Stress æder din krop indefra

Tilstanden, også kendt som stress, kan opstå i helt almindelige hverdagssituationer – når en ny e-mail lander i indbakken, når chefen ånder dig i nakken, eller når kontoen går i minus.

Stress rammer en stor del af befolkningen i mange europæiske lande; fx viste en undersøgelse fra 2018, at mere end 70 procent af voksne fra Storbritannien havde oplevet at være stressede, mens det gælder 64 procent af Tysklands voksne befolkning.

For mange er tilstanden midlertidig, men for nogle udvikler den sig til kronisk stress – en alvorlig lidelse, der kan ramme vigtige organer som hjernen og hjertet. Heldigvis kan du spotte kronisk stress tidligt – og selv gøre meget for både at forebygge og bekæmpe den.

Kroppen går i alarmberedskab

Kroppens stressreaktion begynder i det øjeblik, du opfatter en potentiel fare – uanset om det er en bil på vej mod dig i høj fart eller en uoverskuelig arbejdsopgave. Først aktiveres hjernens frygtcenter, amygdala, som sender besked videre til kommandocentralen hypotalamus.

Hypotalamus er bl.a. ansvarlig for kroppens såkaldte autonome nervesystem, der styrer ufrivillige kropsfunktioner som blodtryk, vejrtrækning og udvidelse af blodkar. Det autonome nervesystem består af to dele: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er som speederen i en bil og gør din krop klar til kamp. Det parasympatiske er bremsen, der får kroppen til at slappe af, når faren er overstået.

Stress skyldes høj aktivitet i det sympatiske nervesystem. Via sine nerveforbindelser får systemet bl.a. binyrerne til at pumpe hormonet adrenalin ud. Det skaber en kædereaktion af ændringer i kroppen.

Blodet omdirigeres fra huden til vigtige indre organer. Pulsen stiger, og vejrtrækningen bliver hurtigere for at sikre ilt til muskler og hjerne. Kroppens sukker- og fedtdepoter frigiver deres indhold, så kroppen er fyldt til randen med energi.

Reaktionen sker på et splitsekund, og hele din krop er i alarmberedskab, allerede inden hjernen er færdig med at bearbejde de sanseindtryk, der satte gang i reaktionen. Derefter gør hypotalamus klar til næste fase. Hjernecenteret øger udskillelsen af stresshormonet kortisol fra binyrerne, som sørger for, at den intense tilstand bliver vedligeholdt i længere tid.

Stress opstår i hverdagen

En af de hyppigste årsager til høje kortisolniveauer blandt voksne er overvældende opgaver på arbejdspladsen, for mens kroppens stressreaktion engang havde til formål at redde dig fra fysiske trusler som et angreb fra en løve, bliver den i dag aktiveret af en helt anden type trusler.

Hvad en person opfatter som en trussel, også kaldet en stressfaktor, afhænger bl.a. af personens personlighed, mentale overskud, evner, ressourcer og normer. Nogle vil fx opleve en ny e-mail i indbakken som en stressfaktor, der får hjertet til at banke, vejrtrækningen til at blive hurtigere og hænderne til at svede.

Stressfaktorer kan også dukke op uden for arbejdspladsen; fx kan din økonomiske situation give anledning til stress. Og hos børn kan mishandling, forsømmelse eller skilsmisse hos forældrene føre til stress.

Stressfaktorerne er ofte uforudsete begivenheder, der udfordrer personens mentale overskud og ressourcer. Det kan være opgaver, der kræver mere, end hvad personen føler, vedkommende er i stand til, eller forventninger, der strider mod personens lyster og normer.

I mange tilfælde er kroppen via sit parasympatiske nervesystem i stand til at dæmpe stressreaktionen, så snart truslen er drevet over, men for nogle mennesker sker det ikke. I stedet får de kronisk forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol – og det ødelægger på lang sigt kroppen indefra.

Hormoner smadrer kroppen

Midlertidig stress kan i visse tilfælde være en fordelagtig tilstand, som skærper dine sanser og dit fokus i en vigtig situation. Kronisk stress er til gengæld en konstant tilstand, og den er alt andet end fordelagtig for kroppen.

Kronisk stress kan vise sig på flere forskellige måder. Mange af symptomerne skyldes de forandringer, der sker i kroppen, når stresshormonerne buldrer løs; fx dirigeres blodet væk fra mave-tarm-kanalen og lemmerne til vigtigere organer, hvilket over længere tid kan føre til forstoppelse samt kolde hænder og fødder.

Hjertebanken, åndedrætsbesvær og smerter i brystet er typiske symptomer, som hænger sammen med den øgede aktivitet i hjertet og lungerne. Træthed og søvnbesvær er også klassiske tegn på stress og kan skyldes overaktivering af hypotalamus, som ud over at dirigere stressreaktionen også er vigtig for at regulere vores døgnrytme.

Disse umiddelbare symptomer på stress er dog vand ved siden af de langsigtede konsekvenser, som lidelsen kan have.

Mange af kroppens immunceller er følsomme over for stresshormoner, og ved langvarig stress kan resultatet være et hæmmet immunforsvar med en nedsat evne til at hele sår og beskytte mod infektioner.

Forhøjede mængder af kortisol er desuden forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, som er klodens hyppigste dødsårsag. Kortisol øger pulsen, blodtrykket og mængden af kolesterol i blodet – faktorer, som alle bidrager til udviklingen af hjerte-kar-problemer.

Stressen angriber også hjernen. De høje kortisolniveauer kan fx påvirke hukommelsescentrene, især vores rumlige hukommelse, som er ansvarlig for, at vi kan genkende steder og objekter. Forsøg i rotter viser, at kortisol rammer korttidshukommelsen ved at mindske antallet af nerveforbindelser i den præfrontale cortex.

Endelig bidrager kronisk stress til udviklingen af forskellige kræftformer og insulinresistens samt en accelerering af kroppens aldringsproces. Heldigvis har du selv mulighed for at gribe ind, inden det går så galt.

Stress behandles uden medicin

Stress behandles som regel ikke med medicin, medmindre sygdommen bliver så slem, at den udvikler sig til stressinduceret depression, som kræver behandling med antidepressive midler. I stedet vil lægerne oftest anbefale en række tiltag, som i sidste ende gør patienten i stand til selv at håndtere stressen i hverdagen.

Første skridt er at afspænde krop og sind. I alvorlige tilfælde af stress er patienten så psykisk belastet og fysisk anspændt, at vedkommende ikke har overskud til at tackle sine problemer, og derfor er afspænding en vigtig forudsætning for resten af behandlingen.

Forskellige afspændingsteknikker kan hjælpe kroppen med at slappe af, mens meditation eller samtaler med en psykolog kan skabe ro i sindet.

Næste skridt er at finde frem til årsagerne til stressen, fx problemer på arbejdet eller i privatlivet. Herefter følger behandlingens sidste trin: problemløsning. En psykolog kan fx give forslag til at angribe de underliggende årsager til patientens stress, men kan også hjælpe patienten med selv at indse forskellige måder at tackle problemerne på.

En effektiv teknik til at ramme de underliggende årsager er såkaldt kognitiv terapi – en type behandling, som går ud på at ændre, hvordan den stressede ser sig selv, sine evner og sit selvværd, sådan at vedkommende får et positivere syn på sig selv. Resultatet bliver, at personen tolker situationer, som tidligere gav ophav til stress, på en helt anden måde.

I sidste ende vil personen kunne mærke chefens ånde i nakken, uden at kroppen gør klar til at kæmpe for sin overlevelse.

LÆS VIDERE:
GØR DET SELV-GUIDE: VIDENSKABENS FEM RÅD TIL AT BEKÆMPE STRESS