7 myter om højde: “Høje mennesker har mere succes”

Får høje mennesker mere i løn? Bliver menneskeheden højere og højere? Og er vores højde bestemt på forhånd af generne? Få styr på fup og fakta om et af vores mest iøjnefaldende træk: højden.

Mand med mange penge
© Shutterstock

Omkring halvdelen af os drømmer om at være højere, end vi er. Mange føler, at højden påvirker deres chancer for at tiltrække en potentiel partner eller for generel succes i livet.

Men er antallet af lodrette centimeter så vigtigt, som vi bilder os selv ind? Og er de mest udbredte påstande om højde – og biologien bag højden – korrekte?

Vi har kigget nærmere på en række myter om højde – og fundet videnskabens dom over dem.

TEENAGERE

MYTE 1: “Vi vokser mest i teenageårene.”

Myter om højde, graf

Vækstkurver for piger og drenge afslører, hvornår vi vokser mest (alderen er på den vandrette akse, og højden i centimeter er på den lodrette). Tallene er fra Danmark.

© Shutterstock

I teenageårene kan både drenge og piger stikke voldsomt i vejret på bare få måneder. Alligevel er det ikke i disse år, at vi mennesker vokser hurtigst. Vækstkurver for drenge og piger i alderen 0-20 år afslører en støt stigning i højden fra barn til voksen, men det er klart i de første leveår, at væksten er størst.

Et nyfødt barn er i gennemsnit omkring 50 centimeter langt, og kun fire år senere måler barnet mere end det dobbelte – cirka 105 centimeter. Når væksten er på sit højeste, kan børn vokse over 20 centimeter om året, hvilket er en langt stejlere stigning end i teenageårene.

Hos teenagedrenge når væksten sit højdepunkt omkring 14-årsalderen, og her kan de vokse cirka ti centimeter om året – en imponerende vækst, men altså kun halvt så meget som en baby. Piger oplever ligesom drenge en hurtig vækst i forbindelse med puberteten, men den topper, allerede før de bliver teenagere, omkring 12-årsalderen, hvor de vokser otte til ni centimeter om året.

MYTE 1 ER: FALSK.

TILTRÆKNING

MYTE 2: “Kvinder foretrækker høje mænd.”

Kvinde peger på høj mand

Spørgeskemaundersøgelser viser, at heteroseksuelle kvinder generelt foretrækker mænd, som er højere end dem selv.

© Shutterstock

Flere undersøgelser bekræfter, at heteroseksuelle kvinder generelt foretrækker høje mænd. Et forsøg blandt 650 studerende på et hollandsk universitet afslørede, at kvinderne foretrak mænd, der var ca. 21 centimeter højere end dem selv, mens en amerikansk undersøgelse viste, at næsten halvdelen af de kvindelige deltagere foretrak mænd, der var højere end dem selv.

Til spørgsmålet om, hvorfor mænds højde var vigtig, svarede de amerikanske kvinder bl.a., at høje mænd var mere tiltrækkende, at høje mænd fik dem til at føle sig tryggere, og at det føltes akavet at være sammen med en lavere mand.

Kun 13,5 procent af de amerikanske mænd gav udtryk for, at det var afgørende for dem, at deres partner var lavere end dem selv, hvilket tyder på, at mænd ikke lægger lige så meget vægt på højde som kvinder. Det underbygges af det hollandske forsøg, hvor mændene godt nok foretrak at være højere end deres partner, men kunne nøjes med en forskel på otte centimeter – markant mindre end kvindernes foretrukne forskel.

MYTE 2 ER: SAND.

VOKSEVÆRK

MYTE 3: “Det gør ondt at vokse.”

Vokseværk

Vokseværk rammer ca. 10-20 procent af alle børn, og smerterne mærkes især i lægmusklerne og på forsiden af låret.

© Shutterstock

Børn i alderen tre til 12 år kan i perioder opleve smerter, som kaldes for vokseværk. Smerterne, som især rammer benene, opstår typisk om aftenen eller natten og går over af sig selv i løbet af et par timer. Smertegraden varierer fra barn til barn, og mange børn oplever det slet ikke.

Lidelsens navn skyldes, at smerterne tidligere blev betragtet som en konsekvens af knoglernes vækst. Idéen var, at de hurtigtvoksende knogler hev i sener og muskler og forårsagede smerte.

I dag mener forskerne dog ikke, at smerten har noget at gøre med vækst – bl.a. fordi smerterne ikke opstår i de perioder, hvor kroppen vokser særlig hurtigt. Den præcise årsag til smerterne er ukendt, men forskerne har forskellige teorier.

Et bud er, at smerterne opstår, når barnet har været særlig aktivt i løbet af dagen og derfor har slidt hårdt på muskler og sener. Et andet bud er, at vokseværk skyldes en nedsat smertetærskel. Og endelig mener nogle, at smerterne er relateret til en lidelse kaldet rastløse ben eller restless legs-syndrom.

MYTE 3 ER: FALSK.

GENER

MYTE 4: “Gener bestemmer din højde.”

Myter om højde, gener

En ny stor undersøgelse har gjort forskerne meget klogere på, hvordan vores gener påvirker højden.

© Shutterstock

Et internationalt hold af forskere udgav i 2022 resultaterne fra verdens hidtil største undersøgelse af genetikken bag højde. Forskerne havde gennem 20 år sammenlignet næsten 5,5 millioner menneskers dna for at kortlægge, hvor stor en rolle generne spiller for vores højde.

Overordnet set fandt de frem til, at vores gener kan forklare cirka 80 procent af højden, mens de sidste 20 procent afgøres af miljømæssige faktorer. Hvis to børn vokser op i meget ens miljøer, vil det altså i høj grad være generne, der bestemmer, hvem af dem der bliver højest.

Men hvis et af børnene vokser op uden adgang til tilstrækkelig mad, mens det andet modtager en god, sund kost, vil generne ikke længere kunne give et klart svar på, hvem der skyder mest i vejret.

Barn vokser
© Shutterstock

Tre faktorer øger barnets vækst

Selv med to børn i ens miljøer er det dog i praksis meget svært at beregne den endelige højde ud fra generne. Højden bestemmes nemlig ikke af et enkelt gen, men af mange.

I undersøgelsen fra 2022 fandt forskerne frem til hele 12.000 steder i dna’et, fordelt på cirka en femtedel af vores samlede arvemasse, der havde en indflydelse på vores højde. Og ifølge forskerne venter tusindvis af sådanne punkter i dna’et stadig på at blive opdaget.

Derfor er beregninger af højden ud fra de nye opdagelser i dna’et endnu ikke bedre end den gammeldags metode, hvor et barns endelige højde beregnes ud fra forældrenes højde. Til gengæld kan opdagelserne bedre forklare højdeforskelle mellem søskende – noget, som ikke kan beregnes med den simple forældreformel.

MYTE 4 ER: DELVIST SAND.

SUCCES

MYTE 5: “Høje mennesker har mere succes.”

Mand med mange penge

Flere analyser viser, at høje mennesker generelt får mere i løn end lave mennesker.

© Shutterstock

En lang række undersøgelser afslører, at høje mennesker generelt har en højere uddannelse og tjener flere penge end lave mennesker.

Resultater fra amerikanske og britiske analyser viser eksempelvis, at mænd og kvinder med kontorarbejde – og dermed en relativt høj uddannelse – i gennemsnit var cirka tre centimeter højere end mænd og kvinder med manuelt arbejde. Højdeforskellen på tre centimeter var desuden koblet til en forskel i lønninger på mellem 1,4 og 2,9 procent i de højes favør.

Den præcise årsag bag forskellene er endnu ikke klar. En teori går på, at høje menneskers succes skyldes et højere selvværd. Andre mener, at lønforskellene til dels skyldes diskrimination af lave mennesker. Og endelig mener nogle forskere, at høje mennesker simpelthen er mere intelligente.

Den sidstnævnte teori bliver underbygget af flere analyser, som viser en sammenhæng mellem højde og intelligens. Sammenhængen skyldes måske, at både højde og intelligens er koblet til en sund kost i barndommen.

MYTE 5 ER: SAND.

GENERATIONER

MYTE 6: “Vi bliver højere for hver generation.”

Myter om højde, generationer

Tidlige medlemmer af vores art var lige så høje som nutidige mennesker, men højden tog et dyk nedad i den mellemliggende periode.

© Shutterstock

Omkring 100.000 år gamle knogler fra Israel viser, at vores ældgamle forfædre var relativt høje. Mændene ser ud til i gennemsnit at have målt hele 185 centimeter, mens kvinderne målte 170 centimeter. De var altså mindst lige så høje, som vi er i dag.

Derfor er det ikke korrekt, at mennesker støt er vokset i højden gennem hele vores udviklingshistorie. Der er sket nogle ret markante udsving undervejs. Gennemsnitshøjden blandt vores forfædre faldt nemlig på et tidspunkt og lå derefter i årtusinder ret stabilt på 160-170 centimeter – lige indtil den industrielle revolution for cirka 150 år siden.

En analyse viser fx, at værnepligtige hollandske mænd i 1858 var 163 centimeter i gennemsnit, mens de i 1997 var 184 centimeter høje. Årsagen til den store stigning skal findes i, at vores levestandard, sundhed og ernæring er blevet markant forbedret.

Men stigningen i højde er ved at stilne af – i hvert fald i mange vestlige lande. En undersøgelse fra Holland viser således, at der ikke skete nogen ændring i gennemsnitshøjden mellem 1997 og 2009.

MYTE 6 ER: DELVIST FALSK.

HORMONER

MYTE 7: “Væksthormoner gør lave børn høje.”

Myter om højde, barn og nål

Behandling med kunstige væksthormoner foregår typisk ved, at forældrene giver deres barn daglige indsprøjtninger hen over flere år.

© Shutterstock

2,5 procent af alle børn har det, som fagfolk kalder for “lille højde”, hvilket betyder, at de ligger et godt stykke under den gennemsnitlige højde for deres aldersgruppe. Lille højde er oftest arvelig, men årsagen kan variere.

Hos nogle børn skyldes den begrænsede vækst mangel på væksthormon. Dette hormon dannes normalt i hypofysen, lige under hjernen, og udskilles til blodet, hvor det cirkulerer ned til både knogler og lever. I leveren stimulerer det dannelsen af flere vækstfaktorer, som er vigtige for knoglernes vækst.

Hormoner sætter gang i kædereaktion

Væksthormon samt hormonet IGF-1 fra leveren får knoglerne til at myldre med aktivitet – og resultatet er ekstra centimeter til højden.

Knogle og væksthormoner
© Ken Ikeda Madsen

1. Hormon skaber nye celler

For enden af knoglerne sidder vækstplader (rød), der indeholder celler kaldet chondrocytter (grøn). Væksthormon (blå) og hormonet IGF-1 (gul) binder sig til cellerne og får dem til at dele sig, så der dannes mange nye celler.

Knogle og væksthormoner
© Ken Ikeda Madsen

2. Celler svulmer op

Cellerne svulmer herefter op, så vækstpladen udvider sig, og knoglen bliver længere. Samtidig frigiver de signalstoffer, der tiltrækker andre celler, som er vigtige for dannelsen af ny knogle. Til sidst dør chondrocytterne.

Knogle og væksthormoner
© Ken Ikeda Madsen

3. Knoglen får et stillads

Andre celler kaldet osteoblaster (røde kugler) bevæger sig ind i knoglen og danner et solidt stillads af kalkkrystaller. Samtidig vokser et netværk af blodårer ind i knoglens hulrum, så cellerne får rig adgang til ilt og næring.

Når barnet mangler hormonet, vælger forældre og læger ofte at behandle med kunstige væksthormoner, som skal indsprøjtes med jævne mellemrum.

Flere undersøgelser, bl.a. fra Sverige, viser, at de behandlede børn i sidste ende når en højde, som er væsentlig tættere på den gennemsnitlige højde, og som svarer godt til forældrenes højde. Børnene er dog stadig typisk fem-ti centimeter under gennemsnittet.

Nogle børn med lille højde mangler dog ikke væksthormoner, og her har behandling med kunstige hormoner en mere begrænset effekt.

Alt i alt kan væksthormoner i nogle tilfælde øge højden, men børnene vil stadig ende et stykke under gennemsnittet.

MYTE 7 ER: DELVIST FALSK.