Verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet statistik over de mest almindelige dødsårsager i verden.

Statistikken fra 2019 indeholder 55,4 millioner dødsfald, og de ti mest almindelige dødsårsager tegner sig for 55 procent af alle dødsfald.

De mest almindelige dødsårsager i verden er

  • Nyresygdomme
  • Diabetes
  • Diarrésygdomme
  • Demenssygdomme
  • Lungekræft og sygdomme i luftrør og bronkier
  • Sygdomme hos nyfødte
  • Nedre luftvejsinfektioner
  • Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
  • Slagtilfælde
  • Hjerte-kar-sygdomme

Læs videre og bliv klogere på, hvor mange mennesker, der mister livet til sygdommene, og om der er en stigende eller en faldende tendens.

De mest almindelige dødsårsager

10. Nyresygdomme

  • Dødsfald: 1,3 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 2,3 procent.

I 2000 mistede 813.000 mennesker livet til nyresygdomme, hvorfor det dengang var den trettende mest almindelige dødsårsag i verden.

I 2019 er antallet af dødsfald steget med næsten 60 procent og derfor ende nyresygdomme i dag på en tiendeplads.

9. Diabetes

  • Dødsfald: 1,5 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 2,7 procent.

Siden 2000 er dødsfald forårsaget af diabetes steget med 70 procent, og tendensen er især stigende blandt mænd.

8. Diarrésygdomme

  • Dødsfald: 1,5 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 2,7 procent.

Dødsfald relateret til diarré er faldende. I 2000 døde 2,6 millioner mennesker af diarrésygdomme, hvilket betyder et fald på over 40 procent i dag.

7. Demenssygdomme

Ældre og ung holder hinanden i hænderne

Demens rammer oftest mennesker, der er 65 år eller ældre. Sygdommen kan dog også ramme yngre mennesker.

© Shutterstock
  • Dødsfald: 1,6 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 2,9 procent.

Demens-relaterede dødsfald er i vækst. Globalt lider cirka 55 millioner mennesker af demens, hvor Alzheimers - den mest almindelige form for demens - tegner sig for 60-70 procent af tilfældene.

Hvert år får 10 millioner mennesker en demens-diagnose. Kvinder rammes oftere end mænd og står for 65 procent af tilfældene.

6. Lungekræft og sygdomme i luftrør og bronkier

  • Dødsfald: 1,8 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 3,2 procent.

Tendensen er stigende fra 1,2 millioner dødsfald i 2000 til 1,8 millioner i 2019.

5. Sygdomme hos nyfødte

Baby der er født for tidligt

Sygdomme blandt nyfødte inkluderer infektioner, blodforgiftning og for komplikation i forbindelse med for tidlig fødsel.

© Shutterstock

Dødsfald: 2,0 millioner.
Procentdel af alle dødsfald: 3,6 procent.

Tendensen er faldet mest i absolutte tal de sidste to årtier. I 2000 døde 3,2 millioner nyfødte børn af disse sygdomme, mens tallet i 2019 er 1,2 millioner.

4. Nedre luftvejsinfektioner

  • Dødsfald: 2,6 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 4,7 procent.

Antallet af dødsfald er faldet siden 2000, hvor 460.000 flere døde af infektionerne. Nedre luftvejssygdomme, herunder lungebetændelse, er blandt verdens dødeligste infektionssygdomme.

3. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

  • Dødsfald: 3,2 millioner.
  • Procentdel af alle dødsfald: 5,8 procent.

Dødsfald som følge af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er steget siden 2000. Over 80 procent af dødsfaldene sker i lav- og mellemindkomstlande, og risikofaktorer tæller tobaksrøg, luftforurening og kemikaliedampe.

2. Slagtilfælde

Mand med mén efter slagtilfælde

Pludselig lammelse i den ene side af ansigtet kan være et tegn på slagtilfælde.

© Shutterstock

Dødsfald: 6,1 millioner.
Procentdel af alle dødsfald: 11 procent.

Tendensen er steget siden 2000. Hvert år rammes omkring 15 millioner mennesker af slagtilfælde i form af en blødning eller en blodprop i hjernen. Udover de 6,1 millioner, der dør af slagtilfælde, får næsten lige så mange varige mén.

1.Hjerte-kar-sygdomme

Dødsfald: 8,9 millioner.
Procentdel af alle dødsfald: 16 procent.

Hjerte-kar-sygdomme har været den mest almindelige dødsårsag i verden gennem de sidste 15 år - og antallet af dødsfald stiger hvert år.

Hjerte-kar-sygdomme dækker over hjerteanfald og såkaldte iskæmiske hjertesygdomme, der skyldes forsnævringer i de blodårer, som forsyner hjertet med iltholdigt blod.