Da de første vaccineglas i december 2020 rullede ud fra medicinalgiganternes fabrikker, øjnede mange vaccineforskere og epidemiologer lys for enden af tunnelen. Indsprøjtningerne skabte håb om, at pandemien kunne stoppes gennem en vaccinefrembragt flokimmunitet.

Men siden sommeren har nye virusvarianter og smitteudbrud vist, at udfordringen ikke er så ligetil, og at kampen mod coronavirus langt fra er slut.

Selvom de seneste måneders udvikling har ændret udsigterne, vil coronapandemien dog stadig få en ende. Spørgsmålet er bare hvordan og hvornår.

Flokimmunitet er en myte

Overordnet set tegner der sig tre mulige scenarier for at coronapandemien erklæres ovre:

  1. Befolkningen opnår flokimmunitet gennem smitte og vaccination
  2. Virus muterer til en mindre farlig variant
  3. Politikere beslutter - uafhængigt af pkt. 1 og 2 - at ophæve alle restriktioner og erklære pandemien overstået

Den mere smitsomme deltavariant er ifølge Pfizer-BioNTech skyld i at deres vaccines effektivitet falder fra 96 til 84 procent seks måneder efter vaccination. Derfor skal andelen af vaccinerede eller tidligere smittede i befolkningen være endnu højere – formentlig over 90 procent – hvis flokimmuniteten skal forhindre virus i at sprede sig.

Et skud vaccine gør den enkelte immun over for virus, men hvis mindst 75 pct. af befolkningen er vaccineret, løfter de i flok og beskytter også dem, der ikke har fået vaccinen. Fænomenet kaldes flokimmunitet, hvor virus har svært ved at finde et offer, den kan give smitten videre til.

© Ken Ikeda Madsen

Uden vaccine: Virus finder let nye ofre

Hvis kun relativt få personer er vaccinerede eller har naturlig immunitet efter tidligere smitte (grøn), har coronavirus mange muligheder for at finde en modtagelig person, som kan smittes. Dermed vil smitten sprede sig hurtigt.

© Ken Ikeda Madsen

Med vaccine: Virus er i vildrede

Er en stor del af befolkningen vaccineret, er kun få personer modtagelige for smitte. Coronavirus har svært ved at give smitten videre, og selv de, som ikke er vaccinerede, bliver beskyttet. Smittespredningen går dermed i stå.

Ændringen betyder, at flokimmuniteten og dermed drømmen om helt at udrydde SARS-CoV-2 er uden for rækkevidde. Sådan lyder dommen fra mange eksperter.

Det positive budskab er, at de rekordhurtigt udviklede vacciner tager brodden af coronavirussen og sikrer en vis immunitet i befolkningen og afværger indlæggelser. Og måske kan de næste vaccinegenerationer bringe os tættere på flokimmunitet igen.

COVID-19 kan blive mere harmløs

Mange epidemiologer forventer efter udviklingen i 2021, at coronakrisen først er overstået, når virussygdommen bliver endemisk, dvs. at den medfører smitteudbrud på et forventeligt eller normalt niveau, der er håndterbart for sundhedsvæsner i alle verdens lande.

De fire øvrige menneskelige coronavirusvarianter er fx endemiske. Mindst én af dem, NL63, menes at have spredt sig til mennesker som en pandemi i 1889, der krævede over en million menneskeliv.

I dag giver virussen en let forkølelse. De fleste bliver smittet, mens de er små, og får ganske få eller ingen symptomer, når de smittes senere i livet.

Historisk bliver de fleste sygdomsfremkaldende organismer endemiske efter omkring halvandet til to år. Men det er langt fra sikkert for SARS-CoV-2.

Forskere har aldrig fulgt en coronapandemi i realtid og med samme teknologi som nu, og derfor er de også på bar bund i forhold til at vurdere, hvornår og hvordan COVID-19 bliver endemisk.

Et bud er, at vi efter en periode med mange smittede – primært den unge, ubeskyttede del af befolkningen – og en fortsat vaccineudrulning vil se, at høje smittetal ikke medfører mange indlagte.

Derefter følger en periode med boostervacciner, anden generation af vacciner, der beskytter mod virusvarianter og sporadiske udbrud, før sygdommen ikke længere er årsag til nævneværdig bekymring – ganske som vanlig influenza.

Efter en infektion eller en vaccination producerer kroppen antistoffer, der nedkæmper virustruslen. Over tid daler mængden af antistoffer dog, mens virussen desuden kan mutere.

Det betyder, at kroppen igen kan smittes, men særlige immunceller kan hurtigt tage kampen op igen, hvis en booster-vaccine minder immunsystemet om virustruslen.

Virus, forskellige celler og antistoffer
© Shutterstock

Første infektion

Når en vaccine bliver sprøjtet ind i kroppen, aktiveres en stribe celler i immunforsvaret kaldet T- og B-celler.

Ligesom ved en almindelig infektion går T-celler (blå) til angreb på den ukendte trussel. De aktiverer B-celler (rødlig), der bl.a. lærer blodets plasmaceller (orange) at producere antistoffer (grønne y'er) mod den pågældende virus.

Forskellige celler og antistoffer
© Shutterstock

Venteposition

Som tiden går, svinder antallet af antistoffer (grøn). T- og B-celler (blå og rødlig) cirkulerer i længere tid, mens en særlig type sejlivede B-celler – hukommelsesceller (rødlig med grønne antistoffer) – lægger sig på lur i bl.a. milten og lymfeknuderne.

Virus, forskellige celler og antistoffer
© Shutterstock

Genopvågning

Hvis kroppen får en booster-vaccine, bliver hukommelses-B-cellerne hurtigt genaktiverede. Hele immunresponsen begynder forfra, men det sker hurtigere og produktionen af antistoffer (grønne y'er) stiger til et højere niveau end tidligere.

Pandemiens afslutning kan være lige om hjørnet

Nationale sundhedsmyndigheder kan dog selv kalde pandemien for overstået længe før SARS-CoV-2 bliver erklæret endemisk af WHO. Sådan gik det fx i 1920’erne, da befolkningen nægtede fortsat at være underlagt restriktioner. Beslutningen vil naturligvis kunne måles i et højere antal tabte menneskeliv.

Realiteten bliver formentlig, at coronapandemien siver ud i en kombination af mere eller mindre effektiv immunitet og mindre farlig smitte, mens restriktionerne sideløbende bliver udfaset.

Den tidligere amerikanske kommissær for fødevare- og lægemiddelmyndigheden FDA, Scott Gottlieb, har udtalt, at COVID-19 står på tærsklen til at blive endemisk i USA, hvor over halvdelen er vaccineret, og de første vacciner netop er blevet godkendt til børn under 12 år.

Den officielle udmelding fra sundhedsmyndighederne i USA lyder, at samfundet vender tilbage til noget lignende normalen i marts 2022. Men deres vurdering er rykket flere gange.

Forskere er langt mere tilbageholdende med at sætte dato på. Deres bedste bud beror på modeller, der samler den eksisterende viden om COVID-19 – og den viden varierer.

En model vurderer, at overgangen til en endemisk sygdom kan tage »få år til et par årtier« afhængig af, hvordan kontakttallene svinger.

Endelig er der også en risiko for at nye mutationer, bl.a. den nye lambda-variant, der menes at kunne undvige vaccinernes virkning, igen kan flytte slutpunktet for coronapandemien.

Men ét budskab er de fleste videnskabsfolk enige om: Alle tidligere pandemier er endt på et tidspunkt – og det gør coronapandemien også.