Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Handskeklædt hånd doserer en kanyle med vaccine.

Videnskaben besvarer vaccineskeptikernes bedste spørgsmål

Skader? Sikkerhed? Tvang? Vaccineskeptikerne har mange holdninger – men få af dem har rod i virkeligheden.

Shutterstock

Skepsis over for coronavacciner har fyldt meget siden, medicinalvirksomhederne begyndte at melde ud, at de snart havde deres bud klar til godkendelse.

Men nu viser meningsmålinger, at flere og flere gerne vil modtage en vaccineindsprøjtning, hvis de fik muligheden her og nu.

I midten af november 2020 ville 40 procent af den danske befolkning meget gerne modtage en vaccine, mens hele 62 procent bestemt ville takke ja i slutningen af januar i år.

Samme billede ses i vores nabolande:

  • Norge: Stigning fra 28 procent til 46 procent
  • Sverige: Stigning fra 24 procent til 50 procent
  • Finland: Stigning fra 24 procent 44 procent
  • Holland: Stigning fra 28 procent til 51 procent
  • Storbritannien: Stigning fra 41 procent til 71 procent

Det er enkelte lande, hvor vaccineskepsis stadig er meget udbredt. I Frankrig vil 44 procent forsat ikke have vaccinen, mens 66 procent af den japanske befolkning ikke stoler på coronavaccinerne.

På Illustreret Videnskab mener vi, at skepsis er sundt – især når det kombineres med fakta. Derfor giver vi her svar på en række af vaccineskeptikernes tilbagevendende spørgsmål:

1. "Hvis en vaccine er ufarlig, hvordan bekæmper den så virusinfektioner?"

Vaccinen bekæmper ikke i sig selv infektionen, vaccinen lærer kroppen at kæmpe imod infektionen.

Med ufarlig menes ikke, at en vaccine er så harmløs som en tår vand. Vacciner indeholder en såkaldt aktiv ingrediens, der består af en svækket eller inaktiv version af den virus, som kroppen skal lære at genkende og slå ned.

Derfor vil modtageren få en mikroskopisk og nøje afstemt bid af sygdommen ind i kroppen. En typisk vaccinedosis på 0,5 milliliter indeholder få mikrogram – milliontedele af et gram – af den aktive ingrediens.

Pfizer og Modernas vacciner indeholder fx hhv. 30 og 100 mikrogram af den aktive ingrediens RNA. Hovedpinepiller kan indeholde 500 mikrogram af den aktive ingrediens, fx paracetamol.

Sådan virker en vaccine

En vaccine forbereder vores immunforsvar mod en virus eller bakterie.

2. "Hvorfor skal jeg risikere at få alvorlige vaccineskader?"

Den videnskabelige litteratur skelner mellem to typer følgevirkninger efter vaccinationer:

  • Bivirkninger, fx feber eller ømhed.
  • Vaccineskader, fx allergiske reaktioner.

En vaccine vil altid have bivirkninger, fx får 5-15 procent af modtagere af mæslingevaccinen feber. De milde vaccineskader omfatter fx også kløende knuder – granulomer – der varer ved.

Mere alvorlige skader, der kræver indlæggelse, opstår ifølge WHO hos én ud af tusind til en million. De svære skader og dødsfald er så sjældne, at de er svære at lave statistiske undersøgelser af.

Omvendt anslår WHO at 2-3 millioner dødsfald årligt er undgået takket være vaccinationsprogrammer. Vi vaccinerer, fordi det er bedre end at blive smittet med sygdommen.

Myndigheder vurderer bivirkninger

Indtil nu har det været vaccine-virksomhederne selv, der har fremlagt data om bivirkningerne ved deres produkter.

Men nu lægger de britiske myndigheder deres vurdering af Pfizer-vaccinen frem.

  • Hyppige bivirkninger, kan påvirke mere end 1 ud af 10:

    • Smerter/ømhed omkring injektionen (+80% af alle vaccinerede)
    • Træthed (+60%)
    • Hovedpine (+50%)
    • Muskelsmerte (+30%)
    • Kuldegysninger (+30%)
    • Ledsmerter (+20%)
    • Feber (+10%)
  • Hyppige bivirkninger, kan påvirke op til 1 ud af 10:

    • Hævelse på injektionsstedet
    • Rødmen på injektionsstedet
    • Kvalme
  • Sjældne bivirkninger, kan påvirke op til 1 ud af 100:

    • Hævede lymfekirtler
    • Utilpashed

3. "Hvordan kan de lave coronavaccinen så hurtigt?"

Hætteglas med coronavirusvacciner på transportbåndet hos en medicinalvirksomhed

Det tog under et år at udvikle de første coronavacciner.

© Shutterstock

Historisk set har vacciner taget 10-12-15 år at udvikle. Men fåresygevaccinen tog fx kun fire år at udvikle i 1960’erne. Udviklingen gik så hurtigt, fordi der i forvejen var gjort et stykke videnskabeligt forarbejde – det samme gør sig gældende for COVID-19.

AstraZeneca-vaccinen bygger fx på en såkaldt virusvektor, der fungerer som skabelon. Kort fortalt skal skabelonen bare have tilført proteiner fra den virus, som vaccinen skal bekæmpe.

Vaccineproducenter har også forkortet udviklingstiden pga. forudgående forskning i vacciner mod udbruddet af SARS i 2002. Virussen bag udbruddet er ca. 80 procent genetisk identisk med den aktuelle coronavirus SARS-CoV-2.

Viden fra SARS udpegede fx spike-proteinet – virussens nøgle til at trænge ind i kroppen – som det punkt, vacciner skal lære kroppen at angribe. Allerede i marts kunne kinesiske forskere offentliggøre en kortlægning af virussens komplette arvemateriale, herunder spike-proteinet.

Endelig er Moderna og Pfizers bud såkaldte RNA-vacciner, der kan produceres 100 procent kunstigt i laboratoriet og dermed hurtigere. Andre typer vacciner skal fx tage levende viruspartikler ind udefra, dyrke og høste og dem, og det tager længere tid.

4. Hvordan ved vi, at coronavaccinerne ikke fører til sygdomme på lang sigt?

Der er ingen garantier mod langsigtede bivirkninger i de nye vacciner, men at antage, de vil have skjulte, langvarige konsekvenser, er ikke funderet i virkeligheden.

For det første viser erfaringer fra tidligere vacciner, at alvorlige bivirkninger – som allergiske reaktioner – typisk opstår kort efter indsprøjtning.

For det andet er der kun ganske få tilfælde af moderne vacciner under mistanke for alvorlige, langsigtede bivirkninger.

Det mest omtalte eksempel er Pandemrix, der i 2009 blev brugt mod svineinfluenza.

I Sverige og Finland kom Pandemrix under mistanke for at øge risikoen hhv. fire og ni gange for at udvikle narkolepsi hos børn og unge.

En undersøgelse fra Stanford University i 2011 fandt imidlertid, at en øget forekomst af narkolepsi var resultatet af virusinfektioner i de øvre luftveje – som fx efter smitte med svineinfluenza – og altså ikke skyldtes vaccinen. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen desuden erklæret Pandemrix for en sikker vaccine.

Påstande om at MFR-vaccinen udvikler autisme og at HPV-vaccinen medfører uforklarlige smerter, er desuden uunderstøttede.

Ikke desto mindre vil vaccinationerne mod coronavirus blive overvåget tæt i den såkaldte fase 4 – en testfase, der begynder efter vaccinegodkendelsen, med det formål at opspore eventuelle følgevirkninger uden for laboratorieforsøgene.

5. Hvorfor skal vi tvinges til at tage en vaccine?

© Shutterstock

Én politisk drivkraft bag modstanden mod vacciner er, at borgere bliver tvunget. Men ”medicinsk behandling uden samtykke” er beskrevet i Menneskerettighedskonventionerne. Selvom der er lovhjemmel til det, vil tvungne vaccinationer til alle befolkningsgrupper befinde sig på grænsen af menneskerettighederne.

Kollektivt tvang tegner sig ikke som en realistisk løsning i øjeblikket.

Vaccinemodstandere taler også om indirekte tvang: at ikke-vaccinerede vil blive nægtet adgang til fx at flyve eller deltage i koncerter.

I lande som Storbritannien og Australien har noget lignende været på tale.

Juridisk set har private virksomheder som flyselskaber og koncertarrangører ret til selv at afgøre, hvem de lukker ind, herunder folk uden tøj på, meget berusede mennesker – eller folk, der ikke er vaccineret.

Læs også:

coronavirus
Sygdomme

Coronavirus update: Få overblikket her

44 minutter
Antistoffer angriber en coronaviruspartikel
Sygdomme

Brasiliansk variant rammer unge og tidligere smittede

5 minutter
Sygdomme

Nu smadrer vaccinerne corona: Vaccine stopper både sygdommen og smitten

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul