Shutterstock

5 overraskende sandheder om placebo

Lægerne tyr til falske operationer, vand-indsprøjtninger og sukkerpiller, når de skal udpege den såkaldte placebo-effekt. Fænomenet kan på mystisk vis helbrede alvorlige sygdomme helt uden medicin.

1. Placebo kan være sprøjter, piller eller vand

Forskere bruger placebo til at måle på det, de kalder den rene behandlingseffekt - altså patienters reaktion på at blive behandlet.

I medicinske forsøg benytter forskere fx placebo-piller, der ikke indeholder aktive stoffer, som de giver til halvdelen af deres forsøgspersoner. Snydepillerne er typisk blot kalk- eller sukkertabletter.

Placebo-midler kan dog også være indholdsløse drikke, vandindsprøjtninger, simple salver eller cremer. Fælles for placebo-behandlinger er, at de ikke indeholder det middel, der skal behandle sygdommens egentlige årsag.

2. Placebo virker - selv når du ved, det er snyd

Placebo er et vigtigt redskab for forskere, når de skal dokumentere, om et nyt lægemiddel virker. Typisk deler de forsøgspersonerne op i to – en gruppe, der får lægemidlet og én, der får placebo-behandling.

Nogle gange lader de endda patienterne vide, at de får piller uden egentlig medicin i – og selv der, kan placebo-effekten indtræde.

En undersøgelse sammenligner en række studier med såkaldt åben placebo-behandling, hvor 260 patienter med bl.a. irritabel tyktarm, depression, rygsmerter og allergier fik det bedre af placebo, selvom de viste, at de ikke fik medicin.

3. Læger udfører placebo-operationer

© shutterstock

Det lyder vanvittigt. Men læger udfører også snyde-operationer, når de skal udelukke en placebo-effekt. Ved en placebo-operation skærer kirurger i deres patient – ligesom hvis de skulle udføre en traditionel operation - men udelader det vigtigste snit.

Eksempelvis har forskere i en række undersøgelser boret helt unødvendige huller i kraniet på patienter med parkinson. Formålet var at opklare, om hjernesygdommen kunne behandles ved at transplantere nye nerveceller ind i hjernen - en behandling lægerne havde stor tiltro til engang.

Men det satte snyde-operationerne en stopper for. Patienter, der blot fik boret huller i hovedet og lappet dem igen, klarede sig lige så godt som dem, der fik sat nye celler ind i hjernen.

4. Snydepiller kan sænke dit blodtryk

© Shutterstock

Det er dokumenteret, at placebo-effekten kan skrue på en lang række af vores krops funktioner. Patienter har fx oplevet, at falske lægemidler har hjulpet på hjerte-problemer, astma og lettet alvorlige smerter.

Forklaringen kan være, at når vi har en stærk forventning om at få det bedre kan det virke fysisk og få en målbar ændring i vores blodtryk og hjerterytme. Den smertestillende effekt har nogle forskere forklaret med, at vi udskiller flere endorfiner, en slags smertestillende hormoner, når vi synes, at vi får det bedre.

I nogle forsøg har den samme placebo-behandling givet nogle patienter højere puls og blodtryk, mens andre oplevede det omvendte, fordi de fik at vide, at pillerne var sløvende.

5. Placebo-effekten er stadig et mysterium

© Mia Eriksen

Virkningen af tomme piller er stadig et mysterium for forskerne, der har forskellige teorier om placebo-effekten.

En teori er, at så snart en patient har en forventning om en pilles virkning, vil han ubevidst ændre sin adfærd, så den rette effekt opstår.

Andre mener, at effekten i virkeligheden er et udtryk for, at patienterne gerne vil gøre deres læge tilfreds, og derfor lyver om at de har fået det bedre.

Idé-banken TED-Ed har skabt en animation over placebo-effektens historie