Virus, kviksølv eller ren gift? Her er opskriften på en vaccine

Pfizers vaccine – der overordnet set ikke adskiller sig meget fra Modernas – indeholder:

• Det aktive stof: mRNA (læs mere nedenfor i artiklen).
• Fedtstoffer, der indpakker og beskytter det aktive stof i en hinde af nanopartikler: Kolesterol, (2-(polyethylenglycol)-2000-N,N-ditetradecylacetamid), ((4-hydroxybutyl)azanediyl)bis(hexan-6,1-diyl)bis(2-hexyldecanoat)) og (1,2-Distearoyl-sn-glycero-3-phosphocholin).
• Salte, der sikrer en jævn pH-værdi: Dinatriumfosfat, kaliumklorid, kaliumdihydrogenfosfat, natriumklorid.
• Sakkarose: Sukkerstof, der stabiliserer nanopartiklerne.
• Sterilt vand: Vand, der gør vaccinen flydende.

På sociale medier blev kaliumklorid udråbt som det rene gift, da det bruges i henrettelser. Sandheden er dog, at saltet også findes i fx kød, frugt, kornprodukter og flaskevand. I vaccinen indgår stoffet i for små mængder til at være skadelige.

Generelt har bivirkningerne været få. I USA undersøger myndighederne en mulig sammenhæng mellem 29 tilfælde af allergisk chok efter vaccinen og en mulig sammenhæng med allergi over for en komponent i nanopartiklerne kaldet polyethylenglykol. De 29 registrerede sager er opstået blandt 1,9 millioner vaccinerede.

Enkelte dødsfald blandt ældre, svækkede eller i forvejen syge patienter er blevet rapporteret, men i fx Schweiz og Island kan myndighederne ikke udpege coronavaccinen som årsag. Efter 23 dødsfald blandt svage plejehjemspatienter har norske myndigheder opfordret læger til at vurdere, om terminalpatienter, der kan dø af en mild feber, skal have indsprøjtningen.

Coronavacciner er lavet med nye teknikker

AstraZenecas coronavaccine består af proteiner fra SARS-CoV-2, der er koblet på en såkaldt vektor – en uskadeliggjort forkølelsesvirus fra chimpanser. Fordi forkølelsesvirussen naturligt aktiverer immunforsvaret, kræver vaccinen færre tilsatte hjælpestoffer.

Pfizer og Moderna har udviklet såkaldte RNA-vacciner, der aldrig før har været sat i produktion. Vaccinerne anvender såkaldt 'messenger RNA' (mRNA) som aktiv ingrediens – en genetisk kodebid af coronavirus, som lærer kroppen at forsvare sig mod virussen. Pfizer og Modernas vacciner tilføres hhv. 30 og 100 mikrogram RNA per indsprøjtning.

Både RNA og molekylernes indpakning – fedtbobler på 0,1 nanometers størrelse – bliver fremstillet fuldkommen syntetisk i laboratoriet. I Modernas tilfælde består boblerne af fire forskellige fedtsyrer – foruden nogle ukendte hjælpestoffer.

Alle tre vacciner bilder kroppen ind, at den er inficeret, og får cellerne til at producere kopier af coronavirussens spike-proteiner. Det lærer immunforsvaret at genkende og blokere proteinerne, hvis cellerne angribes af coronavirus i virkeligheden.

Vaccineingredienser er gennemtestede

Et tilsyneladende voksende netværk af vaccinemodstandere hævder, at mange af ingredienserne i en vaccine kan gøre folk syge.

Men i moderne vaccineproduktion er doserne enten harmløse og findes helt naturligt i kroppen i langt højere koncentrationer – eller også har årelange tests ikke vist tegn på varige skadevirkninger.

I de sjældne tilfælde, hvor vacciner har gjort stor skade, har modtageren typisk haft allergi mod én ingrediens.