5 ting, du ikke vidste om dna

Vidste du, at nobelprisvinderen Francis Crick brugte LSD som “tænkeværktøj” – eller at få gram dna kan rumme hele klodens datamængde? Bliv klogere på dna’ets inderste hemmeligheder.

Dna-helix

Det tostrengede dna-molekyle er et meget effektivt lagringsmedie. Skrevet ud i en lang bogstavrække fylder informationen 109
tykke bøger.

© Shutterstock

1. Et LSD-trip førte – måske – til opdagelsen af dna

Francis Crick
© University of Cambridge

I 1950’ernes akademiske miljø i Cambridge i England var det almindeligt at eksperimentere med bevidsthedsudvidende stoffer; fx tog forskere gerne små doser af lysergsyrediethylamid – bedre kendt som LSD.

Francis Crick – en af nobelpristagerne for opdagelsen af dna’ets struktur – meldte åbent ud, at han lejlighedsvis indtog stoffet som en slags “tænkeværktøj”, som han kaldte det.

En historie går på, at Crick var høj på LSD, da han kom på idéen om, at dna må være tostrenget. Angiveligt hjalp LSD-rejsen ham med at se dna-strukturen for sit indre blik.

Forud havde Crick set kemikeren Rosalind Franklins banebrydende røntgenkrystalfoto af dna- molekylet, som ret tydeligt viser, at der må være to strenge. Det hjalp også, medgav han senere.

2. Dna er verdens bedste harddisk

Wellcome, genom
© Russ London

På museet Wellcome Collection i London er hele det menneskelige genom trykt i en række hvide bøger. Skrevet ud i én lang bogstavrække fylder kombinationerne af dna’ets såkaldte basepar (adenin (A), thymin (T), cytosin (C) og guanin (G)) hele 109 tykke bøger.

Så meget information er der pakket sammen inde i kernen af hver eneste af vores celler. Dna er så kompakt, at det end ikke kan ses i mikroskopet. Det er simpelthen for småt.

Et lagringsmedie, der er så kompakt, rummer store perspektiver. Kun få gram dna vil kunne lagre alt data i hele verden. Alle billeder, videoer, arkiver og tekster på alle klodens servere vil kunne opbevares i en petriskål med nogle få milliliter væske.

Vanskeligheden består i at kode og derefter aflæse dna-mediet, men de første gennembrud har fundet sted. I USA er det bl.a. lykkedes en virksomhed at lagre temaet fra Super Mario i dna for derefter at afkode det igen og afspille det.

3. Kendissers dna svæver rundt i rummet

International Space Station
© NASA

Ombord på Den Internationale Rumstation (ISS) findes et såkaldt udødelighedsdrev – et lille hukommelseskort med digitale kopier af dna-sekvenserne fra en række prominente mennesker.

Da en russisk Sojuz-raket i 2008 fragtede spildesigneren og millionæren Richard Garriott op til rumstationen, havde han hukommelseskortet på sig.

Ud over hans dna-sekvens blev en række spidser inden for hvert deres område valgt til at få deres genom bevaret i rummet; blandt dem var fysikeren Stephen Hawking, talkshowværten Stephen Colbert, Playboy-modellen Jo Garcia og cykelrytteren Lance Armstrong (det var, før han blev afsløret for doping!).

Idéen med udødelighedsdrevet var at bevare “koden” til at bygge et menneske, hvis noget skulle gå helt galt nede på Jorden. Skeptikere hævder derimod, at drevet mestendels er et mediestunt.

4. Dit dna er højrehåndet

Dna-molekyle
© Shutterstock

Dit dna er bygget op af to strenge, der er forbundet til hinanden og snor sig i lange spiraler. Formen og retningen af de spiraler er ikke ligegyldig. Faktisk er den afgørende for, hvordan dna’et interagerer med andre molekyler. Fordi dna’et snor sig på en bestemt måde, siger man, at det er højrehåndet.

Forskerne kalder også fænomenet for kiralitet.

Alt liv på Jorden har højrehåndet dna – fra mikroskopiske bakterier til 30 meter lange blåhvaler. Og højrehåndet dna passer ikke sammen med liv, der er venstrehåndet.

Den amerikanske forsker George Church har endda foreslået, at hvis vi spejlvendte alt vores dna, ville vi blive immune over for alle virus og bakterier. De vil simpelthen ikke kunne interagere med vores dna.

5. Luften er fuld af dna-partikler

København Zoo
© Shutterstock

Luften omkring os er tyk af dna-fragmenter fra dyr, planter og mennesker. Det fandt danske forskere ud af, da de testede luften i burene i Zoologisk Have i København.

Ved at sætte en slags en nyudviklet “dna-støvsuger” op inde ved okapierne, i regnskovsbygningen og i de udendørs bure rundtomkring i parken kunne de påvise, at luften rummer langt mere dna end først antaget.

Analyserne af de prøver, støvsugeren havde indfanget, viste dna fra mere end 49 dyrearter.

I luften fandt de endda dna fra de guppyer, der svømmede rundt under vandet.

Det luftbårne dna kan dog ikke reproducere sig selv – det er kun fragmenter, som forskerne kan bruge til at artsbestemme dna’ets ejermand med.

Dna er ligesom et computerprogram, men langt mere avanceret end noget software, der endnu er blevet lavet. Bill Gates