Videnskaben er næsten klar: Døde kan genoplives

Genoplivning af døde er sammen med ekstrem varm ild og vejrkontrol de dødes stærkeste våben i hitserien Game of Thrones. I virkelighedens verden har forskere med kemikalier holdt liv i 200 grisehjerner og er dermed tæt på at gøre genoplivning af døde til en realitet.

HBO Nordic

Illustreret Videnskab undersøger videnskaben bag Game of Thrones. Denne gang er vi nået til de døde.

Genoplivning

Kan døde genopstå?

Når et menneske eller dyr dør i Game of Thrones, vækker de dødes leder dem til live igen. I virkelighedens verden kan forskere ikke genoplive mennesker, men et nyt forsøg har bragt lægerne et stort skridt tættere på.

I løbet af de senere år har forskere opdaget, at døden ikke indtræffer på et øjeblik. I stedet er det en proces, hvor kroppens systemer lukker i forskelligt tempo hen over en periode på 12 timer efter det sidste hjerteslag.

Mens cellerne i hjernen dør efter 5-10 minutter, kan huden holde sig i live i op til 12 timer. Det betyder, at fx en hjertedød principielt kan genoplives, hvis blot det går hurtigt nok, og faktisk overlever hver tiende hjertedød. På samme måde kan flere af dødens andre processer også rulles tilbage.

Kun én ting har hidtil ikke kunnet rulles tilbage, nemlig hvis aktiviteten i hjernen stopper. Hidtil har hjernedød derfor været det definitive punktum for et menneskes liv.

For nylig har et hold hjerneforskere fra Yale University imidlertid genoplivet hjerner fra døde svin ved at pumpe blod ud i hjernen. I alt indgik de afhuggede hoveder fra omkring 200 slagtesvin i forsøget, og milliarder af hjerneceller fungerede perfekt, selv fire timer efter at de var blevet fjernet fra kroppen.

Forskere genopliver afhuggede hjerner

Med kemikalier og den rette blodgennemstrømning har et amerikansk forskerhold holdt liv i omkring 200 døde grisehjerner.

Oliver Larsen

1. Pumpe tilfører kunstigt blod

Hjernen placeres i et lukket kredsløb kaldet en BrainEx, hvor et avanceret pumpe- og varmesystem tilfører blod og en række kemikalier til hjernen. Kemikalierne sikrer bl.a., at vævet ikke hæver op.

Oliver Larsen

2. Cirkulation når alle afkroge

Samtidig pumpes blod ud til hjernens mindste blodkar, kapillærerne. Blodgennemstrømningen i kapillærnettet overfører ilt og næring til cellerne. Stopper blodet, begynder cellerne at dø.

Oliver Larsen

3. Celler i hjernen trives

En skanning efter fire timer viste, at vævet var uskadt, og milliarder af celler fungerede som normalt. Hjernen viste ingen tegn på kompleks aktivitet som tanker – det arbejder forskerne nu videre på.

Oliver Larsen

Blå flammer

De døde dragers blå flammer er varmere end de levendes gullige.

© HBO Nordic

Er blå flammer varmest?

Ilds farver varierer. Farven afslører, hvor varm flammen faktisk er.

I Game of Thrones er isdragen stærkere end almindelige drager, og dens gasblå ild kan med lethed omdanne en flere hundrede meter høj ismur til en pøl sjap. Sådan er det også i virkelighedens verden, hvor blå flammer generelt er varmere end gule, orange og røde. Flammer er en indikation af, hvor meget varme en kemisk reaktion producerer.

Temperaturen afhænger af, hvilken type brændstof der brænder, og hvor meget ilt der er til stede. Rødgule flammer er et tegn på en såkaldt ufuldstændig forbrænding, hvor for eksempel træ brænder uden tilstrækkelig tilførsel af ilt.

I stedet gennemgår træet en proces kaldet pyrolyse, hvor træet nedbryder sine kemiske komponenter til gasser, som det i stedet brænder af, således at kulstof bliver til sod. Processen er ineffektiv, og derfor bliver flammerne forskelligfarvede og knap så varme.

Flammer i de rød- og gullige farver er derfor sjældent varmere end 1600 °C. Blå flammer indikerer derimod en renere, fuldstændig forbrænding og dermed en større varmeproduktion. Blå flammer kan derfor blive flere tusind grader varme.

Vejrkontrol

Temperaturdyk og sne følger de dødes hær.

© HBO Nordic

Kan mennesker kontrollere vejret?

De dødes ankomst i Game of Thrones akkompagneres ofte af temperaturdyk og snestorme. Om dødehæren regulerer vejret efter behov, er uklart, men uanset hvad kan vejrforhold afgøre et slag, og faktisk kan mennesker i dag til en vis grad kontrollere lokale vejrforhold ved hjælp af såkaldt skypodning.

I korte træk går metoden ud på at tilføre små partikler som sølviodid til en sky og dermed påvirke mængden af nedbør. Sølviodid binder små dråber af vand, og de samler sig derfor til større
dråber, som falder mod jorden som regn, sne eller små hagl, når de bliver tunge nok.

Skypodning kan både ændre mængden og typen af nedbør, og metoden bruges fx i lufthavne til at fjerne tågebanker.

Kemikalie skaber massiv nedbør

Når en sky podes med kemikaliet sølvdiodid, samler væden i skyen sig omkring de tilførte partikler i form af vanddråber eller iskrystaller. Til slut falder de tunge søldiodid-kerner som regn eller sne.

1. Brændkamre udskiller kemikalie

Når en sky nærmer sig, fyrer forskere op i brændkamre, som udskiller kemikaliet sølvdiodid.

2. Sølvdiodid danner vanddråber

Sølvdiodid tiltrækker, samler og fortætter væden i skyen omkring sin kerne, så der dannes vanddråber eller iskrystaller i skyen.

3. Kunstig nedbør falder fra skyen

Når dråberne eller iskrystallerne er tilpas tunge, falder de som regn eller sne.

Læs også:

Vejret

Videnskaben slår fast: Vejret kan afgøre Game of Thrones

4 minutter
Fysik fænomener

Hvad er ild og flammer?

1 minut
Sygdomme

Forskere frygter zombie-virus

1 minut
Mest populære

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!