ANTAL SMITTEDE
1. Hvor mange vaccinerede og uvaccinerede bliver coronasmittet?
Sundhedsmyndigheder verden over understreger, at de uvaccinerede – herunder fx børn og vaccineskeptikere – holder coronapandemien i gang, selvom opgørelser viser, at der i absolutte tal er flere vaccinerede, der bliver smittet, end der er uvaccinerede.
Paradokset skyldes ganske enkelt, at den største del af befolkningen er vaccineret. Ved at sammenligne 100.000 vaccinerede borgere og 100.000 uvaccinerede bliver opgørelserne vendt på hovedet.
Tal fra Wisconsin Department of Health Services illustrerer forskellen ganske tydeligt.
For vaccineskeptikere er et typisk argument, at smitte med coronavirus svarer til influenza – og derfor ikke er så slemt.
Men den største forskel mellem vaccinerede og uvaccinerede viser sig i indlæggelser og dødsfald, hvilket tydeligt ses når tallene sammenlignes i mindre målestok.
SYMPTOMER
2. Hvilke forskellige symptomer medfører smitte hos vaccinerede og uvaccinerede?
Mindre forskelle mellem vaccination eller ej viser sig også i symptomerne.
Ifølge opgørelser fra England, hvor coronasmittede selv har indberettet deres symptomer, er de fleste vaccinerede forskånet for vedvarende hoste og feber, hvis de bliver smittet.
Forskellen kan indikere, at COVID-19 hos vaccinerede primært rammer de øvre luftveje, mens uvaccinerede i lidt højere grad bliver ramt i lungerne.
Generelt er vaccinerede mindre tilbøjelige til at udvikle alvorlig COVID-19.
Andelen af vaccinerede, der får senfølger efter smitte, er omdiskuteret, men de fleste forskere er enige om, at coronavaccinen ikke beskytter 100 procent mod senfølger.
Undersøgelser peger på, at ca. fem procent af de vaccinerede får senfølger, mens ca. 30 procent af de uvaccinerede rammes.
TID MED SMITTE
Forskellen i smitsomhed mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede er ikke afdækket endnu, og derfor kan videnskaben endnu ikke kortlægge præcis hvordan og hvor meget begge befolkningsgrupper smitter.
Men der er afgørende forskelle: Hos de vaccinerede er viruspartiklerne, der bliver produceret i kroppen, dækket af antistoffer på overfladen og ikke nær så smitsomme.
Endeligt betyder de lavere infektionstal hos vaccinerede, at de er sengeliggende i 60 procent kortere tid end uvaccinerede.
SMITTE TIL ANDRE
4. Hvor mange smitter en uvaccineret kontra en vaccineret?
I coronapandemiens begyndelse var kontakttallet – eller R0 – i fokus. Tallet fortæller, hvor mange hver COVID-patient smitter.
Efter vaccinernes indtog er tallet blevet sværere at bruge i praksis, fordi befolkningen er delt op i de uvaccinerede, der smitter og bliver smittet som tidligere, og de vaccinerede, som ikke bliver smittet så let og selv smitter mindre.
Dvs. kontakttallet er meget forskelligt de to befolkningsgrupper imellem.