Mand måler græs OCD

Tvangstanker tager hjernen som gidsel

De fleste har prøvet at undgå stregerne på fortovet som barn. For nogle få mennesker udvikler tvangstanker som disse sig senere til OCD. Nu forsøger forskerne at komme den psykiske lidelse til livs med kunstig intelligens og stød i hjernen.

De fleste har prøvet at undgå stregerne på fortovet som barn. For nogle få mennesker udvikler tvangstanker som disse sig senere til OCD. Nu forsøger forskerne at komme den psykiske lidelse til livs med kunstig intelligens og stød i hjernen.

Shutterstock

Så længe den 28-årige britiske journalist og forfatter Lily Bailey kan huske, har der eksisteret to stemmer i hendes hoved: Lilys egen indre stemme og så en ubehagelig, insisterende røst, hun har døbt “Hende”.

“Hende” er ikke sjov at dele hjerne med. Som en vred sergent på en militær træningslejr langer hun konstant ordrer ud til højre og venstre.

“Tæl din sovende søster, Ellas, hjerteslag og vejrtrækning igen og igen, ellers dør hun!” lyder en af de hyppigste, da Lily Bailey er barn.

Da hun senere bliver teenager, får den ubehagelige roommate bag kraniet endnu mere kontrol over Lilys tankevirksomhed.

Lily Bailey udgav i 2016 sin selvbiografiske bog, “Because We Are Bad: OCD and a Girl Lost in Thought”, der skildrer hendes livslange kamp med lidelsen OCD.

© Mauro Grigollo

Som hun afslørede i et interview med den britiske avis The Guardian i 2016:

“Jeg fik bizarre tanker om, at jeg kunne give folk indre blødninger ved at strejfe dem eller dræbe nogen ved blot at tænke på dem.”

Lily Bailey lider af OCD (også kaldet tvangstanker), der er en af de mest udbredte mentale lidelser i verden.

I dag er det kun muligt at mildne symptomerne gennem adfærdsterapi og antidepressiv medicin i form af såkaldte SSRI-præparater.

Men nu skal kunstig intelligens og små stød i hjernen forsøge at tvinge tvangstankerne bort.

Tvangstanker hager sig fast i hjernen

Mange af os har prøvet at have mærkelige tvangstanker som børn.

Træd ikke på stregerne! Tjek efter, at lyset er slukket! Tæl alle lygtepælene på vej til skole!

For de fleste udvikler tvangstankerne sig heldigvis ikke til et problem.

Som voksne lærer vi at ryste de pludselige indskydelser af os igen og give hjernen plads til at planlægge middagsmaden eller dagens arbejdsopgaver.

Men for 1-2 pct. af verdens befolkning hager tvangstankerne sig permanent fast i hjernen og udvikler sig til OCD.

OCD graf

OCD er nærmest ikke-eksisterende i barndommen, men når puberteten sætter ind, vokser andelen af personer med OCD.

© Lotte Fredslund

Forkortelsen står for obsessive-compulsive disorder – eller obsessiv-kompulsiv tilstand på dansk.

Sygdommen manifesterer sig som tvangstanker og tvangshandlinger, der kan overtage kontrollen over patientens liv i ekstrem grad.

Tvangstanker omhandler typisk frygt for smitte og en sygelig trang til at skabe orden og symmetri.

Tvangshandlinger omfatter ofte vaskeritualer, kontrolritualer og gentagelsesritualer.

Her handles der altså aktivt på tvangstankerne, så man fx vasker sine hænder igen og igen eller tjekker efter, at døren nu også er låst i et endeløst loop af gentagelser.

“Jeg fik bizarre tanker om, at jeg kunne give folk indre blødninger ved at strejfe dem eller dræbe nogen ved blot at tænke på dem.” Lily Bailey, forfatter til bogen “Because We Are Bad: OCD and a Girl Lost in Thought”

De fleste mentale lidelser rammer ofte kønnene forskelligt, men OCD diskriminerer ikke.

Omtrent lige mange kvinder og mænd lider af OCD. Desuden fordeler sygdommen sig jævnt mellem forskellige sociale lag og optræder med samme hyppighed på tværs af rige og fattige lande.

De første symptomer på OCD viser sig typisk tidligt i puberteten, og for hovedparten af de ramte er den psykiatriske lidelse langvarig og ofte permanent.

Mand rengøring OCD
© Shutterstock

OCD fremtvinger bestemte tvangshandlinger

Tvangstanker og -handlinger som følge af OCD er som regel meningsløse, men ender med at fylde så meget i folks liv, at de kan blive invaliderende. Her er fire af de hyppigste tvangshandlinger.

Kvinde OCD ordenssans
© Shutterstock

1. Sygelig ordenssans

Frygten for rod skaber en trang til at ordne, sortere og anbringe ting på snorlige rækker eller i særlige mønstre. Patienten føler sig ofte tvunget til at tælle ting eller gentage særlige handlinger eller sætninger igen og igen.

OCD vaske hænder
© Shutterstock

2. Rengøringsvanvid

Frygten for smitte med bakterier skaber en overdreven trang til at vaske hænder igen og igen og gøre rent i timevis. Rengøringsvanviddet kan blive så slemt, at det kan være næsten umuligt at forlade hjemmet.

OCD samlermani
© Shutterstock

3. Samlermani

Frygten for at smide noget ud, man måske får brug for senere, skaber en trang til at hamstre eller opmagasinere ting i et væk. Nogle personer udvikler så stor en samlermani, at det overtager hele deres liv.

OCD forhindre ulykker
© Shutterstock

4. Tjekkeadfærd

Frygten for fx at efterlade køkkenet med kogepladen tændt får folk med OCD til at tjekke efter igen og igen, inden de forlader hjemmet. Disse irrationelle ritualer kan vare ved i timevis.

Da coronapandemien rasede, blussede forekomsten af OCD ifølge flere forskere op. Stigningen var særligt drevet af angsten for at blive smittet med sygdommen.

Eksplosionen af OCD-tilfælde har dog vist sig at være en overdrivelse – i hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse fra 2022 udgivet af Københavns Universitet.

En gennemgang af forskning på området afslørede nemlig, at covid-19 ikke førte til en stigning i antallet af patienter med OCD.

Til gengæld oplevede op mod 40 pct. af patienter, som i forvejen led af OCD, en forværring af deres symptomer under pandemien.

OCD sidder i generne

Stress og traumer, som en pludselig pandemi kan medføre, er ifølge forskere ikke i sig selv nok til at forårsage OCD.

For at få sygdommen skal man i forvejen være disponeret for den – enten genetisk eller som følge af unormale forandringer i hjernen.

I en oversigtsartikel fra 2021 påpeger forskere fra bl.a. Danmark og Sverige, at risikoen for at få OCD er 4-20 gange højere end normalt, hvis andre familiemedlemmer også har sygdommen.

Hjerneskanninger viser desuden, at OCD ofte er forbundet med ganske bestemte ændringer i flere af de kredsløb, som sender nervesignaler gennem hjernen.

Denne viden om, hvor OCD har sit udspring i hjernen, har ført forskerne på sporet af en helt ny form for behandling.

I december 2021 offentliggjorde amerikanske forskere resultaterne af et forsøg, hvor fem patienter med meget alvorlig OCD fik indopereret elektroder i hjernen.

Elektroderne var forbundet til en lille computer, som patienterne bar i lommen. Computeren registrerede hjerneaktiviteten i forskellige netværk.

Samtidig sørgede en app på patienternes mobiltelefon for, at de løbende kunne beskrive deres aktuelle tvangstanker eller -handlinger.

Gennem flere måneder indsamlede forskerne bag forsøget mere end 1000 timers data over hjerneaktivitet og tilhørende symptomer hos de fem OCD-patienter.

Computeren brugte de indsamlede data til at finde mønstre i hjernens nervesignaler, når patienterne eksempelvis vaskede hænder igen og igen.

På den måde lærte forskerne ikke blot, hvordan tvangshandlinger manifesterer sig fysisk i hjernen. De kunne også bruge den nye viden til at forhindre dem i at opstå i det hele taget.

OCD hjerne illustration elektroder

Ved at sende små elektriske stød gennem særlige dele af hjernen via små elektroder (lilla streger) er det lykkes forskere at reducere symptomerne på OCD betragteligt.

© Shutterstock

Computeren regnede sig nemlig frem til, hvilke elektriske impulser den skulle sende tilbage til hjernen for at neutralisere de nervesignaler, som var årsag til tvangshandlingerne.

Og når computeren derefter begyndte at stimulere hjernen med de elektriske impulser, fik det næsten øjeblikkeligt en mærkbar effekt.

Trangen til at udføre de vante tvangshandlinger blev mindre, og patienten mærkede en behagelig følelse af glæde og ro.

Terapi tager brodden af OCD

Behandling med de avancerede elektroder er endnu på forsøgsstadiet, og de vil kun blive tilbudt de patienter, som er hårdest ramt af OCD.

Patienter med mildere symptomer har heldigvis allerede nu mulighed for at få hjælp hos lægen – fx i form af medicin og kognitiv terapi.

Desværre er der ingen garanti for at blive kureret, og symptomerne vender tilbage hos 25-40 pct. af patienterne, mens 10 pct. af dem slet ikke har nogen gavn af behandlingerne.

40 pct. af personer, som i forvejen led af OCD, fik forværrede symptomer under coronapandemien.

De bedste resultater opnår man med en form for terapi, der kaldes eksponering og responsforebyggelse, ERP (exposure and response (ritual) prevention).

Her er grundtanken, at terapeuten udsætter patienterne for de stimuli, som de selv mener kan være skadelige, og samtidig forhindrer dem i at udføre deres tvangshandlinger.

Det kan fx være at vise dem et strygejern og derefter nægte dem at tjekke, om det er tændt – eller at udsætte dem for en beskidt håndvask uden at give dem lov til at skure den ren.

På den måde lærer patienterne efterhånden, at der ikke sker nogen skade ved at ignorere de irrationelle tvangstanker og tvangshandlinger, og at deres frygt er ubegrundet.

Video: “Jeg følte mig som en helt anden art”

For den britiske journalist og forfatter Lily Bailey blev netop ERP-terapi også en redningsplanke, når hendes hjerne blev oversvømmet af tvangstanker.

Efter at hun havde holdt sin lidelse hemmelig for omverdenen, blev OCD’en så udtalt i teenageårene, at hun henvendte sig til en psykiater som 16-årig og fik den nødvendige hjælp.

ERP-terapien hjalp Lily Bailey til ikke konstant at handle på de utallige ordrer, hendes OCD-alterego konstant kæftede op om inde bag kraniet.

Men det kræver stadig stor overvindelse at ignorere den anden stemme i hovedet.

“Det er som at springe ud fra en klippe. Det er uhyggeligt at sidde med alle de her tanker uden at give dem opmærksomhed,” udtalte hun til BBC i 2017 om ERP-terapiformen.

“Men over tid har jeg lært, at det gør det hele meget værre, når jeg handler på dem.”