1. Placebo kan være sprøjter, piller eller vand
Forskere bruger placebo til at måle på det, de kalder den rene behandlingseffekt - altså patienters reaktion på at blive behandlet.
I medicinske forsøg benytter forskere fx placebo-piller, der ikke indeholder aktive stoffer, som de giver til halvdelen af deres forsøgspersoner. Snydepillerne er typisk blot kalk- eller sukkertabletter.
Placebo-midler kan dog også være indholdsløse drikke, vandindsprøjtninger, simple salver eller cremer. Fælles for placebo-behandlinger er, at de ikke indeholder det middel, der skal behandle sygdommens egentlige årsag.
2. Placebo virker - selv når du ved, det er snyd
Placebo er et vigtigt redskab for forskere, når de skal dokumentere, om et nyt lægemiddel virker. Typisk deler de forsøgspersonerne op i to – en gruppe, der får lægemidlet og én, der får placebo-behandling.
Nogle gange lader de endda patienterne vide, at de får piller uden egentlig medicin i – og selv der, kan placebo-effekten indtræde.
En undersøgelse sammenligner en række studier med såkaldt åben placebo-behandling, hvor 260 patienter med bl.a. irritabel tyktarm, depression, rygsmerter og allergier fik det bedre af placebo, selvom de viste, at de ikke fik medicin.