Lægevidenskaben har længe antaget, at multipel sklerose kan skyldes den udbredte herpesvirus Epstein-Barr-virus (EBV), der blandt andet er årsag til mononukleose, også kaldet kyssesyge.
Men først nu tør forskere fra Harvard University melde ud, at det sandsynligvis hænger sådan sammen. Det sker på baggrund af en omfattende undersøgelse af blodprøver fra ti millioner mennesker.
Forskerholdet bag undersøgelsen er kommet frem til, at 99 pct. af alle sklerosepatienter har det tilfælles, at de har været inficeret med EBV på et tidspunkt i deres liv.
Den endegyldige årsag til multipel sklerose, der er en fremadskridende sygdom i centralnervesystemet, er dog fortsat omgærdet af en vis mystik.
95 pct. af alle har haft EBV
EBV er en af de mest almindelige vira i mennesker. Den overføres hovedsageligt gennem spyt, og op mod 95 pct. af alle voksne i verden har haft virussen på et tidspunkt.
I undersøgelsen deltog ti millioner mennesker. 99 pct. havde været inficeret med EBV, men kun 0,00995 pct. udviklede sklerose.
At have haft EBV er altså ikke ensbetydende med, at man senere udvikler sklerose. Men der findes stort set ingen eksempler på folk, der udvikler sklerose uden at have haft EBV først.
Det er derfor, forskerne fortsat kun formoder, at EBV er årsagen til sklerose, men de slår det ikke fast som en kendsgerning. De konkluderer dog forsigtigt, at en vaccine mod EBV sandsynligvis kan forhindre sklerose.
Blodprøver kommer fra militæret
Omkring 2,8 millioner mennesker i verden skønnes at lide af multipel sklerose, og lægevidenskaben har kendt til sygdommen i over 150 år. Men indtil videre er forskere hverken lykkedes med at udvikle en kur mod sygdommen eller forstå, hvad der udløser den.
Forskerne ved Harvard University håber, at deres omfattende undersøgelse kan være med til at bane vejen for en fremtidig vaccine mod EBV.
En sådan vaccine kunne i så fald både forhindre kyssesyge og sklerose.
Det svimlende antal blodprøver, der danner grundlag for undersøgelsen, kommer fra medarbejdere i det amerikanske militær. Militæret har foruden blodprøverne også stillet 20 års lægejournaler til rådighed for forskerholdet.