Snigmordermyg går i krig mod sygdomsbefængte artsfæller
Laboratorieskabte myg udstyret med et biologisk våben må nu slippes fri i USA. Myggene skal stoppe andre myg i at sprede sygdomme som zika, denguefeber og gul feber.
USA har fået nok af myg, som i bytte for blod smitter mennesker med denguefeber, gul feber og zika.
Regeringen har derfor givet grønt lys til at sende en hær af laboratorieskabte dræbermyg i krig mod sine artsfæller.
I laboratorier sørger virksomheden MosquitoMate for at inficere dræbermyggene med en bakterie, inden de slippes løs i naturen. Bakterien virker som et biologisk våben, der smadrer hunmyggenes fertilitet.
Flere amerikanske stater har siden 2016 advaret befolkningen og indrejsende om risikoen for at blive smittet med zika-virusset, som kan give fostre deforme hoveder og nerveskader.
Hanmyg skyder med løst krudt
De laboratorieskabte myg er specifikt programmeret til at tage livet af den asiatiske tigermyg - Aedes albopictus - ved at overføre bakterien Wolbachia gennem parring.
Bakterien lever i insekternes kønsceller og forhindrer hunnernes æg i at klække.
Laboratoriet fremstiller kun hanner. I naturen vil hannerne fungere som brunstige, hunsøgende missiler og videregive bakterien.
En anden fordel ved kun at producere hanner er, at de er langt sødere ved os mennesker end hunnerne. Hanmyggenes snabler er ikke ligeså lange som hunnernes, og de bider derfor ikke - i stedet nøjes hannerne med at suge nektar fra blomster.
Virksomheden bag dræbermyggene har testet dem i bl.a. New York og Californien, hvor mængden af blodsugende myg svandt ind med 80%.
Wolbachia-bakterien er ufarlig for mennesker, fordi den ikke kan overføres til os eller andre varmblodede dyr.