Efter tilfælde af blodpropper er brugen af coronavacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson sat i bero. En lang række dagligdagsaktiviteter som rygning, lange transporttid og brugen af p-piller bliver imidlertid ikke bandlyst, selvom de ifølge statistikkerne øger risikoen for blodpropper i højere grad end vaccinerne gør.
Men med videnskabelige briller kan risikofaktorerne ikke sidestilles. For der er stor forskel på blodpropper – og hvor stor en risiko lægevidenskaben er villig til at løbe, når hele verdens befolkning skal stikkes med vacciner.
Blodpropper skyldes kroppens plaster
Når vi vælter på cykel, og der går hul på et blodkar, sørger røde blodlegemer og blodplader i samarbejde med proteinet fibrin for at lukke og tætne hullet. Blodet koagulerer..
Samme proces ligger bag en typisk blodprop, som opstår, når eksempelvis nedsat blodgennemstrømning, åreforkalkning eller medicinsk behandling får blodet til at koagulere i utide.
Klumpen af størknet blod i blodbanen kaldes en blodprop.
Sådan opstår blodpropper
Normalt flyder blodlegemer frit
Normalt flyder røde blodlegemer (røde) og hvide blodlegemer (blålige) gennem årerne i et jævnt tempo, men kemiske forbindelser i fx medicin kan tykne blodet, ændre sammensætningen eller beskadige blodkarrenes indervæg.
Blodplader sætter sig fast
Efterhånden hæfter blodplader (gule) sig til indervæggen, hvor der er skader, eller blodet flyder trægt. Her kobler blodpladerne sig fast og bremser flowet af større, røde blodlegemer, der begynder at klumpe sig sammen.
Prop vokser og lukker blodkar
Et protein i blodet kaldet fibrin begynder at danne et fintmasket net mellem blodkomponenterne. Efterhånden som processen skrider frem kan sammenklumpningen resultere i en decideret blodprop, der lukker for gennemstrømning gennem blodkarret. Blodklumpen kan også brydes op og glide med årerne og forårsage blodpropper andre steder i kroppen.
Blodpropper svinger i farlighed
Blodpropper opstår i flere forskellige former og sværhedsgrader, hvor nogle relativt let kan behandles, mens andre stort set altid medfører mén eller død.
Coronavacciner vs. p-piller: Hvor er risikoen for blodpropper højest?
Risikoen for blodpropper relateret til forskellige substanser varierer kraftigt, og umiddelbart kan det undre, at vacciner bliver bandlyst, mens anden dagligdags kemi fortsat er tilladt. Forklaringen er bl.a., at det betyder rigtigt meget, hvor blodpropperne sætter sig.
Blodpropper fra COVID-19
Rammer:
393 ud af en million
Særlige forhold: En undersøgelse af alle coronasmittede – og ikke bare indlagte – har vist, at 42 og 393 ud af en million smittede får blodpropper henholdsvis i hjernen og i leveren.
Årsagen til, at videnskaben er særligt på vagt over for blodpropper udløst af coronavaccinerne, er, at de i højere grad opstår i hjernen, hvor de let kan være fatale.
Blodpropper forårsaget af p-piller derimod bliver typisk først farlige, hvis de når lungerne, og samtidig kan p-pille-blodpropperne behandles med blodfortyndende medicin, hvilket vaccine-blodpropperne ikke kan.
Desuden er vaccineblodpropperne omgærdet af en vis mystik. De opstår hos personer med lave blodpladetal, hvilket normalvis frarøver blodet evnen til at koagulere.
Årsagen menes at være en ny sygdom, VITT, udløst af vacciner, der i sjældne tilfælde angriber blodpladerne med antistofferne. Undersøgelser har vist, at disse antistoffer i stedet klumper de røde blodlegemer sammen over alt i kroppen.
Op til 60 procent af dem, der får blodpropper efter en coronavaccine, dør. For p-pille-brugere er tallet kun 3 procent.
Ifølge det europæiske lægemiddelagentur EMA opvejer den gavnlige effekt af AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner risikoen for blodpropper.