skade, selv efter viruspartiklerne har forladt kroppen og selvom selve nerverne ikke er ramt.

På den positive side heler disse celletyper, men processen kan vare op til to år.

Senfølger efter coronavirus - Grafik over luftveje og næsehule med med væv og celler

© Sandeep Robert Datta, et al.

Coronavirus invaderer vævet rundt om nerveceller

  1. I lugtekolben trænger coronavirus særligt ind i celler kaldet pericytter (den orange halvmåneform).
  2. I næsehulevævet bliver såkaldte sustentakulære celler (det brune bagtæppe) hårdt ramt.
  3. I luftvejsvævet angriber virussen særligt basalceller (de små mørkegrønne celler nederst).

Disse celler hæver op og klemmer nervebanerne af, så de ikke kan transportere lugtsignaler til hjernen.

I nogle tilfælde bliver cellerne så beskadigede, at nye celler skal dannes, før lugtesansen vender tilbage.

Andre teorier går på, at immunforsvaret forbliver i alarmberedskab, fordi coronavirussen har efterladt sig et 'spor' i kroppens celler.

Skanninger har også afsløret permanente skader på lungerne hos de hårdest ramte patienter, hvilket kan forklare vedblivende senfølger efter coronavirus.

Hvem har størst risiko for senfølger?

Lægevidenskaben har fået så god en forståelse for senfølger efter coronavirus, at de nu tidligt i forløbet kan sige, hvem der sandsynligvis bliver hårdest ramt af senfølger.

I en større undersøgelse, hvor 4000 patienter fra flere lande har rapporteret senfølger via en app, har forskere udpeget de fem symptomer, der ret tidligt kan indikere et langvarigt forløb med senfølger efter coronavirus:

  • Træthed – oplevet af 97,7 procent af patienter med langvarige senfølger
  • Hovedpine – 91,2 procent
  • Åndedrætsbesvær – 70,8 procent
  • Muskel- og ledsmerter – 64,0 procent
  • Hæshed – 53,0 procent

Undersøgelsen konkluderer også, at risikoen for senfølger er forhøjet hos visse befolkningsgrupper:

  • Folk over 70
  • Personer med en BMI over gennemsnittet
  • Yngre kvinder sammenlignet med yngre mænd
  • Patienter, der indenfor en uge efter infektion udviser fem symptomer eller flere
  • Astmatikere

22 procent af patienterne over 70 oplevede senfølger, mens ti procent af 18-49-årige fik senfølger efter coronavirus.

Ganske bemærkelsesværdigt blev yngre kvinder hårdere ramt af senfølger end yngre mænd, hvilket er stik modsat tidligere resultater, hvor mænd er overrepræsenteret i den generelle corona-statistik.

Desuden kan selv personer, der knap mærkede infektionen, blive ramt af senfølger efter coronavirus.

Videnskabsfolkene har kun taget de første spæde spadestik til at opklare, hvad der skal til for at behandle senfølger efter coronavirus.

I Storbritannien vil forskere fx samle data og prøver fra 10.000 patienter i et år med henblik på at forstå, hvordan virussens spor bliver i kroppen.

Derigennem håber forskerne at lære at behandle COVID-19-smittede med senfølger og finde metoder til at forhindre virussen i at blive hængende.

Endelig vil forskerne gerne klarlægge det fulde sygdomsforløb, så de ved, hvor længe sygdommen huserer i kroppen.

I forbindelse med SARS-epidemien i 2003 havde godt halvdelen af 55 undersøgte patienter stadig nedsat evne til at tranportere luft fra lungerne til blodet to år efter indlæggelse.