Gamle Hjerner mand speedometer

5 myter om gamle hjerner: Din hjerne bliver stærkere med alderen

Gamle, gnavne mænd og forvirrede, ældre mennesker, der ikke kan huske noget som helst – der er masser af myter om, hvordan en svækket, gammel hjerne påvirker os i alderdommen, men flere af myterne holder ikke stik.

Gamle, gnavne mænd og forvirrede, ældre mennesker, der ikke kan huske noget som helst – der er masser af myter om, hvordan en svækket, gammel hjerne påvirker os i alderdommen, men flere af myterne holder ikke stik.

Shutterstock

"Ældre mennesker gentager sig selv"

Gamle hjerner mand løftet pegefinger

Ældre mennesker gentager muligvis sig selv, men har et større ordforråd at disponere over.

© Shutterstock

Falsk

Myten om ældre menneskers dårlige hukommelse gælder ikke evnen til at huske ord og deres betydning. Ordforrådet stiger helt op i 70-årsalderen, og det skyldes formentlig, at ordene huskes i alle dele af hjernen.

Bedsteforældre fortæller muligvis de samme historier igen og igen, men det er sjældent kedeligt, fordi de ofte bruger spændende nye ord. Vores ordforråd stiger nemlig støt gennem livet, selv når vi er nået pensionsalderen.

Gamle hjerner hjernebark graf
© Joshua K Hartshorne & Laura T Germine

Ordforrådet vokser hele livet

Vi samler nye ord op igennem hele livet og bliver derfor mere nuancerede i vores sprog og måde at udtrykke os på.

Talforståelsen finder et niveau

Vi bevarer en stabil evne til at processere tal i alt fra regnestykker til logiske udfordringer igennem hele livet.

Visuel forståelse halter

Vores visuelle intelligens topper i 30’erne og daler herefter langsomt frem mod alderdommen.

Ifølge en britisk internetundersøgelse lærer vi fire nye ord om dagen, fra vi er 3, til vi bliver 16. Ordforrådet fortsætter derefter med at vokse med to nye daglige ord gennem hele voksenlivet.

Psykologen Joshua Hartshorne fra Harvard University i Boston, USA, viste i en undersøgelse fra 2015, at vi også bliver bedre og bedre til at bruge ordene aktivt i sproget.

Han onlinetestede 21.000 personer i alderen 10-71 år, som skulle finde synonymer til et bestemt ord. Undersøgelsen konkluderede, at evnen til at nævne andre ord med samme betydning steg nogenlunde konstant gennem alle årene, og at ordforrådet toppede i en alder af 68 år.

Hvorfor det forholder sig sådan, ved forskerne ikke, men en omfattende videnskabelig undersøgelse fra 2016 kan give et fingerpeg.

Neurobiologen Jack Gallant fra University of California, Berkeley i USA skannede hjernen på syv forsøgspersoner, mens de i to timer lyttede til historier oplæst fra forskellige bøger. Resultaterne viste, at ordene blev husket tværs over det meste af hjernebarken, og at beslægtede ord ofte lå gemt i nærheden af hinanden.

Ordforrådet er altså tilsyneladende ikke knyttet til én bestemt del af hjernen, som risikerer at blive svækket med alderen. Når ordene i stedet ligger spredt over det meste af hjernen, skal meget store dele af hjernen altså påvirkes, før det for alvor får betydning for ordforrådet.

"Vi husker dårligere"

Gamle hjerner vendespil

Vores episodiske hukommelse bliver ringere med alderen, og vi bliver dermed dårligere til at vinde i vendespil.

© Shutterstock

Delvist sandt

Med alderen glemmer vi, hvor bilen holder parkeret, eller hvad vi skulle købe i supermarkedet. Men vi husker faktuel viden og glemmer aldrig, hvordan snørebånd skal bindes.

Hukommelse findes i forskellige former, der husker hver sit, og de forskellige varianter påvirkes ikke ens med alderen.

Den episodiske hukommelse er mest påvirket. Den lagrer minder om oplevelser, vores personlige erfaringer, erindringer fra barndommen, oplevelser fra sidste års sommerferie, og hvad der skete på arbejdspladsen eller i skolen tidligere på dagen.

Denne type hukommelse fungerer bedst midt i 30’erne, derefter går det støt ned ad bakke med årene. Det er derfor, vi med alderen oftere og oftere må lede efter bilen eller kommer hjem uden at have købt det, vi skulle.

Et forsøg fra 2000 viste, hvordan den episodiske hukommelse og vores evne til at genkende noget bliver påvirket forskelligt af alderen. En gruppe af hhv. unge og ældre personer blev først præsenteret for 16 ord. Derefter blev de to typer hukommelse testet i hvert sit forsøg.

Hukommelse findes i forskellige former, der husker hver sit, og de forskellige varianter påvirkes ikke ens med alderen.

Først gjaldt det den episodiske hukommelse, hvor forsøgspersonerne skulle skrive alle de ord ned, som de kunne huske.

Her klarede de unge sig markant bedst. Når forsøgspersonerne derimod skulle udpege de 16 ord fra en liste, hvor der også stod 32 andre ord i tilfældig rækkefølge, blev deres hukommelse for genkendelse testet. Og her klarede de ældre sig praktisk taget lige så godt som de unge.

Til gengæld har alderen mindre effekt på to andre typer af hukommelse, nemlig den semantiske og den procedurale hukommelse. Semantisk hukommelse kaldes også for videnshukommelsen, og den rummer alle de konkrete og faktuelle ting, vi ved, fx navnene på vores familiemedlemmer, at 2 + 2 = 4, og at Paris er hovedstad i Frankrig. Den form for hukommelse topper omkring 60-årsalderen.

Procedural hukommelse husker os på, hvordan vi ubevidst udfører komplicerede, sammensatte bevægelser som fx at binde et snørebånd, spille på klaver eller køre på cykel. Forsøg har vist, at når ældre mennesker bliver langsommere eller dårligere til at udføre den slags opgaver, skyldes det ikke problemer med den procedurale hukommelse.

Årsagen er, at motorikken ikke længere er så god, og at det bliver sværere at udføre bevægelserne, selvom den ældre altså udmærket husker, hvordan man gør.

"Vi bliver mere hjælpeløse og forvirrede"

Mand kigger på en tom parkeringsplads.

I 50-årsalderen er vi bedst klædt på til at løse komplekse problemstillinger.

© Shutterstock

Falsk

Forestil dig, at du står i en fremmed by og opdager, at din udlejningsbil stod ulovligt parkeret og derfor er blevet slæbt bort. Du var ellers på vej til lufthavnen for at aflevere bilen og boarde et fly til den næste destination på din jordomrejse.

Hvis du ikke når flyet, må du springe din næste destination over og købe en ny billet. Der er knap fire timer til flyafgang, hvad stiller du op? Hvis du er omkring 50 år gammel, er du videnskabeligt set i din bedste alder til at løse den slags praktiske og komplekse problemer, der både kræver erfaring, viden, dømmekraft, og at du tænker hurtigt.

Forskere opdeler intelligensen i to grundlæggende elementer kaldet flydende og krystallinsk intelligens. Flydende intelligens svarer til en computers processorhastighed og beskriver, hvor hurtigt og effektivt hjernens nerveceller kommunikerer med hinanden, når et problem skal løses.

Den krystallinske intelligens svarer derimod til computerens harddisk og fortæller bl.a., hvor meget viden og erfaring du kan trække på.

Alt efter hvilke udfordringer vi møder, trækker vi på forskellige intelligenser, som hjælper hinanden. Derfor bliver vi bedre til at løse problemer senere i livet.

Gamle hjerner intelligens hverdagsproblemer
© Xi Chen, Christopher Hertzog og Denise C Park

50-årige er problemknusere

Evnen til at løse komplekse problemer trækker mest på at koble forskellig viden fra et stort bagkatalog. Vi topper i 50-årsalderen, inden den evne igen falder.

Gamle hjerner flydende intelligens
© Xi Chen, Christopher Hertzog og Denise C Park

Du handler langsommere

Flydende intelligens beskriver, hvor hurtigt du kan koble viden sammen for at nå resultatet. Den falder støt fra 30-årsalderen.

Gamle hjerner krystallinsk intelligens
© Xi Chen, Christopher Hertzog og Denise C Park

Din database vokser

Ældre er mere erfarne og kan trække på mere viden frem til 60-70-årsalderen. Krystallinsk intelligens kan kompensere for, at den flydende intelligens falder.

Begge typer af intelligens er vigtige i problemløsning, og den ene kan kompensere for den anden. Hvis din bil fx tidligere er blevet slæbt væk, kender du proceduren, og det øger din mulighed for at nå flyveren, selvom du måske ikke tænker og handler så hurtigt.

I en undersøgelse fra 2017 viste neurologen Xi Chen fra The University of Texas at Dallas, USA, at den flydende intelligens begynder at falde allerede fra 25-årsalderen, hvor hjernen er fuldt udviklet. Den krystallinske intelligens stiger derimod, i takt med at vi lærer nyt gennem livet, og falder først omkring de 65 år.

Xi Chen lod forsøgspersoner udføre komplekse opgaver og fandt, at evnen til at løse problemer udvikler sig gennem livet som en sum af de to grundlæggende intelligenser.

Vi bliver bedre og bedre til problemløsning frem til 50-årsalderen, hvor den krystallinske intelligens stadig er på vej op. Men derefter bliver stigningen overhalet indenom af et endnu hurtigere fald i den flydende intelligens, så vi samlet tager længere og længere tid om at løse praktiske problemer.

"Alder svækker sanser"

Pige med høreapparat

Ældre har færre hjerneceller til at bearbejde tale.

© Shutterstock

Sandt

Når vi kommer op i årene og begynder at høre dårligt, skyldes det ikke bare, at de små hår i det indre øre er slidt ned og ikke længere kan registrere lydbølgerne. Hjernen er heller ikke længere god til at filtrere ord fra baggrundsstøjen og danne meningsfulde sætninger. Det fastslog den canadiske hjerneforsker Pascale Tremblay i 2020 med hjerneskanninger af 32 personer i alderen 19 til 87 år.

Hendes resultater viste, at hjernebarken i hørecenteret samt andre dele af hjernen, som er involveret i sprogforståelse, gradvist blev tyndere med alderen. Dermed har den ældre færre hjerneceller til at bearbejde den tale, som ørerne opfatter.

Skanningerne viste tilmed, at hørecenterets tilbageblevne hjerneceller også affyrer færre nervesignaler og altså arbejder mindre effektivt, end det er tilfældet hos yngre mennesker.

Den ældre har færre hjerneceller til at bearbejde den tale, som ørerne opfatter.

Noget lignende sker for synssansen, som lægger beslag på en stor del af hjernekapaciteten, når øjets mange synsindtryk uafbrudt skal analyseres og afkodes.

Fysiske fejl i selve øjet gør det svært for den ældre at fokusere på nært hold og at se i mørke. Samtidig gør en svækkelse af hjernen, at vi med alderen også opfatter farver anderledes, har svært ved at afgøre hastigheden og retningen af en genstand i bevægelse og ikke længere er så gode til at skelne fine detaljer. På ét punkt kan den ældres svækkede sanser måske siges at være en fordel, nemlig når det gælder smertesansen.

Neuropsykologen Ana María González-Roldán fra University of the Balearic Islands på Mallorca, Spanien, viste i 2020, at ældre med en gennemsnitsalder på 67 år havde en markant højere smertetærskel end unge på omkring 21 år.

Ud over at der altså skulle trykkes hårdere på huden, før den ældre følte smerte, så føltes smerten heller ikke så intens, som den gjorde hos de unge. Også her kunne årsagen lokaliseres til hjernen.

Skanninger viste nemlig, at de netværk i hjernen, som forbinder den fysiske smerte med psykisk ubehag og negative følelser, kørte på lavere kraft hos de ældre end hos de unge.

Omvendt forholdt det sig med et andet neuralt netværk mellem pandelapperne og centeret for følesansen. Her var aktiviteten højest hos de ældre, og det kan muligvis dække over en bevidst evne til at ignorere smerte.

"Vi bliver sure og gnavne"

Gråhåret mand med let irritabelt udtryk

Vi bliver i virkeligheden mere imødekommende og omgængelige, når vi bliver ældre.

© Shutterstock

Falsk

Den sure, gamle mand er en arketype i film og de flestes bevidsthed, men sådan forholder det sig ikke i virkeligheden. Med alderen bliver vi faktisk venligere og mere medgørlige.

I alderdommen efter de 60 år bliver de fleste mindre selskabelige, ligesom mange bliver mindre åbne over for nye ting. Det afspejler sig bl.a. i en øget samvittighedsfuldhed, der indikerer, hvor metodisk og planmæssigt vi tilrettelægger vores liv. At vi bliver mindre selskabelige og trygheden ved det vante, fører ofte til, at vi er mindre socialt engagerede, og derfor risikerer vi at føle os ensomme.

Mange ældre bliver i stigende grad ramt af bekymringer og negative tanker, der kan gøre dem sure og gnavne eller ligefrem deprimerede. Men den sindstilstand er en konsekvens af ensomheden og ikke en naturlig del af alderdommen, for i virkeligheden bliver vi typisk mere omgængelige og milde af sind.

Det viste psykologen Brent Roberts fra University of Illinois i USA i 2006, da han vurderede de to grundlæggende personlighedstræk venlighed og følelsesmæssig stabilitet hos 50.000 personer i alderen 18 til 80 år.

Her viste resultaterne, at vi støt og roligt bliver stadig venligere med alderen, og den udvikling fortsætter ufortrødent helt op i pensionisttilværelsen. Det samme gjaldt den følelsesmæssige stabilitet, hvilket betyder, at vi med alderen bliver mindre opfarende og i det hele taget hviler mere i os selv.

Personlighedsforandringerne kan til en vis grad forklares med, at hjernens hormonproducerende kirtel, hypofysen, svinder ind med alderen, hvilket ændrer niveauet af mange hormoner. Hormonsvingningerne påvirker hjernecellernes vækst og får dem til at lave nye nerveforbindelser til hinanden.

Derudover spiller ændringer i hjernens signalstoffer serotonin og dopamin en rolle. Gennem livet svinger deres mængde i hjernen og hjernens følsomhed over for dem, hvilket påvirker, hvordan hjernecellerne sender nervesignaler til hinanden.