Test er et afgørende element i den forestående kamp for at inddæmme smitten med coronavirus, og store dele af klodens befolkning kan se frem til at blive udsat for de to forskellige testmetoder:
- Realtids-RT-PCR, der afslører, om du har coronaviruspartikler i kroppen.
- Antistoftest, der afslører, om du har haft COVID-19.
Begge metoder har fordele og ulemper, som du kan blive klogere på herunder.
Maskine afslører viruspartikler i slim
Realtids-RT-PCR er en meget præcis testtype, der under optimale forhold opfanger så lidt som én viruspartikel fra en podning – dvs. en slimprøve fra patientens næsehule eller bag mandlerne.
Ulempen er, at testen er omfattende og skal udføres i et laboratorie.
Sådan foregår en RT-PCR-test
En prøve fra patientens slimhinder tages med en ca. 15 cm lang podepind i enten næsen eller svælget. Vatpinden skal op og skrabe på næsehulens bagvæg et godt stykke inde i kraniet eller i svælget nede omkring mandlerne.
Podepinden placeres i et reagensglas med en væske kaldet et virustransportmedium. Pinden knækkes og glasset lukkes, inden prøven bliver nedkølet.
I laboratoriet renser en bioanalytiker prøven, så der kun er RNA – enstrenget genetisk materiale – tilbage. RNA-materialet stammer fra patienten, men kan også være fra fx coronavirus.
Kemikalier føjes til prøven, som bl.a. omdanner RNA til DNA – tostrenget genetisk materiale. Dernæst tilføjes specifikke stumper af genetisk materiale fra SARS-CoV-2, som binder sig til bestemte steder på det omdannede RNA.
En såkaldt PCR-maskine opvarmer og nedkøler prøven, hvilket udløser kemiske reaktioner. Henover 2-48 timer dyrker processen kopier af den DNA-sektion, som de tilføjede stumper har bundet sig til, hvis der er SARS-CoV-2 i prøven.
Et farvestof får kopierne til at lyse op – fluorescere – i termocykleren. På en skærm kan bioanalytikeren se de positive prøver i realtid.
Antistof røber coronavirussmitte
Som supplement til RT-PCR-tests har medicinalfirmaer udviklet hurtige testkits, der via én bloddråbe fra en patients rengjorte finger kan måle, om personen producerer antistoffer mod coronavirus – og dermed har været smittet.
Metoden er bygget op som en graviditetstest og giver resultater på 10-20 minutter. Til gengæld er de kun omkring 90% sikre og kan dermed frembringe falske negative resultater.
Sådan foregår en antistoftest
Fremfor podninger bruger den mindre test en dråbe fortyndet blod, som dryppes ned i den ene ende og rejser via fine, forgrenede kar gennem testkassetten.
Hvis patienten bærer virusset, vil blodprøven indeholde bestemte antistoffer – Immunoglobulin M og Immunoglobulin G – der på vej gennem testen reagerer med partikler dækket med COVID-19-antigener.
Partiklerne kobler sig til antistofferne, og miksturen fortsætter videre til en eller flere teststreger, hvor den reagerer med andre indlejrede antistoffer, som i så fald fx vil skifte farve og afsløre et positivt resultat.
