TOPLISTEN: De mest lovende kure mod Covid-19

Laboratorier og medicinalfirmaer over hele verden kæmper for at kommer først med en kur mod Covid-19. Der er midler, som skal lindre symptomer. Der er serummer, som skal sikre midlertidig immunitet - og vacciner, som potentielt kan udrydde sygdommen for altid.

Laboratorier og medicinalfirmaer over hele verden kæmper for at kommer først med en kur mod Covid-19. Der er midler, som skal lindre symptomer. Der er serummer, som skal sikre midlertidig immunitet - og vacciner, som potentielt kan udrydde sygdommen for altid.

NIAID

Allerede efter tre måneder er der lovende vacciner, midler og serummer, som står på spring for at bremse den pandemiske sygdom, Covid-19. Flere af disse bliver allerede testet på mennesker - med forskellige resultater.

Konkurrencen er stor

Hundredvis af medicinalfirmaer, sammenslutninger af universiteter og laboratorier deltager nemlig i kapløbet om at komme først med en kur. Der er faktisk så mange, at det er vanskeligt at holde styr på.

Derfor får du denne oversigt over de mest lovende vacciner, serummer og midler. Oversigten beskriver, hvor langt fremme forskerne er - og så giver den et forsigtigt bud på, hvornår de respektive kure er klar til brug.

Vaccinen vi alle venter på

Coronavirus i en kultur.
© Peter Doherty Institute for Infection and Immunity

Medicinal og biotech-virskomhederne Inovio Pharmaceuticals og Moderna er begge i første fase ud af i alt tre kliniske faser. Det betyder, at deres vacciner lige nu testes på mennesker.

Moderna: Den første person fik en vaccine den 16. marts. Og nu deltager 45 sunde og raske mænd og kvinder i den første kliniske test, der skal afgøre, om personer bliver syge eller får bivirkninger af vaccinen.

RNA-vaccinen mRNA-1273 får kroppen til at producere et stabilt protein, som ligner dét, der findes på coronavirussen - det såkaldte spike-protein. Håbet er, at kroppen herefter vil udvikle antistoffer, som går til modangreb det øjeblik, kroppen bliver smittet med SARS-Cov-2.

Testvaccinens første fase løber frem til juni 2021, og anden fase vil begynde i efteråret 2020.

En vaccine forbereder vores immunforsvar mod en virus eller bakterie.

Vaccine sprøjtes ind i kroppen.
© Oliver Larsen

Første immunreaktion

Vacciner består af døde eller levende dele af en virus eller bakterie. Immunsystemet reagerer ved at opbygge antistoffer, der bekæmper sygdommen, og hukommelsesceller, der husker den til næste gang.

Vaccine gør kroppen i stand til at bekæmpe sygdom.
© Oliver Larsen

Anden immunreaktion

Når kroppen møder den samme virus eller bakterie igen, identificerer immunsystemet den straks og producerer de antistoffer, der bekæmper den.

Inovio Pharmaceuticals: Den første patient modtog en vaccine den 6. april. Nu får yderlige 30 det lille prik fra dna-vaccinen at mærke.

Vaccinen INO-4800 er baseret på immunterapi. Vaccinen indeholder optimerede dna-plasmider, som trænger ind i kroppen, når kroppens celler bliver udsat for et kort, elektrisk stød fra Inovios håndholdte apparat, Cellectra.

Når plasmiderne er inde i cellerne, vil de få kroppen til at producere T-celler og antistoffer, som går målrettet efter coronavirussen, hvis man bliver smittet.

Inovio forventer, at præsentere deres resultater i efteråret 2020. De vil i slutningen af 2020 masseproducere 1 mio. vacciner til videre kliniske tests og 'nødsituationer', som det hedder i en pressemeddelelse.

Ebola- og malariamedicin som middel

© NIAID

Blandt antivirale midler, som gives oralt til Covid-19-patienter, er remdesivir af virksomheden Gilead og chloroquin/hydroxychloroquin, der udvikles af flere virksomheder, meget udbredte.

Midlerne kan ikke bekæmpe virussen - eller gøre os immune. Men de kan begge slå symptomerne ned hos smittede personer, og patienter modtager allerede disse midler.

Chloroquin/hydroxychloroquin er stoffer, som oprindeligt er udviklet til malaria-patienter. I USA og Frankrig satser man benhårdt på netop denne type medicin.

Nu viser det sig, at hydroxychloroquin ikke forkorter indlæggelsesperioden hos Covid-19-patienter. Det fremgår af en undersøgelse publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Medical Association.

Undersøgelsen er baseret på 1438 patienter og blev foretaget mellem den 15. og 28. marts i New York.

Remdesivir har længe været brugt til ebola-patienter. Og ifølge WHO er remdesivir det eneste middel, som har en dokumenteret virkning på Covid-19-patienter.

Den antivirale medicin Remdisivir kan forkorte sygdomsperioden for COVID-19-patienter fra 15 til 11 dage – svarende til 31% – og mindske dødeligheden for de behandlede forsøgspersoner fra 11,6% til 8%.

Det viser et igangværende og endnu ikke fagfællebedømt forsøg under de amerikanske myndigheder.

Passiv immunisering og serummer

© Shutterstock

Til sidst har vi diverse serummer. Her giver man antistoffer fra personer, som har haft Covid-19, til personer, der endnu ikke har haft sygdommen - eller er syge - så de bliver immune eller kommer i bedring.

Flere forskere undersøger denne metode, som hedder passiv immunisering. Og de kliniske tests er i gang.

I Storbritannien har mere end 600 patienter deltaget i den passive immun-terapi - med gode resultater.