Panikken bredte sig, da 350 coronatests i Sydkorea i april 2020 viste positive resultater hos patienter, der havde været smittet med COVID-19 et par måneder forinden.
Nu har to stamcellebiologer fra Massachusetts Institute of Technology uddybet en kontroversiel teori, der kan forklare fænomenet: En del af coronaviruspartiklernes arvemateriale, rna, kan hos nogle slå sig ned i cellernes dna, ligesom HIV-virus gør. Herfra kan coronavirus integrere sig ind i de kromosomer, der flytter med hver gang en celle deler sig.
Resultatet skubber til den grundlæggende viden om coronavirus, og bliver beskyldt for at puste til vaccinefrygten.
Virus og celle smeltede sammen i reagensglas
Coronavirus inficerer celler med sit arvemateriale, der lokker cellerne til at producere nye viruskopier. Generelt forbliver virus-rna’et adskilt fra kroppens dna – men ikke hos alle, hævder en ny videnskabelig artikel.
Se hvordan virussens normalt invaderer cellen
Den nye forskning er offentliggjort i det store videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, men allerede i december 2020 delte biologerne deres foreløbige resultater på den åbne forskningsplatform BioRxiv.
Dengang blev MIT-forskerne kritiseret og nærmest hånet for deres teori, der mentes at skabe frygt for at de rna-baserede vacciner fra Pfizer og Moderna kunne gøre mennesker til virusmutanter.
Teorien bygger på forsøg med menneskeceller og SARS-CoV-2. I reagensglassene tilføjede forskerne enzymer, der omdanner rna til dna. Enzymerne findes naturligt i menneskekroppen og i laboratoriet medførte de at dele af virussens rna blev til dna, som dernæst blev integreret i kromosomerne.
I den nye undersøgelse bestyrker to faktorer forskernes påstand.
- Virus-rna’et integrerer sig i det menneskelige dna i et tilfældigt og dermed naturligt mønster.
- I obducerede og nulevende coronapatienter fandt forskerne spor efter virus-integration i form af proteiner, der kun kan stamme fra virus-rna, som er flyttet ind i dna’et.
Forskerne kalder selv deres resultater "uomtvistelige", og modtagelsen denne gang er betragteligt mindre kritisk.
Teori kan medføre bedre behandling
Selvom virus i dna’et lyder drabeligt, er der ifølge forskerne intet at frygte, som ved fx en HIV-infektion. Tværtimod.
8 procent af det komplette menneskelige arvemateriale, genomet, menes at være dannet ved integration af virus-arvemateriale.
Forskerne vil nu undersøge, om de rna-stumper, der potentielt bliver integreret i dna, kan skabe en vedvarende beskyttelse – og på sigt sprede flokimmunitet over for SARS-CoV-2 i mennesker over hele verden. Sådan menes virussen bag den spanske syge i 1918 fx at have mistet dele af sin smitsomhed.
Hvis teorien holder vand, kan sundhedspersonale i fremtiden bedre håndtere de lige nu uforklarlige, men ufarlige vedvarende coronainfektioner i kroppen.
