Telefon emojis billede

Teenagepiger får tics af TikTok

Et uhørt højt antal teenagepiger verden over har udviklet mystiske tics. Men er der tale om det sjældne Tourettes syndrom eller en helt ny lidelse skabt af sociale medier som YouTube og TikTok? Forskerne er ikke helt enige.

Et uhørt højt antal teenagepiger verden over har udviklet mystiske tics. Men er der tale om det sjældne Tourettes syndrom eller en helt ny lidelse skabt af sociale medier som YouTube og TikTok? Forskerne er ikke helt enige.

Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

Sygdommen Tourettes har taget sociale medier med storm.

Videoer med personer, der lider af den neurologiske forstyrrelse, som udløser hurtige, ufrivillige bevægelser og lyde, er blevet set 5,6 milliarder gange på videotjenesten TikTok. Og på YouTube er personer med Tourettes blevet deciderede stjerner.

En af dem er den 23-årige tysker Jan Zimmermann. Videoerne på hans kanal “Gewitter Im Kopf” – “Torden i mit hoved” – er i alt blevet set mere end 300 millioner gange, siden lanceringen i begyndelsen af 2019.

Video: Tourettes i zoologisk have

Jan Zimmermann (til højre) lider af Tourettes syndrom og skildrer sin dagligdag på en populær YouTube-kanal med vennen Tim Lehmann (til venstre). En af de populæreste videoer er af makkerparrets besøg i en zoologisk have, hvor Zimmermanns mange tics folder sig ud blandt de eksotiske dyr.

Samtidig er antallet af henvisninger af særligt unge teenagepiger til Tourettes-klinikker steget massivt i lande som USA, Tyskland og Danmark de seneste par år.

Men har YouTube- og TikTok-stjernernes tics overhovedet noget med Tourettes at gøre, eller er der i virkeligheden tale om en ny psykologisk lidelse, der “smitter” folk med Tourettes-lignende symptomer gennem videoer på sociale medier?

Det forsøger en række forskere lige nu at finde svarene på.

Hjernens kontrolcenter forstyrres

Tourettes rammer omkring 0,5-1 pct. af alle børn på verdensplan. Langt flere oplever dog at have en periode med tics i deres barndom. Forskerne anslår, at omkring hvert femte barn lider af tics i større eller mindre grad, inden de bliver teenagere.

For de fleste går de ufrivillige bevægelser og lyde dog over af sig selv efter et par måneder, men for personer som tyske Jan Zimmermann bider ticene sig fast og udvikler sig til regulær Tourettes syndrom, der plager dem i årevis og måske gennem resten af livet.

Folk med Tourettes eller tics kan ikke kontrollere trangen til at udføre muskelbevægelser, fordi det kemiske signalstof dopamin sætter hjernens kontrol af musklerne delvist ud af funktion.

Dopamin i hjernen
© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

1. Dopamin aktiverer følsomme nerver

Storhjernens 'basale ganglier' har bl.a. betydning for motorisk kontrol og er særlig følsomme over for signalstoffet dopamin hos folk med Tourettes. Det medfører, at flere nervesignaler slipper igennem til den primære motorcortex.

Bevægelsescenteret i hjernen
© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

2. Bevægelsescenteret kommer ud af kontrol

Den primære motorcortex aktiverer musklerne og sørger normalt for at holde spontane bevægelser i ro. Nervesignaler fra de basale ganglier svækker dog den funktion, så ukontrollerede nervesignaler finder vej ud til musklerne.

Hyperaktive nerver
© Shutterstock/Ken Ikeda Madsen

3. Hyperaktive nerver udløser tics

De ukontrollerede nervesignaler finder hurtigt en foretrukken vej gennem nervesystemet til en eller flere bestemte muskler. Det udløser tics, som er de samme fra gang til gang – fx at blinke med øjet.

Hjerneskanninger og computermodeller over specifikke områder af hjernen viser, at de voldsomme og invaliderende tics opstår, når hjernens frontale pandelapper er svækkede.

De frontale pandelapper kontrollerer vores bevidste bevægelser. Hvis pandelapperne ikke fungerer optimalt, kan selv små stigninger af neurotransmitteren dopamin overstyre hjernens kontrolcenter. Sker det, får kroppens bevægelser frie tøjler, og de ufrivillige tics opstår.

Teenagere efterligner tics på sociale medier

I begyndelsen af 2019 meddelte Tourettes-klinikker verden over om et massivt rykind af patienter, som var blevet henvist af deres læge med alvorlige tics, der kunne tyde på Tourettes. Og de mange nye tilfælde undrede fagfolkene.

For det første var langt de fleste piger. Historisk set rammer Tourettes ellers primært drenge.

For det andet var de nye patienter ikke fem-ti år gamle, som normalt er den typiske alder for de første symptomer på Tourettes. De var derimod teenagere.

Og for det tredje efterlignede en stor del af patienterne tics, som de havde observeret i videoer på sociale medier af unge drenge og piger med Tourettes syndrom.

Antal af patienter på Tourettes-klinikken

Antallet af patienter på Tourettes-klinikken i København blev femdoblet i første halvdel af 2021 sammenlignet med året før.

© Ken Ikeda Madsen

På Tourettes-klinikken ved Københavns Universitetshospital modtog personalet fem gange så mange patienter som normalt i de første syv måneder af 2021.

De mange nye patienter var også overvejende teenagepiger, og 27 af de 28 patienter svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt de havde set tics-videoer på sociale medier forud for henvendelsen.

Neurologerne på Tourettes-klinikken i den danske hovedstad vurderede, at de nye patienter led af såkaldte funktionelle tics.

Mens Tourettes er en neurologisk lidelse, er funktionelle tics en stressrelateret belastningsreaktion. Lidelsen rammer primært piger, som ofte også er eller har været plaget af stress, angst eller andre psykiske problemer.

Mand holder sig for munden
© Shutterstock

Tics kommer i tre udgaver

Tics viser sig som ufrivillige bevægelser eller lyde, der enten kan være simple eller komplekse. De viser sig typisk første gang hos børn på omkring fem år, og symptomerne bliver mere udtalte indtil 10-12-årsalderen. Derefter aftager de normalt.

Den tyske psykiater Kirsten Müller-Vahl fra Hannover Medical School bruger ikke betegnelsen “funktionelle tics” om ticene hos de patienter, hun har modtaget på sin klinik de seneste par år. I stedet kalder hun de særlige Tourettes-lignende tics for “mass social media-induced illness” eller MSMI.

Kirsten Müller-Vahl vurderer, at den store stigning af særligt teenagepiger med mærkværdige tics i lande som Tyskland, Danmark, Storbritannien og USA hænger sammen med udbredelsen af Tourettes-videoer på sociale medier som TikTok og YouTube.

Sådan lyder konklusionen i den videnskabelige rapport, som Kirsten Müller-Vahl og hendes kolleger fra Hannover Medical School fik offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Brain Communications i august 2021.

“Det nuværende udbrud af en ny ‘Tourettes’-lignende lidelse spredes via sociale medier og rammer et stort antal unge mennesker i forskellige lande.” Kirsten Müller-Vahl, psykiater ved Hannover Medical School i Tyskland

Forklaringen er ifølge den tyske psykiater, at de unge teenagepiger med tics ser mange videoer af folk, som har Tourettes, og begynder at kopiere stjernernes symptomer.

Og de sociale medier spreder lidelsen med store konsekvenser til følge, skriver Müller-Vahl i rapporten:

“Det nuværende udbrud af en ny ‘Tourettes’-lignende lidelse spredes via sociale medier og rammer et stort antal unge mennesker i forskellige lande, hvilket får betydning for sundhedssystemet og samfundet i det hele taget.”

25 pct. af alle børn i verden anslås at lide af forskellige tics i større eller mindre grad, inden de bliver teenagere.

Kort efter udgivelsen af Kirsten Müller-Vahls opsigtsvækkende artikel om det mærkværdige fænomen tog en gruppe internationale forskere, læger og patienter til genmæle.

I efteråret 2019 publicerede de et modsvar til den tyske psykiaters konklusioner og anklagede hende bl.a. for at affeje teenagepigernes Tourettes som “opmærksomhedssøgende adfærd” uden at bakke det op med konkrete videnskabelige beviser.

Kritikerne mente, at rapporten banaliserede teenagepigernes problemer og dæmoniserede de sociale medier, som spreder de populære Tourettes-videoer.

Tourettes er groft underdiagnosticeret, skriver kritikerne i modsvaret, og det er muligt, at videoerne på de sociale medier rent faktisk hjælper de unge piger med at håndtere lidelsen.

Elektriske signaler bremser tics

Tourettes kan ikke kureres, men symptomerne kan dæmpes med terapi og medicin. Sidstnævnte medfører dog en lang række bivirkninger, og derfor er der også behov for nye former for behandlinger. Og de er undervejs.

I 2020 demonstrerede en række neuropsykologer fra University of Nottingham i Storbritannien, at det er muligt at lindre de voldsomme tics hos Tourettes-patienter ved at påvirke hjernens nervesignaler gennem svage elektriske signaler.

Stimuleringen foregik ved hjælp af et lille apparat, der via elektroder på håndleddet påvirkede en særlig nerve i storhjernen. Når de elektriske signaler ankom til hjernen, gjorde de nervecellerne i de motoriske centre mindre følsomme.

Indflydelsen var så lille, at den ikke påvirkede evnen til at udføre bevidste bevægelser, men den var stor nok til, at tics blev holdt tilbage, når den britiske neuropsykolog afprøvede metoden på patienter med Tourettes.

To billeder af dreng

Forsøg viser, at det er muligt at lindre tics ved at påvirke en særlig nerve i storhjernen med svage elektriske signaler, der transporteres til hjernen via elektroder på håndleddet.

© University of Nottingham

YouTube-stjernen Jan Zimmermann har, så vidt vides, ikke underkastet sig nye behandlingsformer for at slippe af med sin lidelse.

Tourettes er blevet en god forretning for ham, og via YouTube-kanalen kan hans følgere bl.a. købe T-shirts og kasketter med print af hans “berømteste” vokale tics.

Skal man tro Jan Zimmermann selv, er hans mission dog først og fremmest at udbrede kendskabet til lidelsen. I et interview med det tyske onlinemedie Bunte.de udtalte han i 2021:

“Vores videoer gør mange flere mennesker opmærksomme på Tourettes og giver indsigt i lidelsen på en informativ og humoristisk måde. Der er kritiske røster, som angriber mig online, men de positive sider ved at dele mit liv med andre overstiger langt de negative.”

VIDEO: Elektrisk stød standser voldsomme tics

Den unge mand i videoen lider af Tourettes og har normalt mange vokale og motoriske tics i minuttet. Men da neuropsykologer sendte svage elektriske signaler gennem hans håndled og ud i et særligt område i storhjernen, stoppede hans tics. I det første og sidste minut af videoen modtager patienten ingen behandling. I minut to og tre bliver hjernen fodret med de svage elektriske signaler.