Da USAs tidligere præsident Obama blev valgt, var håret kulsort. Da han gik af otte år efter, var håret gråsprængt - nogle steder helt hvidt.
De vittige bemærkninger om, hvordan præsidentens stressende job havde forvandlet frisuren, svirrede på nettet. Men der er faktisk noget om snakken, viser ny forskning.
Stamcelleforskere fra Havard University har i et forsøg ikke alene påvist, at stress giver gråt hår - de har også fundet forklaringen på, hvordan det sker.
Kamp-hormon er nøglen
Når vi er stressede, kommer en del af vores autonome nervesystem - det sympatiske nervesystem - på arbejde.
Det gør blandt andet, at vores såkaldte kæmp-eller-flygt-respons, der øger kroppens kampberedskab, bliver aktiveret.
Når kæmp-eller-flygt-mekanismen går i gang, sender hypofysen i hjernen et signal til binyrebarken om, at der skal produceres stresshormoner i en fart - herunder stoffet noradrenalin.
Noradrenalin holder os vågne, beredte og udholdende i pressede situationer. Men det er også nøglen til at forstå, hvorfor frisuren falmer i farve, når vi udsættes for stress i længere tid.
Vejen til gråt hår
Stamceller i de øvre hudlag udvikler sig til melaninproducerende celler kaldet melanocytter. De vandrer ned i bunden af hårsækken.
Melanocytterne danner pigment, som giver håret dets karakteristiske farve. Melanocytterne transporterer pigmentet ind i hårstrået.
Med alderen begynder stamcellerne at dø. Der dannes ikke længere melanocytter til at farve håret, og håret bliver gråt.
Hver hårsæk og hårtype har sit eget forløb – ét hårstrå kan derfor sagtens blive gråt flere år før et andet. Næsehår mister ofte farven først – dernæst hovedhårene, skægget, kropsbehåringen og til sidst øjenbrynene.
Når lageret er tomt, er festen forbi
Det viser sig, at det opkvikkende signalstof noradranalin tærer hårdt på håret.
Noradrenalin gør nemlig, at vi danner flere pigmentceller end normalt. Pigmentceller giver vores hår farve og bliver skabt af såkaldte melanocytter i vores hårsække.
Men der er ikke uanede mængder melanocytter i hårsækkene. Desværre. Og når lagret er tomt, kommer der ikke mere pigment ud i håret.
Sorte mus på syntetisk chili
Ved at sprøjte en syntetisk udgave af det naturligt forekommende, aktive stof fra chili - capsaicin - ind i forsøgsmus, lykkedes det forskerne at stresse musene til at producere noradrenalin.
Efter at have fjernet musenes immunsystem, så forskerne, hvordan musene reagerede på noradrenalinen, der nu havde frit spillerum. Musenes sorte pels blev flere steder helt hvid i løbet af ganske kort tid.
Undersøgelsen fastslår dermed, at noradrenalin speeder processen op, hvor melanocytstamceller bliver til pigmentceller. Og at hår dermed bliver gråt og hvidt af stress.
Forskerne har altså forklaret "hvordan", stress accelererer mængden af gråt hår. Men gåden - "hvorfor" det sker - er stadig ubesvaret.