Shutterstock
Albinokvinde

Albinisme – genmutation gør albinoer hvide

Albinisme findes alle steder i naturen, og den særlige genmutation kan få store konsekvenser for albinoernes liv. De skal ofte kæmpe med synsproblemer, øget risiko for hudkræft og social stigmatisering.

Hvad er en albino?

Albino kommer af det latinske “albus”, der betyder “hvid”, og er en arvelig genmutation, som gør, at der mangler sort pigment i øjne, hud og hår.

Albinisme findes i to udgaver:

  • Okulær albinisme, hvor pigmentet kun er nedsat i øjnene
  • Okulokutan albinisme, hvor både øjne, hud og hår mangler pigment.

Forekomst varierer meget

Albinisme optræder blandt alle etniciteter, og det anslås, at 1 ud af 17.000 mennesker på verdensplan er albinoer.

Forekomsten af albinisme varierer dog meget, afhængigt af hvor man befinder sig i verden.

I Europa og USA bliver ca. én ud af 20.000 født som albinoer, mens én ud af 70 har albinisme i nogle sydamerikanske stammer.

Fijiøerne er albinisme også meget udbredt, og det anslås, at genmutationen rammer én ud af 700 personer.

Forskning viser desuden, at albinisme rammer ét ud af 1000 mennesker i udvalgte populationer i det sydlige Afrika.

Det er ikke kun mennesker, som lider af sygdommen.

Biologer har registreret albinoer blandt næsten alle arter – både hos pattedyr, fisk og fugle såvel som padder og krybdyr.

Men selvom albinisme eksisterer overalt i dyreverdenen, er det sjældent at støde på en albino, da genmutationen er livstruende for de dyr, den rammer.

En albino betragtes nemlig som fremmed, og derfor bliver albinoer typisk udstødt af deres artsfæller. De har også svært ved at skaffe sig en mage, og da de ofte skiller sig ud fra omgivelserne, fanger de nemmere rovdyrenes opmærksomhed.

Derudover har en albino typisk synsproblemer og en øget risiko for hudkræft.

Hvad skyldes albinisme?

Albinisme er arvelig

Albinisme er forårsaget af mutationer i gener, der er ansvarlige for at producere melanin i kroppen.

Melanin er hudens brune farvestof, også kaldet pigment. Det dannes af overhudens pigmentceller og giver huden farve, hvilket bl.a. beskytter os mod sollys.

Forskerne kender til syv forskellige gener, der er associeret med den mest omfattende form for albinisme, okulokutan albinisme, hvor hår, hud og øjne bliver ramt.

I den mildere form for albinisme, okulær albinisme, er det kun lykkedes at finde ét gen associeret med sygdommen.

Barn med albinisme

Hvert år den 13. juni afholdes International Albinism Awareness Day. Formålet er at sætte fokus på den stigmatisering og diskrimination, der rammer albinoer – særligt i Afrika.

© MINUSMA/Harandane Dicko

For at en albino kan blive født, kræves det, at både mor og far har anlæg for albinisme.

Og selv hvis de begge har det, er der kun 25 procent chance for, at barnet bliver albino.

Har albinoer røde øjne?

De fleste albinoer har blå øjne, men på grund af manglen på pigment kan øjet fremstå gennemsigtigt.

Det farvede væv i øjet sidder i iris – også kaldet regnbuehinden – som er lokaliseret rundt om pupillen mellem linsen og hornhinden.

Hos en albino med meget reduceret pigment i kroppen vil blodårerne på nethinden i indersiden af øjet træde frem. Det kan i noget lys få øjnene til at fremstå med et rødligt skær.

Pindsvin med albinisme

Albinopindsvinets øjne er gennemsigtige, men fremstår røde pga. en refleksion af den rødlige hud omkring øjnene.

© Shutterstock

Har albinisme nogen konsekvenser for helbredet?

Albinisme øger risikoen for hudkræft

En albino har øget risiko for at blive solskoldet og udvikle hud- og modermærkekræft, da den nedsatte produktion af melanin gør, at huden er ekstremt sart over for Solens skadelige stråler.

Når uv-stråler fra Solen trænger gennem overhudens yderste celler, kan de skade dna og proteiner og danne grobund for kræft.

Pigmentet melanin produceres af specielle celler i huden, melanocytter, som opfanger energien fra Solens stråler og omdanner den til harmløs varme.

Melanin forhindrer derved uv-strålerne i at nå ned i hudens dybere lag og beskytter derfor cellerne.

Forskere vurderer, at risikoen for at udvikle hudkræft i det sydlige Afrika er tusind gange større hos albinoer end hos mennesker uden albinisme.

Albinodreng uden arm
© Reuters

Albinoer er jaget i Afrika

I store dele af Øst- og Centralafrika bliver albinoer jaget og myrdet af andre mennesker, ikke mindst heksedoktorer, der bruger deres kropsdele til sort magi.

Siden 2010 har der været omkring 700 overfald på albinoer i 28 lande i det sydlige Afrika, men man anslår, at det reelle tal er langt højere.

Mordene er en indbringende forretning for healere og heksedoktorer, som markedsfører albinoknogler, albinohud og albinoblod som ingredienser i trylledrikke, der skal gøre folk rige.

De mange angreb på albinoer i særligt Tanzania har fået en del af de stigmatiserede afrikanere til at flygte til øen Ukerewe, der ligger flere timers sejlads over Victoriasøen og to dagsrejser fra Tanzanias hovedstad.

Her kan de leve i relativ sikkerhed, og øen regnes for at være det sted i verden med den største koncentration af albinoer.

Albinoer har også ofte nedsat syn fra fødslen, og synsnedsættelsen kan variere fra lettere svagsynet til stærkt svagsynet.

Albinisme kan desuden forårsage urolige øjenbevægelser, nystagmus, ekstrem lysoverfølsomhed og optiske fejl – oftest langsynethed eller bygningsfejl.

Synsnedsættelsen blandt albinoer skyldes, at genmutationen gør skade på øjets nethinde, der er hjemsted for vores synsnerver.

Synsnerverne overfører synsindtryk fra nethinden til hjernen, men fordi nethinden ikke udvikler sig, som den skal, hos personer med albinisme, er den dårligere til at overføre information om, hvad vi ser, videre til hjernen.