5000 år gammelt skelet gemte på en stor overraskelse

Graven er opført af store sten og fremstår som et gravanlæg med flere end 60 mindre grave rundt omkring. I modsætning til de omkringliggende grave viser skeletresterne tydeligt, at der kun ligger én person begravet her - en gestus, som kun tilfaldt samfundets højeste lag i kobberalderen.

Og så er graven fyldt med rigdomme, der er uforlignelige med dem, man har fundet i andre grave fra den samme tidsperiode. Skeletresterne er omgivet af kostbare gravgaver som for eksempel en strudseæggeskal, en dolk af bjergkrystal og ikke mindst en dyrebar elfenbensstødtand, der giver skelettet tilnavnet ''Elfenbenshandleren''.

De internationale arkæologer konkluderer, at Elfenbenshandleren må have været den mest fremtrædende person i samfundet på sin tid.

Der er højst sandsynligt tale om en mand, fastslår arkæologerne i den første rapport. Den konklusion baserer sig på analyser af skelettets bækken og samtidens sociale hierarki, hvor kvindelige ledere var en absolut sjældenhed.

Arkæologisk kovending

I dag er der gået omkring 15 år, siden den første obduktion af Elfenbenshandlerens skeletrester.

Og nu har forskere fra Universidad de Sevilla så foretaget en ny undersøgelse af skelettet, der viser, at det højtstående individ slet ikke var en mand, men en kvinde.

"Analysen af denne kvinde afslører, at hun var en ledende social figur på et tidspunkt, hvor ingen andre kvinder opnåede en tilnærmelsesvis sammenlignelig social position," fortæller Leonardo García Sanjuán, der er professor i forhistorie ved Universidad de Sevilla og er hovedforfatter til undersøgelsen.

Ifølge forskerne har ‘’Elfenbenskvinden’’ - som personen nu bliver kaldt - været en meget atypisk og bemærkelsesværdig forhistorisk leder på Den Iberiske Halvø.

Udover at være en kvinde med en for samtiden bemærkelsesværidig høj position i samfundet, så tyder det på, at Elfenbenskvindens magt ikke var nedarvet. Det betyder altså, at hun blev udpeget ud fra personlige præstationer og færdigheder.

‘’Manglen på gravgaver i spædbørnsbegravelser tyder på, at man i denne periode ikke fik høj status ved fødslen," siger Leonardo García Sanjuán.

Ny tandteknik afslørede køn

Forskerne ønskede at undersøge skelettets bækken, akkurat som arkæologerne gjorde tilbage i 2008. Kvinders bækken er større og bredere end mænd, hvilket normalt gør det let at identificere kønnet ud fra.

Men skelettets bækkenregion var i så ringe en forfatning, at de spanske forskere måtte ty til en anden og nytænkende metode, der kunne identificere kønskromosomer i tændernes emalje.

Forskerne undersøgte, om skelettets tandemalje indeholdt det såkaldte AMELX-gen. Dette gen er lokaliseret på X-kromosomet, der sammen med Y-kromosomet udgør de to kønskromosomer, som findes i mennesker.

Mens kvinder har to X-kromosomer, har mænd ét X-kromosom og ét Y-kromosom.

AMELX-genets placering og størrelse er forskellig i de to kromosomer, og forskerne kunne derfor nemt afsløre Elfenbenskvindens køn, da de fik resultaterne af undersøgelsen.

Metoden er et nybrud inden for undersøgelser af skeletter i dårlig stand fra oldtiden, hvorfor forskerne kraftigt anbefaler denne fremgangsmåde i fremtidige arkæologiske undersøgelser af kønnet på oldgamle skeletrester.

Kvinders misforståede rolle

Forskernes nyfund i den famøse grav rejser helt nye spørgsmål om kvinders rolle i kobberalderen.

Hierarkierne i de gamle civilisationer portrætteres ofte som mandsdominerede, men det viser sig, at tingene var mere nuancerede i den fjerne fortid.

Arkæologiske fund af efterladenskaber fra vikingerne i Nordeuropa og de gamle mayaer i Sydamerika har tidligere vist, at kvinder ofte var krigere på lige fod med mænd, og at det lykkedes kvinder at nå toppen i det sociale hierarki.

Akkurat ligesom det lykkedes Elfenbenskvinden på Den Iberiske Halvø for 5000 år siden.