Videnskaben er næsten klar: Døde kan genoplives

Kan døde genopstå?

Når et menneske eller dyr dør i Game of Thrones, vækker de dødes leder dem til live igen. I virkelighedens verden kan forskere ikke genoplive mennesker, men et nyt forsøg har bragt lægerne et stort skridt tættere på.

I løbet af de senere år har forskere opdaget, at døden ikke indtræffer på et øjeblik. I stedet er det en proces, hvor kroppens systemer lukker i forskelligt tempo hen over en periode på 12 timer efter det sidste hjerteslag.

Mens cellerne i hjernen dør efter 5-10 minutter, kan huden holde sig i live i op til 12 timer. Det betyder, at fx en hjertedød principielt kan genoplives, hvis blot det går hurtigt nok, og faktisk overlever hver tiende hjertedød. På samme måde kan flere af dødens andre processer også rulles tilbage.

Kun én ting har hidtil ikke kunnet rulles tilbage, nemlig hvis aktiviteten i hjernen stopper. Hidtil har hjernedød derfor været det definitive punktum for et menneskes liv.

For nylig har et hold hjerneforskere fra Yale University imidlertid genoplivet hjerner fra døde svin ved at pumpe blod ud i hjernen. I alt indgik de afhuggede hoveder fra omkring 200 slagtesvin i forsøget, og milliarder af hjerneceller fungerede perfekt, selv fire timer efter at de var blevet fjernet fra kroppen.

Er blå flammer varmest?

Ilds farver varierer. Farven afslører, hvor varm flammen faktisk er.

I Game of Thrones er isdragen stærkere end almindelige drager, og dens gasblå ild kan med lethed omdanne en flere hundrede meter høj ismur til en pøl sjap. Sådan er det også i virkelighedens verden, hvor blå flammer generelt er varmere end gule, orange og røde. Flammer er en indikation af, hvor meget varme en kemisk reaktion producerer.

Temperaturen afhænger af, hvilken type brændstof der brænder, og hvor meget ilt der er til stede. Rødgule flammer er et tegn på en såkaldt ufuldstændig forbrænding, hvor for eksempel træ brænder uden tilstrækkelig tilførsel af ilt.

I stedet gennemgår træet en proces kaldet pyrolyse, hvor træet nedbryder sine kemiske komponenter til gasser, som det i stedet brænder af, således at kulstof bliver til sod. Processen er ineffektiv, og derfor bliver flammerne forskelligfarvede og knap så varme.

Flammer i de rød- og gullige farver er derfor sjældent varmere end 1600 °C. Blå flammer indikerer derimod en renere, fuldstændig forbrænding og dermed en større varmeproduktion. Blå flammer kan derfor blive flere tusind grader varme.

Kan mennesker kontrollere vejret?

De dødes ankomst i Game of Thrones akkompagneres ofte af temperaturdyk og snestorme. Om dødehæren regulerer vejret efter behov, er uklart, men uanset hvad kan vejrforhold afgøre et slag, og faktisk kan mennesker i dag til en vis grad kontrollere lokale vejrforhold ved hjælp af såkaldt skypodning.

I korte træk går metoden ud på at tilføre små partikler som sølviodid til en sky og dermed påvirke mængden af nedbør. Sølviodid binder små dråber af vand, og de samler sig derfor til større
dråber, som falder mod jorden som regn, sne eller små hagl, når de bliver tunge nok.

Skypodning kan både ændre mængden og typen af nedbør, og metoden bruges fx i lufthavne til at fjerne tågebanker.