Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Senfølger - Scanning af lunger med Covid-19

Senfølger efter coronavirus

Mens videnskaben har afdækket mange af coronavirussens hemmeligheder, huserer ét mysterium stadig: de frygtede senfølger. Her er alt, du skal vide, om virussens langvarige følgevirkninger.

CHR Verviers East Belgium

1. Hvor mange får senfølger af coronavirus?

Omkring 10-20 procent oplever senfølger en måned efter at have været smittet med COVID-19 ifølge en undersøgelse. 1 ud af 45 oplever stadig senfølger efter tre måneder.

Tallene kan dog være meget højere, hvis hele fænomenet studeres. I en undersøgelse af 110 engelske COVID-19-patienter svarede 74 procent at de oplevede den type senfølger, som ikke er direkte observérbare – fx unormal træthed, åndenød eller muskelsmerte – og derfor svære at undersøge videnskabeligt.

Senfølger - To scanningsbilleder af lunger med skader fra COVID-19

Scanninger af lungerne hos en 50-årig patient viser, hvor altomfattende infektionen (rød) er indledningsvist (tv.). Selv efter seks uger kan der være spor efter virus (th.)

© Gerlig Widmann, Christoph Schwabl, Anna Luger, Innsbruck Medical University

Selve fænomenet senfølger er defineret som en række bivirkninger, der varer ved efter en virusinfektion med SARS-CoV-2. Senfølgerne kan være kroniske eller forbigående og er også kendt fra fx meningitis og kyssesyge, der kan føre til kronisk træthed.

Folk med senfølger kan inddeles i to grupper:

  • Dem, der oplever permanente, målbare skader på lunger, hjerte, nyrer eller hjerne.
  • Dem, der oplever stærkt invaliderende symptomer uden målbare skader på organer.

Særligt de sidstnævnte prøver videnskaben stadig at forstå til bunds. Mange patienter beskriver overgangen fra infektion til senfølger som en bedring af de værste symptomer, men at de ikke går helt væk. Andre beskriver at nye bivirkninger efterfølgende opstår, der ikke var til stede under selve infektionen.

2. Hvilke senfølger risikerer jeg efter coronavirus?

Senfølger - Kvinde lugter til citron

Mistet lugtesans er et særligt fremtrædende symptom på senfølger efter COVID-19.

© Shutterstock

Korte gåture dræner kroppen for energi og hjernen giver op over for simple opgaver. Den virkelighed lever mange COVID-19-patienter i længe efter diagnosen.

Mange af senfølgerne er en fortsættelse af selve sygdommens symptomer.

Ifølge undersøgelser kommer de hyppigste senfølger til udtryk som:

  • Hoste
  • Åndedrætsbesvær
  • Ekstrem træthed
  • Ømme led og muskler
  • Hovedpine

Men listen over registrerede senfølger er lang og omfatter blandt andet koncentrationsbesvær og søvnløshed, men også hårtab, hudirritation og sågar diabetes.

Forskere har imidlertid holdt et særligt vågent øje på smags- og lugtforstyrrelser, som rammer op mod 87 procent af alle COVID-19-patienter, og ifølge en nylig undersøgelse stadig hænger ved hos ti procent fire uger efter diagnosen.

Tallene dækker ikke alene over tab af lugtesans, men også et symptom kaldet parosmi – en forvrængning af dufte, så patienter lugter noget, der ikke er der, fx cigaretrøg, kloak og råddenskab.

3. Hvorfor opstår senfølger efter COVID-19?

Pandemiens bagmand, SARS-CoV-2, har længe været kendt for at trække et spor af ravage gennem kroppen. Men præcis hvorfor coronavirus også medfører senfølger, er endnu ikke undersøgt til bunds.

Formodentlig er flere forskellige fænomener på spil, men for tabet af lugtesans, har en amerikansk undersøgelse for nylig fundet en del af forklaringen.

Grafik over luftveje og næsehule med med væv og celler indtegnet
© Sandeep Robert Datta, et al.

Coronavirus invaderer vævet rundt om nerveceller

  1. I lugtekolben trænger coronaviruspartiklerne særligt ind i celler kaldet pericytter (den orange halvmåneform).
  2. I næsehulevævet bliver såkaldte sustentakulære celler (det brune bagtæppe) hårdt ramt.
  3. I luftvejsvævet angriber virussen særligt basalceller (de små mørkegrønne celler nederst).

Disse celler hæver op og klemmer nervebanerne af, så de ikke kan transportere lugtsignaler til hjernen. I nogle tilfælde bliver cellerne så beskadigede, at nye celler skal dannes, før lugtesansen vender tilbage.

SARS-CoV-2 trænger ind i kroppen gennem næsen og mundhulen. Specifikt finder virussen ind gennem proteiner uden på nogle af kroppens celler, der hedder ACE2-receptorer. De amerikanske forskere fandt frem til, at disse proteiner i særdeleshed fandtes i en række celletyper, der udgør det væv, som omgiver lugtesansens nervebaner.

Her kan virussen måske skabe varig skade, selv efter viruspartiklerne har forladt kroppen og selvom selve nerverne ikke er ramt.

På den positive side heler disse celletyper, men processen kan vare op til to år.

Andre teorier går på, at immunforsvaret forbliver i alarmberedskab, fordi coronavirussen har efterladt sig et 'spor' i kroppens celler. Skanninger har også afsløret permanente skader på lungerne hos de hårdest ramte patienter, hvilket kan forklare vedblivende følgevirkninger.

4. Hvem har størst risiko for senfølger?

Britiske COVID-19-patienter beretter om deres oplevelser med senfølger.

Lægevidenskaben har fået så god en forståelse for senfølger, at de nu tidligt i forløbet kan sige, hvem der sandsynligvis bliver hårdest ramt af senfølger.

I en større undersøgelse, hvor 4000 patienter fra flere lande har rapporteret senfølger via en app, har forskere udpeget de fem sygdomssymptomer, der ret tidligt kan indikere et langvarigt forløb med COVID-19-senfølger:

  1. Træthed – oplevet af 97,7 procent af patienter med langvarige senfølger
  2. Hovedpine – 91,2 procent
  3. Åndedrætsbesvær – 70,8 procent
  4. Muskel- og ledsmerter – 64,0 procent
  5. Hæshed – 53,0 procent

Undersøgelsen konkluderer også, at risikoen for senfølger er forhøjet hos visse befolkningsgrupper:

  • Folk over 70
  • Personer med en BMI over gennemsnittet
  • Yngre kvinder sammenlignet med yngre mænd
  • Patienter, der indenfor en uge efter infektion udviser fem symptomer eller flere
  • Astmatikere

22 procent af patienterne over 70 oplevede senfølger, mens ti procent af 18-49-årige fik senfølger.

Ganske bemærkelsesværdigt blev yngre kvinder hårdere ramt af senfølger end yngre mænd, hvilket er stik modsat tidligere resultater, hvor mænd er overrepræsenteret i den generelle coronastatistik.

Desuden kan selv personer, der knap mærkede infektionen, blive ramt af senfølger.

Pointen i punkt 4 er, at forskerne har udpeget de symptomer, der ret tidligt kan indikere et langt forløb.

5. Hvad ved forskerne endnu ikke om senfølger?

Videnskabsfolkene har kun taget de første spæde spadestik til at opklare, hvad der skal til for at behandle senfølger af COVID-19.

I Storbritannien vil forskere fx samle data og prøver fra 10.000 patienter i et år med henblik på at forstå, hvordan virussens spor bliver i kroppen.

Derigennem håber forskerne at lære at behandle COVID-19-smittede med senfølger og finde metoder til at forhindre virussen i at blive hængende.

Endelig vil forskerne gerne klarlægge det fulde sygdomsforløb, så de ved, hvor længe sygdommen huserer i kroppen. I forbindelse med SARS-epidemien i 2003 havde godt halvdelen af 55 undersøgte patienter stadig nedsat evne til at tranportere luft fra lungerne til blodet to år efter indlæggelse.

Læs også:

Superspreder coronavirus
Sygdomme

Forskere: En stoppet næse kan gøre dig til superspreder

7 minutter
Kvinde bliver stukket med vaccine i armen
Sygdomme

Nej tak til coronavaccine? Her er læsernes holdning

6 minutter
coronavirus
Sygdomme

Billig coronavaccine beskytter op mod 90% af de testede

123 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul