Svampe kan kurere os, når de bruges i pencilin, og de kan smage himmelsk, når de tilberedes korrekt. De er en kilde til liv og en vigtig del af biodiversiteten.
Men de kan også gøres os dødeligt syge.
Det slår en ny undersøgelse foretaget af WHO nu fast. Faktisk viser undersøgelsen, at svampe-infektioner er skyld i op mod 1,5 million dødsfald om året på verdensplan, hvilket er lige så mange, som der dør af tuberkulose.
Hvis tendensen fortsætter i hastige skridt, så står vi med en potentiel pandemi, som vi ikke er rustede til at håndtere. Ana Alastruey-Izquierdo, forsker i mikrobiologi.
En af hovedårsagerne til dette er, at flere af svampene er blevet resistente overfor antibiotika, og det vækker bekymring blandt de førende forskere på området.
“Hvis tendensen fortsætter i hastige skridt, så står vi med en potentiel pandemi, som vi ikke er rustet til at håndtere,” siger forsker Ana Alastruey-Izquierdo fra Carlos III Health Institute i Madrid.
Går efter det svageste immunforsvar
De fleste svampe-infektioner er opportunistiske, hvilket betyder, at de primært rammer personer, som i forvejen har et svækket immunforsvar, der ikke formår at afvise eller “spise” de udefrakommende infektioner.
Mens coronaepidemien skabte kaos i Indien i 2020, brød en epidemi af svampeinfektionen mucormycosis også ud. Dødeligheden var cirka 50 procent, blandt andet fordi mange ofre allerede havde et svækket immunsystem på grund af infektion med COVID-19.
Det kan for eksempel være personer, som er ramt HIV, cancer eller covid-19, eller som gennemgår en form for immunterapi eller har fået foretaget en transplantation.
19 svampe truer folkesundheden
Blandt alverdens svampe har WHO kategoriseret 19 grupper af svampe, som er til fare for folkesundheden og inddelt dem i tre hovedgrupper.
Af de tre hovedgrupper, er det særligt den med prædikatet kritisk, du bør være opmærksom på. Svampene i denne gruppe er nemlig kendetegnet ved at have en højere grad af resistens og en højere dødelighed end de øvrige grupper.
Her findes blandt andet gærsvampen Cryptococcus neoformans, som kan føre til infektionen Cryptokokkose, som opstår i lungerne og derfra kan sprede sig til resten af kroppen og i værste fald udvikle sig til hjernehindebetændelse.
Forskerne bag undersøgelsen glæder sig derfor over, at der endelig bliver kastet lys over udfordringen, men påpeger også, at der ikke bliver afsat nok midler til forskning på området.