“Vi bliver mere forkølede om vinteren”

Sandt

Når du fryser, fungerer dit immunforsvar dårligere, og så bliver du mere modtagelig over for smitte med alle typer virus og bakterier.

En af årsagerne er, at blodkarrene trækker sig sammen i kulden for ikke at miste for meget varme til omgivelserne. Når blodgennemstrømningen bliver reduceret, får luftvejenes slimhinder tilført færre immunceller og antistoffer fra blodet. Forkølelsesvirus har på den måde større held til at undgå immunforsvarets angreb, så de kan inficere vævets celler og opformere sig.

Hvorvidt du bliver forkølet, er imidlertid ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt immunforsvarets tropper kan nå frem til de angrebne celler i tide. Immunologen Akiko Iwasaki fra Yale University i Connecticut, USA, påviste i 2015, at kulden hæmmer immunforsvaret og gør det mindre effektivt, når temperaturen falder.

Forskeren dyrkede celler fra næsens slimhinder hos mus under kontrollerede forhold i laboratoriet og inficerede dem med rhinovirus, som er en af de almindeligste forkølelsesvirus. Resultaterne viste, at alle forsvarsværkerne fungerede markant mere effektivt ved 37 grader end ved 33 grader, og at nogle af dem ligefrem kun opererede på halv kraft ved den lave temperatur.

Sandt

Forkølelse er ikke mulig at helbrede, og de mange gode råd om fx varm mælk med honning får ikke entydig opbakning af videnskaben. Men drikken kan få én til at føle sig bedre tilpas.

Vi mister en masse væske, når næsen løber, og vi konstant nyser, og derfor er den bedste kur mod forkølelse at slappe af og sørge for at få rigeligt at drikke.

Væsken bør dog ikke være alkohol eller koffeinholdige drikke, for de er vanddrivende og forværrer blot problemet. Nogle videnskabelige undersøgelser tyder på, at netop honning og mælk kan have en gavnlig effekt på symptomerne ved forkølelse.

For honning gælder det især hoste hos børn, men nogle studier har også fundet, at honning forkorter sygdomsforløbet af forkølelse og reducerer generne i halsen. Resultaterne af undersøgelserne er meget forskellige, så forskerne kan ikke udtale sig entydigt om effekten af honning.

Mælkens mulige effekt skyldes drikkens indhold af proteinet laktoferrin, som stimulerer kroppens naturlige immunforsvar over for virus. De fleste forsøg er imidlertid lavet ved at give forsøgspersonerne proteinet i ren form eller sammen med andre medikamenter. Derfor er det usikkert, om laktoferrin også har en effekt, når vi får det i et glas varm mælk, hvor koncentrationen af proteinet kan variere, ligesom opvarmningen kan reducere effekten.

Lignende undersøgelser er lavet for vitamin C og ingefær, men her tyder resultaterne ikke på nogen væsentlig gavnlig virkning på forkølelse.

Falsk

Forkølelse smitter, når virus overføres fra en syg persons øvre luftveje til en anden persons slimhinder i næse, mund eller øjne.

Forkølelsesvirus er meget smitsomme, og det betyder, at et voksent menneske i gennemsnit bliver forkølet to-tre gange om året, mens tallet er helt oppe på 6-12 gange for børn. Virus inficerer næsens slimhinder, hvilket får næsen til at løbe med et vandigt sekret, som efterhånden bliver gulligt og tyktflydende. Sekretet, der populært kaldes snot, er fyldt med nydannede viruspartikler, der kan smitte andre. Det kan ske på tre måder.

Hyppigst sker det ved direkte fysisk hånd til hånd-kontakt, når en forkølet person har tørret sin løbende næse af i fingrene og giver hånd til en anden person, som derefter gnider sig i øjnene.

Indirekte fysisk håndkontakt er også udbredt, hvis viruspartikler er landet på en overflade, fx et dørhåndtag, som derefter berøres af andre. Forkølelsesvirus er dog ret skrøbelige og er kun smittefarlige i en-to timer uden for kroppen.

Først på en tredjeplads over de almindeligste måder, forkølelsesvirus kan smitte på, kommer nyset. Når en syg person nyser, flyver små dråber sekret med viruspartikler gennem luften, og personer, som står i op til to meters afstand, risikerer at indånde partiklerne og blive smittet.

Den primære forholdsregel mod at blive forkølet er derfor regelmæssigt at vaske hænder eller spritte dem af.

Falsk

Flere hundrede forskellige virus giver forkølelseslignende symptomer.

Forkølelse er en virusinfektion i de øvre luftveje, og mens vi eksempelvis kun kan få influenza af tre nærtbeslægtede virus – influenzavirus A, B eller C plus deres undertyper – så kan over 200 virus fra otte vidt forskellige virusfamilier være årsagen til forkølelse.

Når vi overhovedet snakker om forkølelse som én sygdom, skyldes det, at de mange virus giver stort set de samme symptomer. Oftest er det ondt i halsen, løbende næse, hoste og nysen, men sjældent feber, og symptomerne går typisk over efter to til ti dage.

Den almindeligste årsag til forkølelse er de såkaldte rhinovirus, men også coronavirus kan give forkølelse. Dog er der her ikke tale om den samme type coronavirus med navnet SARS-CoV-2, som har hærget hele verden med coronapandemien.

Fælles for alle forkølelsesvirus er, at de inficerer slimhinderne i de øvre luftveje, dvs. næsen, halsen, bihulerne og strubehovedet.

Virus gør ikke i sig selv særlig stor skade på det inficerede væv, og symptomerne på forkølelse skyldes først og fremmest den betændelse, som opstår af immunforsvarets forsøg på at slå infektionen ned.

Sandt

Vi kan blive forkølede om sommeren, men det sker langt oftere om vinteren. Derudover er det forskellige virus, som gør os syge hen over året.

Forkølelsesvirus er mest stabile i kulde og kan derfor overleve længere tid på et dørhåndtag eller lignende, hvilket øger risikoen for at smitte en ny person.

Et amerikansk forsøg har vist, at en af de almindeligste forkølelsesvirus har 91 pct. chance for at overleve i et døgn ved en typisk vintertemperatur på seks grader. I sommervarmen ved 23 grader styrtdykker overlevelseschancen til blot 3 pct., og hvis virus sidder på huden ved almindelig kropstemperatur, er der kun 0,03 pct. chance for, at den overlever døgnet ud.

Det er imidlertid ikke temperaturen, som er den væsentligste årsag til, at vi bliver mest forkølede om vinteren.

Når det bliver koldt og mørkt udenfor, rykker vi inden døre. Det bringer os meget tættere sammen og i nærkontakt med mange fysiske genstande, fx dørhåndtag, fjernbetjeninger og lyskontakter, som vi alle rører ved.

Hvis en forkølet person nyser inden døre, kan virus blive hængende i det lukkede rums luft i mikroskopiske dråber kaldet aerosoler i timevis, og så risikerer andre personer at indånde dråberne og blive smittet.

Luftfugtigheden er generelt lavere om vinteren end om sommeren, og derfor kan de virusholdige dråber holde sig svævende længere tid i luften, før de ligesom sæbebobler går til grunde.

Vinterhalvåret er også højsæson for at blive forkølet, fordi flere af de virus, som kan forårsage sygdommen, florerer på den årstid. Selvom rhinovirus, som er den hyppigste årsag til forkølelse, samt enterovirus og parainfluenzavirus ikke er aktive i de mørkeste vintermåneder, så findes de i rigt tal om foråret og efteråret, hvor mange også bliver ramt af en såkaldt sommerforkølelse.

Respiratorisk syncytialvirus (RSV), coronavirus og influenzavirus, som tilsammen er årsag til mere end hvert tredje tilfælde af forkølelse, er derimod udelukkende aktive om vinteren.