VITT: Derfor bekymrer sjælden vaccinebivirkning

Da meldinger om blodpropper hos personer vaccineret mod COVID-19 begyndte at sprede sig, blev brugen af vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson midlertidigt suspenderet.

Årsagen skal findes i et syndrom, der har fået navnet VITT, som opstår fordi immunforsvaret begår en brøler.

Udfordringen for sundhedsmyndighederne er, at selv om syndromet er uhyre sjældent, så er det i høj grad livstruende for de, det rammes af VITT. Samtidig skal faren ved ikke at blive vaccineret og i stedet gennemgå et sygdomsforløb med coronavirus tages i betragtning.

I de fleste lande er vaccinerne taget i brug igen, men ikke i Danmark og Norge, mens Sydafrika har droppet vaccinen fra AstraZeneca.

Bag bandlysningen ligger en nøje beregnet risikovurdering, der bl.a. tager højde for syndromets alvorlighed, risikogrupper og sygdomsbillede.

1. Hvad er VITT?

VITT står for Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni og er en bivirkning fra COVID-19-vacciner, der forårsager lavt blodpladetal, blødninger og blodpropper.

De medfølgende blodpropper opstår ofte i komplekse regioner, fx i de største vener i hjernen og bughulen.

Syndromet er påfaldende, fordi blodpropperne ses i forbindelse med lavt blodpladetal, hvilket normalt udelukker hinanden.

2. Hvordan opstår VITT?

Hos VITT-patienter har forskere observeret en øget forekomst af antistoffer mod et signalmolekyle kaldet PF4, der normalt bruges til at få blodplader til at kæde sig sammen og størkne i klumper. Ganske paradoksalt kan antistoffet indgå i en kemisk cocktail, der kan medføre blodpropper.

Præcis, hvilken mekanisme hos VITT-patienter, der udløser sammenklumpningen, vides ikke. Men syndromet spejler et andet sjældent syndrom, der opstår hos patienter, som modtager et blodfortyndende præparat kaldet heparin.

Tidligere har fx patienter med virusinfektioner eller knæpatienter fået blodpropper, der opfører sig som heparin-blodpropper, selvom de ikke har fået det blodfortyndende præparat.

Forskerne mener, at immunforsvaret selv igangsætter kædereaktionen, hvilket også er mistanken om VITT.

3. Hvem bliver ramt af VITT?

Hidtil har kvinder været udnævnt som den største risikogruppe for VITT. Men mænd bliver også ramt.

I opgørelser fra Europa og England baseret på AstraZeneca-vaccinen er patienterne overordnet set:

• Under 50 år gamle (den ældste var 77)
• To tredjedele var kvinder.
• Ganske få havde andre risikofaktorer for at udvikle blodpropper.

De første opgørelser viser, at blodpropper efter Johnson & Johnson-vaccinen i højere grad rammer kvinder, men ifølge eksperter forventes det, at tallene for de to vacciner grundlæggende ser ens ud.

En stor udfordring er, at læger ikke på forhånd kan vurdere, hvem der er i risikozonen for at udvikle VITT efter en vaccine.

Fordi VITT rammer den lidt yngre befolkningsgruppe, der normalt ikke bliver videre syge af COVID-19, har flere lande midlertidigt suspenderet brugen af vaccinerne.

I Danmark har myndighederne helt droppet brugen af AstraZenecas og Johnson & Johnsons vacciner, fordi risikoen for at blive ramt af en blodprop efter et vaccinestik er højere, end risikoen for at dø af COVID-19 blandt den befolkningsgruppe, der primært bliver ramt af VITT.

Mellem en femtedel og en tredjedel af patienter med VITT dør.

4. Hvad er symptomerne på VITT?

Symptomer på VITT opstår 3-30 dage efter vaccination. Hvis læger opdager et lavt blodpladetal hos en nylig vaccinemodtager, kan det være tegn på begyndende VITT.

Heldigvis er det muligt at behandle VITT, hvis symptomerne bliver opdaget. Både antistoffer fra bloddonerer og den rette blodfortyndende medicin kan modvirke syndromet.