Videnskabens største kontroverser: Italiensk læge vil transplantere et hoved

Den italienske kirurg Sergio Canavero har en vision. Han vil skabe historie.

Han ser et operationsrum for sig – fyldt til randen med kirurger og sygeplejersker. Midt i lokalet ligger to livløse personer. Den ene mangler sit hoved.

Med en ekstremt tynd kniv skærer Canavero hovedet af den anden patient og flytter det forsigtigt over på sidemandens hovedløse krop.

De følsomme nerveender bliver forbundet med en særlig lim, der skal gøre hovedet og den nye krop i stand til at fungere sammen.

Patienten bliver kørt til en intensivafdeling og lagt i kunstig koma. Tre-fire uger senere vågner han. Et liv med en helt ny krop venter på ham.

Sergio Canaveros plan lyder som en scene fra historien om Frankenstein, men han mener det dybt alvorligt. Han vil være den første i verden til at transplantere et menneskes hoved over på et andet menneskes krop.

Visionen var i 2015 tæt på at blive til virkelighed – men situationen udviklede sig ikke, som lægen havde planlagt.

Kritikken hagler ned

I 2015 indviede Canavero verden i sit projekt på en lægekonference i Maryland, USA, og han havde allerede fundet den mand, som skulle levere hovedet til den banebrydende operation: den 30-årige russiske IT-ekspert Valery Spiridonov.

Russeren lider af den uhelbredelige lidelse Werdnig-Hoffmanns sygdom, som langsomt lammer hans krop. Den vil i sidste ende lamme hans vejrtrækningsmuskler og kvæle ham. Derfor så Spiridonov Canaveros projekt som sin eneste udvej.

Ved at få flyttet sit hoved over på en person, som var hjernedød, men med en rask krop, kunne Spiridonov måske få et langt og normalt liv.

På konferencen fortalte Canavero, at han regnede med, at operationen kunne finde sted inden for to år. I mellemtiden ville han finpudse sin metode på forsøgsdyr.

Italienerens udmelding skabte ramaskrig verden over. Forskere kritiserede planen for at være både vanvittig rent videnskabeligt og dybt uetisk. Mange indvendte, at nerverne i rygmarven kunne lide permanent skade, og at patienten ville blive lam eller slet ikke overleve operationen.

Men Sergio Canavero ignorerede kritikken.

Kirurg tager til Kina

Sergio Canavero sigtede efter at udføre sin kontroversielle operation i 2017. Men så mistede han sit job på universitetshospitalet i Torino, Italien – og han havde svært ved at få økonomisk støtte til sit projekt fra institutioner i Europa og USA.

Hvis hans plan skulle lykkes, måtte han søge nye veje. Derfor kontaktede han den kinesiske kirurg Xiaoping Ren, som forskede i transplantationer på Harbin Medical University i Kina. Her blev Canavero tilknyttet som professor, og han indledte et forskningsmæssigt parløb med Ren.

I 2016 kunne Canavero så annoncere, at han og hans hold havde udført en hovedtransplantation. Den var dog udført på aber, og forskerne havde ikke gjort noget forsøg på at forbinde det transplanterede hoveds rygmarv med kroppens – et altafgørende trin, hvis hovedet skal kunne styre kroppen.

Abehovedet kom imidlertid aldrig til bevidsthed, før dyret blev aflivet af etiske hensyn.

I 2017 gik Canavero så skridtet videre. Italieneren erklærede nu, at han med stor succes havde udført operationen på mennesker. Ved nærmere eftersyn viste forsøgspersonerne sig dog at være to lig.

Alligevel følte Canavero sig klar til at gå videre med projektet.

Hovedperson springer fra

Året 2017 gik, uden at Canavero fik gennemført sin operation. Men nu stod operationen lige for døren, lovede kirurgen.

I 2018 fik Canavero så problemer fra en uventet kant. Hans forsøgsperson, Valery Spiridonov, sprang pludselig fra. Spiridonov fortalte, at han havde fået kæreste og barn og nu ville udnytte sine sidste år sammen med familien.

Om Spiridonovs historie er sand, eller om han sprang fra af andre årsager, er uklart, men uanset hvad, så stod Canavero nu uden sin hovedperson.

Heller ikke det var nok til at slå ham ud. Og han hævder nu, at det eneste, der står i vejen for en succesfuld hovedtransplantation, er forskernes mistro over for projektet.

Modstanderne mener til gengæld, at Canavero puster sine forskningsresultater op uden at kunne bevise sine opsigtsvækkende påstande.

Ifølge Canavero bunder mistroen i, at kritikerne ikke forstår vigtigheden af hans arbejde. Målet for hans forskning har altid været at hjælpe og forlænge livet for uhelbredelig syge mennesker. Og det mål har ikke ændret sig.

Så Sergio Canavero fortsætter sin forskning – og hans kontroversielle planer er uændrede.