Mand spiser burger

Stærkt forarbejdede fødevarer er langt farligere, end vi troede

Risikoen ved at indtage ekstremt forarbejdede fødevarer kan være langt større, end vi troede, viser flere nye undersøgelser.

Risikoen ved at indtage ekstremt forarbejdede fødevarer kan være langt større, end vi troede, viser flere nye undersøgelser.

Shutterstock

De findes overalt og kan være en let og hurtig løsning i en travl hverdag.

Forbruget af de færdiglavede, såkaldt ultraforarbejdede fødevarer er i vækst. Og tal fra Norge, USA og flere europæiske lande viser, at de nogle steder står for næsten halvdelen af den mad, vi køber.

Men konsekvensen kan være større, end vi tror. Det viser flere nyere undersøgelser, hvor forskere har fundet en sammenhæng mellem stærkt forarbejdet mad og en øget risiko for fx demens, tidlig død og kræft.

Lavt næringsindhold forklarer ikke alt

Typiske eksempler på ultraforarbejdede fødevarer er sodavand, forskellige færdiglavede retter, chips og kager. Men også langtidsholdbare brødprodukter, færdiglavede desserter, visse pølser og mange morgenmadsprodukter.

Hvad er ultraforarbejdet mad?

Der findes fire kategorier for, hvor forarbejdet en fødevare er.

  • Den første kategori er for fødevarer, der enten slet ikke eller kun i mindre omfang er forarbejdet. Eksempelvis frisk frugt og grønt, bønner, nødder, gryn, æg, mælk, fisk, friske kødvarer, frossen frugt og grønt, pasteuriseret mælk, frugtjuice uden tilsætningsstoffer, uforsødet yoghurt og krydderier.

  • Den anden kategori er forarbejdede ingredienser som olie, smør, eddike, sukker og salt.

  • Den tredje kategori er forarbejdede fødevarer, der er en blanding af første og anden kategori. Eksempelvis røget eller krydret kød, ost, brød, saltede eller kandiserede nødder, øl og vin. Forarbejdningen foregår typisk for at forlænge holdbarheden på fødevaren.

  • Den sidste kategori er ultraforarbejdede fødevarer som brød med tilsætningsstoffer, færdigretter, søde morgenmadsprodukter, sodavand og pålæg (både kød og de kødfrie alternativer).

Fælles for mange af produkterne er, at de er sammensat af tilsætningsstoffer, som fx smagsforstærkere, konserveringsmidler og kunstige farvestoffer.

Desuden gennemgår de en række industrielle trin, som ødelægger den naturlige struktur i ingredienserne og skubber vigtige næringsstoffer, som fx vitaminer og fibre, ud af maden.

Og det kan have vidtrækkende betydning for vores sundhed - også ud over det åbenlyse. For eksempel viser to nyere undersøgelser, at det fattige næringsindhold ikke er nok til at forklare, hvorfor fødevarerne er dårlige for os.

Større risiko for visse typer kræft

I den første undersøgelse kiggede forskerne på 22.895 voksne italienere og opdagede, at de deltagere, der indtog flest ultraforarbejdede fødevarer, også havde en højere risiko for at få hjertesygdomme og dø tidligt af en hvilken som helst årsag.

I det anden undersøgelse konkluderede forskere fra Harvard University og Tufts University, at mænd med et stort indtag af ultraforarbejdede fødevarer har hele 29 procent højere risiko for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.

Interessant nok forblev risikoen høj for både tidlig død og kræft, selvom forskerne tog højde for den dårlige ernæringsmæssige kvalitet. Det er altså ikke nok bare at tilføre andre næringsrigtige fødevarer til sin kost, da der er andet på spil end selve næringsindholdet.

I en tredje undersøgelse kiggede forskere nærmere på 72.083 voksne i en stor, engelsk biobank og opdagede en mulig sammenhæng mellem en øget risiko for demens og ultraforarbejdede fødevarer. Du kan læse mere om undersøgelsen her.

Den præcise årsag til den øgede risiko for demens, tidlig død og kræft kender forskerne ikke. Men i den italienske undersøgelse fandt forskerne et øget antal hvide blodlegemer hos de personer, der spiste mange ultraforarbejdede fødevarer.

Og det kan være et tegn på kronisk inflammation i kroppen, som kan medføre vævsskader og øge risikoen for en række kroniske sygdomme.