Shutterstock
Skaldet og højt testosteron

5 myter om hår: "Skaldede mænd har mere testosteron"

Er blondiner dumme? Og giver stress grå hår? Forskerne stiller skarpt på gener, nerveceller og hormoner for at afsløre fup og fakta i fem udbredte myter om hår.

Myte 1: “Stress giver grå hår”

Stress giver grå hår

Stressede stamceller får håret til at skifte farve.

© Shutterstock

Forskerne har tidligere ment, at årsagen til en pludselig opblomstring af grå hår udelukkende skulle findes i generne. Men ny forskning fra Harvard University i USA afslører, at stress også kan spille en vigtig rolle.

I stressede situationer frigiver nervesystemet signalstoffet noradrenalin, der overaktiverer visse stamceller i hårsækkene. Cellerne producerer pigmentet melanin, som giver håret sin farve, og noradrenalin får dem til at ændre sig og vandre væk, så håret mister tilførslen af melanin.

Uden pigmentet bliver håret gråt eller hvidt. Ny forskning tyder dog på, at hår i nogle tilfælde kan få farven igen, hvis stressen går væk.

MYTEN ER: SAND

Myte 2: "Skaldede mænd har mere testosteron”

Skaldede mænd og testosteron

Testosteron binder til cellerne i hovedets hårsække.

© Shutterstock

Når de mandlige kønshormoner testosteron og dihydrotestosteron binder sig til hårsækkene, kan hårsækkene skrumpe og miste kontakten til blodforsyningen, så håret ikke længere kan gro.

Det kan resultere i skaldethed. Alligevel er der ingen statistisk sammenhæng mellem skaldethed og et højt testosteronniveau hos mænd.

Hårtabet skyldes altså ikke en usædvanlig stor mængde testosteron, men i stedet en høj følsomhed over for testosteron i hårsækkene. Til gengæld tyder undersøgelser på, at et højt testosteronniveau kan forårsage skaldethed hos kvinder.

MYTEN ER: FALSK

Myte 3: “Blondiner er dumme”

Blondiner er ikke dumme

Der er ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem hårfarve og IQ.

© Shutterstock

Blonde kvinder er ofte ofre for vittigheder, som antyder, at de har en lav IQ. Men videnskaben kommer blondinerne til undsætning.

I 2014 afslørede genetikere, at den mutation i dna’et, som forårsager lyst hår, kun påvirker hårsækkene. Den har altså ingen effekt på hjernens nerveceller og dermed intelligensen.

Og i 2016 foretog en amerikansk forsker en omfattende analyse af sammenhængen mellem hårfarve og IQ hos over 10.000 hvide amerikanske kvinder.

Her viste resultaterne, at det gennemsnitlige intelligensniveau var stort set det samme uanset hårfarve.

Mens blondiner havde en gennemsnitlig IQ på 103,2, havde brunetter en på 102,7, rødhårede havde en på 101,2, og sorthårede havde en på 100,5.

MYTEN ER: FALSK

Myte 4: “Kvinder taber ikke håret”

Kvinder taber håret

Kvinders østrogenniveau falder, fra de er ca. 45 år, og det kan medføre hårtab.

© Shutterstock

Kvinders hårsække gennemgår samme cyklus som mænds. Efter en længere vækstfase frigøres håret i hårsækken og ryger ud, inden et nyt hår begynder at vokse.

Ligesom mænd smider kvinder normalt 50-150 hår om dagen og i nogle tilfælde endnu flere.

Desuden rammes mange kvinder af pletskaldethed ligesom mænd, og det er ikke unormalt, at kvinder i overgangsalderen oplever en markant udtynding af håret på grund af en faldende mængde østrogen i blodet.

MYTEN ER: FALSK

Myte 5: “Hår vokser hurtigere om sommeren”

© Unsplash / David Billings

En kinesisk undersøgelse fra 2014 afslørede, at håret på hovedet i gennemsnit vokser med 0,4 millimeter om dagen i løbet af sommeren, mens den daglige vækst kun er 0,375 millimeter om vinteren.

I sommervarmen smider vi – ligesom mange dyr med pels – en del hår, og usædvanlig mange af vores hårsække er derfor i hvilefasen hen over sommeren.

Med færre aktive hårsække er der mere næring til de tilbageværende, og de kan derfor skrue op for væksthastigheden.

MYTEN ER: SAND

Færre hår og øget blodcirkulation sikrer mere næring til hårsækkene

En blanding af færre hårstrå, varme og næring sikrer ideelle vækstbetingelser for proteinet keratin, som udgør størstedelen af vores hår.

Sol og varme rammer hår
© Shutterstock/Oliver Larsen

Varme og solstråler øger blodtilførslen til huden og hovedet, fordi blodkarrene udvides for at afgive varmen.

© Shutterstock/Oliver Larsen

Det ekstra blod og de færre hårstrå sørger for mere ilt og næring til de tilbageværende hårsække i form af bl.a. mineraler, aminosyrer og sukker.

Hår vokser
© Shutterstock/Oliver Larsen

Mere ilt og næring betyder, at de keratinproducerende celler i hårsækken vokser og deler sig hurtigere og skubbes op igennem huden som friske hårstrå.