5 myter om graviditet

Mænd får også ammehjerne, og kræsne børn bliver til allerede i maven. Videnskaben zoomer ind på tiden, hvor to celler smelter sammen til ét menneske.

Mænd får også ammehjerne, og kræsne børn bliver til allerede i maven. Videnskaben zoomer ind på tiden, hvor to celler smelter sammen til ét menneske.

YOUTUBE

1: Forældre kan påvirke barnets køn - FALSK

© Shutterstock

For 30 år siden lancerede den amerikanske læge Landrum Shettles teorien om, at tidspunktet for samlejet er afgørende for barnets køn.

Men det er fuldstændigt forkert.

Mandens sædceller indeholder enten et Y­-kromosom eller et X­-kromosom. Kombineret med æggets X­-kromosom bliver barnet en dreng, hvis sædcellen indeholder et Y-kromosom, mens en sædcelle med et X­-kromosom bliver en pige.

Shettles’ teori er, at sædceller med et Y­-kromosom er hurtigere. Et par, der har samleje umiddelbart før ægløsning, ville derfor få en dreng.

Omvendt kan sædceller med et X­-kromosom overleve længere i livmoderen. Et samleje 3­-4 dage før ægløsning ville derfor resultere i en pige.

I de senere år har flere undersøgelser pure afvist, at samlejetidspunktet kan påvirke barnets køn.

Til gengæld har forskere fra Mount Sinai Hospital i den canadiske by Toronto fulgt 1411 gravide kvinder og resultaterne tyder på, at kvinder med et højt blodtryk oftere får drenge.

Forskerne kender endnu ikke de specifikke mekanismer bag hypotesen, som skal undersøges yderligere.

Ny forskning: Stressede kvinder bliver oftere gravide med piger

Kvinder, der oplever stress i perioden op til befrugtningen, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at få piger frem for drenge. Sådan konkluderer en ny undersøgelse fra Granada Universitet.

Forskerne har undersøgt niveauet af kortisol (kroppens stresshormon) i håret hos 108 gravide kvinder før befrugtningen og frem til uge 9 af graviditeten. Kombineret med psykologiske tests indikerer resultaterne, at et forhøjet stressniveau øger sandsynligheden betragteligt for at få en pige.

Mens resultatet taler sit klare sprog, er årsagerne mere uklare.

Én mulig teori er, at sædceller med X-kromosom har lettere ved at klare sig gennem livmoderhalsens slim under vanskelige forhold. Sædceller med X-kromosom har derfor bedre odds end sædceller med Y-kromosom, når den gravide i vejen er udsat for ekstra hormonelle ændringer som følge af stress.

2: Fosteret kan smage morens mad - SAND

© Shuttertsock

Når en gravid kvinde drikker et glas juice til morgenmaden, smager fosteret i hendes livmoder på frugtsaften ti minutter efter.

I graviditeten sikrer moderkagen, at gavnlige stoffer som ilt og næring bringes videre til fosteret, mens skadelige bakterier og virus ikke får adgang til det ufødte barn.

Den gravides måltider bliver nedbrudt i tarmene, hvorfra blodet optager næringsstoffer. Når blodet når frem til livmoderen, passerer smagsstofferne videre til fostervandet eller barnets blod.

Efter fire måneder har et foster receptorer på tungen og kan derfor smage vandet omkring sig.

Undersøgelser viser for eksempel, at gravide, der drikker gulerodsjuice, får børn, der kan lide gulerødder. Forskere mener, at barnet vænner sig til smagen i fosterstadiet.

3: Gravide får ammehjerne - SAND

© Shutterstock

Nye mødre er i løbet af graviditeten og tiden efter fødslen forvirrede og glemsomme. Sådan lyder en kendt myte.

Forskere har dokumenteret, at kvinder faktisk får noget, der ligner ammehjerne, når de venter sig.

Et internationalt hold forskere har taget hjerneskanninger af kvinder før, under og efter deres graviditet. De betragtede især hjernens grå områder, hvor hjernecellernes kerner ligger som en slags kontrolcentre for resten af hjernen.

Her så forskerholdet, at flere af kvindernes grå områder skrumpede under graviditeten.

Gravides hjerner forandrer sig fem steder:

Gravides hjerner forandrer sig fem steder

/ 5

Sociale evner som genkendelse af stemmer ligger i sulcus temporalis superior. Forskere mener, området tilpasses, så moren knytter sig mere til barnet.

Området precuneus er en del af hukommelsen, og ændringer her kan ifølge forskere forklare, hvorfor gravide husker dårligere, altså får “ammehjerne”.

Flere sprogområder ligger omkring sulcus frontalis inferior. Ændringer her kan formentlig forbedre morens evne til at kommunikere med sit barn.

Genkendelse af ord og ansigter bliver styret af området gyrus fusiformis. Forandringer her kan gøre det lettere for moren at aflæse barnets sprog.

Området sulcus frontalis medius hjælper med at kontrollere vores fokus. Ifølge forskere gør ændringer her mødre mere opmærksomme på deres barn.

©

Blandt andet blev hippocampus – hukommelsescenteret – mindre, hvilket kan forklare, hvorfor nogle kvinder bliver mere glemsomme i tiden efter fødslen.

Samtidig skrumpede områder, der er knyttet til vores sociale evner og tilknytning til andre mennesker. Forskerne mener, at de grå områder krymper, fordi hjernens hvide områder bliver tilsvarende større.

I den såkaldte hvide substans løber hjernecellernes forbindelser, som formentlig effektiviserer deres elektriske kommunikation under graviditeten.

Det betyder, at nye mødres hjerner formentlig er optimeret til at knytte sig til deres afkom og vurdere barnets behov.

4: Kun kvinder bliver hormonelle - FALSK

© Laguna Design

Kvinder er ikke alene om at gennemgå en hormonel rutsjebanetur, når to bliver til tre eller flere. For mandens hormonniveauer svinger også.

Et hold canadiske forskere målte mængden af hormonet prolaktin hos 21 mænd to uger inden fødslen, to uger efter fødslen og to måneder efter fødslen. Samtidig bad de fædrene besvare spørgsmål, som viste, hvor meget de bekymrede sig om deres barn.

Forskerne registrerede en stigning i mængden af prolaktin før og efter fødslen. Prolaktin bliver dannet i et område af hjernen kaldet hypofysen, der blandt andet styrer sociale kompetencer.

© Laguna Design/Science Photo Library

Ammehormon øges mest hos erfarne fædre

Forskerne målte mængden af hormonet prolaktin hos første- og flergangsfædre. Stigningen var størst hos de erfarne fædre – måske fordi de ved, at børn kræver omsorg.

Hos kvinder regulerer hormonet mælkeproduktion, mens det ifølge forskerne formentlig gør mænd mere beskyttende og styrker båndet til barnet.

5: Alkohol skader barnet - SAND

© Shutterstock

Alkohol er en gift, og når du indtager et glas vin, går flere enzymer derfor straks i gang med at nedbryde den. De særlige enzymer er endnu ikke udviklet hos fosteret.

Når en gravid indtager alkohol, går det i blodet og bevæger sig med det hen til moderkagen.

Da alkohol er et meget lille molekyle, bliver det ikke bremset af moderkagens filter, men kan i stedet vandre frit over i fostervandet eller fosterets blodkar. De enzymer, som forbrænder alkohol i den voksne krop, er endnu ikke udviklet hos fosteret.

© Children' s Research Triangle

Nyfødt med normal hjerne

Under graviditeten udvikler fosterets hjerne sig gradvist, ved at nervecellerne deler sig, specialiserer sig og til sidst fintuner deres indbyrdes forbindelser.

© Children' s Research Triangle

Nyfødt med skadet hjerne

Et langvarigt alkoholindtag kan hæmme nervecellernes udvikling, så barnet fødes med en mindre hjerne og permanente hjerneskader.

Derfor vil alkoholen ophobe sig i barnets blod eller fostervandet i længere tid end hos voksne, og den giftige effekt bliver større.

Fosterets nervesystem er især udsat, fordi nervecellernes evne til blandt andet at dele sig bliver hæmmet. Har fosteret alkohol i kroppen længe og i store mængder, kan barnet fødes med en mindre hjerne, føtalt alkoholsyndrom.