Rokote koronavirusta vastaan

Vaccine mod coronavirus - hvorfor tager det så lang tid?

Stadig flere og flere bliver smittet af den nye coronavirus, og behovet for en vaccine er derfor stort. Den officielle udmelding er dog, at en vaccine er mange måneder væk - men hvorfor tager det så lang tid at udvikle en vaccine? Og hvor langt er vi egentlig?

Stadig flere og flere bliver smittet af den nye coronavirus, og behovet for en vaccine er derfor stort. Den officielle udmelding er dog, at en vaccine er mange måneder væk - men hvorfor tager det så lang tid at udvikle en vaccine? Og hvor langt er vi egentlig?

Shutterstock

En vaccine er det bedste redskab, vi har mod sygdomme. Derfor arbejder forskere over hele verden også på højtryk for at udvikle en vaccine mod den nye coronavirus.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er en vaccine dog halvandet år væk, hvilket efterlader et relativt stort tidsrum, hvor virussen fortsat kan skabe kaos.

Koronavirus - mennesker med masker på

© Shutterstock

Kort om den nye coronavirus

Den nye coronavirus har i flere måneder gået under navnene 2019-nCoV og Wuhan coronavirus.

På et pressemøde den 11. februar 2020 navngav Verdenssundshedsorganisationen (WHO) dog officielt den nye coronavirus og den sygdom, den forårsager.

Virussen har fået navnet SARS-CoV-2, en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2, mens sygdommen nu kaldes COVID-19.

Tidshorisonten kan lyde nedslående, men vaccineudvikling er en kompliceret sag og faktisk tager det normalt tre til fem år at udvikle en helt færdig coronavaccine.

Indsatsen for at udvikle en vaccine mod den nye coronavirus er altså allerede sat op i et ekstraordinært højt gear, og mange forhindringer er også allerede overkommet.

Kortlagt og reproduceret på under en måned

Før en vaccine kan fremstilles, skal virussens genetiske information, dets såkaldte rna, kortlægges, og i starten af 2020 meldte kinesiske myndigheder ud, at de havde coronavirussens fulde rna-sekvens på plads.

Det var startskuddet til at gro virussen i et laboratorie, og kun få uger senere lykkedes det forskere fra Doherty University i Australien at gøre netop dette.

Herfra kunne arbejdet med at forstå virussen så begynde - en opgave, der lige nu varetages af flere institutter over hele verden.

En vaccine forbereder vores immunforsvar mod en virus eller bakterie.

Vaccine sprøjtes ind i kroppen.
© Oliver Larsen

Første immunreaktion

Vacciner består af døde eller levende dele af en virus eller bakterie. Immunsystemet reagerer ved at opbygge antistoffer, der bekæmper sygdommen, og hukommelsesceller, der husker den til næste gang.

Vaccine gør kroppen i stand til at bekæmpe sygdom.
© Oliver Larsen

Anden immunreaktion

Når kroppen møder den samme virus eller bakterie igen, identificerer immunsystemet den straks og producerer de antistoffer, der bekæmper den.

Dyremodeller skal give svar

For at blive klogere på coronavirussen er er det først nødvendigt at gro den i tilstrækkelige mængder, så det er muligt at teste virussen på forskellig vis. Dernæst skal forskere udvikle en biologisk model, en såkaldt dyremodel, der kan afsløre, hvordan virussen opfører sig i kroppen - fra smitte til udbrud.

Her bruges udvalgte dyr, der har visse fysiologiske ligheder med mennesket, fx grise og mus. Denne proces kan være kompleks og langtrukken, men forskere har den fordel, at den nye coronavirus deler 80-90 procent af sin genetiske information med SARS.

Det er derfor meget muligt, at de dyremodeller, der blev brugt til at forske i SARS også kan bruges til at forske i den nye coronavirus.

Vaccinetyper

Med resultaterne fra dyremodellen kan en vaccine begynde at tage form. Når en potentiel vaccine er på plads, skal den igennem dyreforsøg, hvor forskere sikrer, at vaccinen gør, hvad den skal og ikke gør skade ved fx at nedbryde levende væv.

I starten af februar bekræftede forskere på Imperial College i England, at de er begyndt at teste deres vaccine på mus. Andre institutter har også meldt ud, at de nu tester deres vacciner på dyr.

Hvis vaccinen gennemgår dyreforsøgene uden problemer, overgår den til kliniske forsøg på mennesker. Disse forsøg er opdelt i flere faser, der hver især kan tage op til flere måneder at gennemføre.

**I midten af marts annoncerede den amerikanske sundhedsorganisation The National Institute of Health, at de har udviklet en potentiel vaccine sammen med biotech-virksomheden Moderna. Vaccinen er kun kort blevet testet på mus, og vil i denne måned blive testet på mennesker..

Den amerikanske medicinalvirksomhed Inovio Pharmaceuticals og den kinesiske biotech-virksomhed Beijing Advaccine Biotechnology begynder også at teste deres vaccine på mennesker i april.

Hvis vaccinerne klarer de kliniske forsøg uden problemer, sendes den så videre til lægemiddelmyndighederne for den endelige godkendelse.

Lægemiddelmyndighed træder speederen i bund

I Europa er det Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der evaluerer og godkender ny medicin og nye vacciner.

Det tager normalt op til 210 dage få medicin godkendt af EMA, men i akutte situationer kan processen speedes op til omkring 70 dage, da man gør brug af en særlig nødprocedure. Her indsender vaccinevirksomheden løbende deres data til vurdering i stedet for at sende det hele samlet til sidst.

I starten af februar aktiverede EMA nødproceduren mod den nye coronavirus. Proceduren er tidligere blevet brugt til svineinfluenzaen H1N1, og den var også sat i værk, da Ebola hærgede i 2014.

Når lægemiddelmyndigheder har godkendt en vaccine, rettes opmærksomheden til sidst mod produktion af vaccinen. Det er nemlig vigtigt, at finde en produktionsmodel, der tillader effektiv og billig masseproduktion, da global distributionen ellers ikke kan tage ordentlig fart.

Mutationer kan forpurre vaccine

Den nye coronavirus har allerede muteret, da det sprang fra dyr til mennesker og derefter begyndte at smitte mellem mennesker. Der er derfor en stor risiko for, at virussen vil mutere igen, hvilket kan være en kæp i hjulet på vaccineudviklingen.

Mutationen kan nemlig betyde, at virussen forgrener sig ud i forskellige variationer ligesom influenzaen. Det kan også betyde, at virussens egenskaber styrkes eller svækkes. Uanset hvad, så kan mutationer hurtigt gøre en potentiel vaccine ubrugelig.

Derfor er udvikling af en vaccine også en kamp mod uret, hvor forskere hele tiden må være forberedt på at sadle om, hvis virussen udvikler sig. De seneste tests viser dog, at den nye coronavirus indtil videre er relativ stabil.