De fleste oplever nærmest ingen symptomer og kun kronisk syge og pensionister dør af at blive smittet. Sådan har fortællingen om coronavirus i grove træk været hidtil.
Dødeligheden er ganske rigtigt højest blandt ældre og folk med forudgående sygdom, det vil sige de inden for fem år tidligere har været indlagt med fx diabetes, kræft, lunge- eller hjertekarsygdom.
Men statistikkerne viser samtidig, at omkring en ud af fem af de indlagte i Norden er under 50 år.
I Danmark betyder det fx ifølge en opgørelse, at 10-16 procent af de 30-49-årige, der bekræfteligt er smittet med coronavirus, bliver indlagt. Tilmed fejler to ud af tre af de 30-49-årige indlagte intet i forvejen.
Fokus var rettet på ældre
Tallene stemmer nogenlunde overens med de første spæde opgørelser fra USA, hvor ca. hver femte indlagte er mellem 20 og 44.
World Health Organization til unge: I er ikke uovervindelige
Forklaringen på den oversete patientgruppe kan være, at de første tal fra fx det hårdtprøvede Italien fokuserede på den høje gennemsnitsalder på 81 år hos pandemiens dødsofre. Mindst lige så vigtigt er det dog, at godt en fjerdedel af de indlagte i Italien ifølge en opgørelse er under 50.
At den yngre befolkningsgruppe fylder en del i statistikkerne, kan skyldes en række faktorer. Fx kan sundhedsmyndigheder have fokuseret på at skærme den ældre befolkning, mens smitten har haft frit løb blandt yngre borgere.
Se tusinder af unge amerikanere feste under Spring Break i Miami:
Genfejl kan åbne virusmotorvej
Hvorfor yngre og ellers raske personer bliver så syge, at de har behov for intensiv behandling, er stadig uklart.
Ifølge et interview med den danske afdelingslæge og forsker i infektionssygdomme på Aarhus Universitet Christian Wejse i dagbladet Politiken kan en del af forklaringen være mængden af viruspartikler en patient bliver smittet med.
Hvis en person indånder viruspartikler en hel aften, kan det muligvis give et sværere sygdomsforløb, end hvis én partikel overføres via en overflade i fx supermarkedet.
En anden forklaring kan være, at cirka en procent af befolkningen ifølge en videnskabelig artikel har genetisk bestemte svage huller i immunforsvaret, som først opdager opformeringen af viruspartikler for sent.
Alternativt kan genfejlen lede til et hyperaktivt immunforsvar, som slår ned på celler, der ikke er syge. Reaktionen fører til åndedrætsbesvær på en lignende måde som COVID-19.