Et hvidt blodlegeme jager en bakterie.
Organet er ikke større end en tændstikæske, men uden den ville selv små infektioner dræbe dig.
Dit immunforsvar består primært af hvide blodceller, der beskytter dig mod fx bakterier og virusser. Men når nye hvide blodlegemer dannes i knoglemarven, er de så utrænede, at de også angriber raske celler.
Derfor skal alle nye hvide blodlegemer igennem brislen, før de får lov at patruljere i kroppen. Her foregår en benhård udvælgelse, hvor kun én af hundrede blodlegemer får lov at blive sendt ud i kroppen. Resten bliver frasorteret og dræbt.
2. Krøset tæmmer dine tarme
Sidste år opdagede irske forskere et helt nyt organ: Krøset.
Tarmkrøset er en fedtholdig hinde, der holder dine tarme på plads, så din tyktarm fx ligger højere end tyndtarmen, selvom du står på hovedet.
Derudover samler tarmkrøset de hundredvis af fine blodårer, der snor sig omkring dine tarme og sørger for, at livsvigtige næringsstoffer kan blive udvekslet mellem tarmene og blodet.
Forskere håber, at organets eksistens kan opklare årsagen til en række tarmsygdomme som fx Chrohns sygdom.
3. Koglekirtlen luller dig i søvn
Din døgnrytme styres af et organ på størrelse med en ært, der ligger inde midt i hjernen. Den såkaldte koglekirtel måler, hvor lyst det er omkring dig via nerveforbindelser til øjets nethinde.
Når mørket falder på, skruer kirtlen op for sin produktion af hormonet melatonin, der bl.a. gør dig sløv og dæmper din appetit.