1. Placebo kan være sprøjter, piller eller vand
Forskere bruger placebo til at måle på det, de kalder den rene behandlingseffekt - altså patienters reaktion på at blive behandlet.
I medicinske forsøg benytter forskere fx placebo-piller, der ikke indeholder aktive stoffer, som de giver til halvdelen af deres forsøgspersoner. Snydepillerne er typisk blot kalk- eller sukkertabletter.
Placebo-midler kan dog også være indholdsløse drikke, vandindsprøjtninger, simple salver eller cremer. Fælles for placebo-behandlinger er, at de ikke indeholder det middel, der skal behandle sygdommens egentlige årsag.
2. Placebo virker - selv når du ved, det er snyd
Placebo er et vigtigt redskab for forskere, når de skal dokumentere, om et nyt lægemiddel virker. Typisk deler de forsøgspersonerne op i to – en gruppe, der får lægemidlet og én, der får placebo-behandling.
Nogle gange lader de endda patienterne vide, at de får piller uden egentlig medicin i – og selv der, kan placebo-effekten indtræde.
En undersøgelse sammenligner en række studier med såkaldt åben placebo-behandling, hvor 260 patienter med bl.a. irritabel tyktarm, depression, rygsmerter og allergier fik det bedre af placebo, selvom de viste, at de ikke fik medicin.
3. Læger udfører placebo-operationer
Det lyder vanvittigt. Men læger udfører også snyde-operationer, når de skal udelukke en placebo-effekt. Ved en placebo-operation skærer kirurger i deres patient – ligesom hvis de skulle udføre en traditionel operation - men udelader det vigtigste snit.
Eksempelvis har forskere i en række undersøgelser boret helt unødvendige huller i kraniet på patienter med parkinson. Formålet var at opklare, om hjernesygdommen kunne behandles ved at transplantere nye nerveceller ind i hjernen - en behandling lægerne havde stor tiltro til engang.
Men det satte snyde-operationerne en stopper for. Patienter, der blot fik boret huller i hovedet og lappet dem igen, klarede sig lige så godt som dem, der fik sat nye celler ind i hjernen.
4. Snydepiller kan sænke dit blodtryk
Det er dokumenteret, at placebo-effekten kan skrue på en lang række af vores krops funktioner. Patienter har fx oplevet, at falske lægemidler har hjulpet på hjerte-problemer, astma og lettet alvorlige smerter.
Forklaringen kan være, at når vi har en stærk forventning om at få det bedre kan det virke fysisk og få en målbar ændring i vores blodtryk og hjerterytme. Den smertestillende effekt har nogle forskere forklaret med, at vi udskiller flere endorfiner, en slags smertestillende hormoner, når vi synes, at vi får det bedre.
I nogle forsøg har den samme placebo-behandling givet nogle patienter højere puls og blodtryk, mens andre oplevede det omvendte, fordi de fik at vide, at pillerne var sløvende.
5. Placebo-effekten er stadig et mysterium
Virkningen af tomme piller er stadig et mysterium for forskerne, der har forskellige teorier om placebo-effekten.
En teori er, at så snart en patient har en forventning om en pilles virkning, vil han ubevidst ændre sin adfærd, så den rette effekt opstår.
Andre mener, at effekten i virkeligheden er et udtryk for, at patienterne gerne vil gøre deres læge tilfreds, og derfor lyver om at de har fået det bedre.
Idé-banken TED-Ed har skabt en animation over placebo-effektens historie