Forestil dig at blive 102,5 år gammel, være sund og slank med et lavt kolesteroltal - og have en nedsat risiko for at udvikle kræft.
Det er, hvad biologerne bag en ny undersøgelse om aldring og levetid, har formået at gøre til virkelighed - i hvert fald, hvad angår deres forsøgsmus.
Forsøgsmusene levede 24 procent længere end placebogruppen. De var mere slanke, adrætte og havde lavere kolesteroltal - og de udviklede i færre tilfælde kræft.
Årsagen skal findes i kunstigt fremstillede hyper-lange telomerer.
En telomer udgør en del af dna-strengen i en celle med en cellekerne - og er udgør samtidig enden på hvert kromosom. De findes ikke kun i mus. De findes også i dig.
Hyper-lange telomerer forlænger livet
Telemorer forhindrer fusion med andre kromosomer - og så hindrer de fysisk nedbrydning af kromosomernes ender. Eller rettere: De forsøger på det.
For i takt med, at vi bliver ældre og ældre, bliver telomererne kortere og kortere. Cellenedbrydningen er med andre ord i gang. Derfor har videnskaben i mange år skævet til netop telomererne.
Og nu kan forskerne have fundet dét, de ledte efter. Den nye undersøgelse viser nemlig, at forsøgsmus, der får mikrodoseringer af foster-stamceller, som er rig på hyper-lange telomerer - og efterfølgende bliver fremavlet - lever markant længere end andre mus.
Fra mus til menneske
Telomererne i fosterstadiet er dobbelt så lange som hos fuldvoksne. Og det kan være nøglen til det forlængede liv.
Forskerne er stadig usikre på, hvornår et lignende forsøg kan gennemføres på mennesker. De mener dog, at resultatet, der er foretaget på en relativ lille mængde mus, viser, at der er en stærk forbindelse mellem telomerernes længde - og selve livets længde.
Alene det må åbne nye døre for aldringsforskning, mener de.
Aldring i menneskecelle
Stamceller
Når kroppens celler bliver slidte og gamle og dør, erstatter stamceller dem med nye. Men på et tidspunkt løber kroppen tør for stamceller.
Skrald
Nedslidte proteiner og andet skrald hober sig op i vores celler, og cellerne kan ikke altid selv komme af med det hele.
Kalk og klister
Sukker i vores blod får proteiner til at klistre til cellen, hvilket øger risikoen for, at vores årer kalker til.
Hårdt arbejde
Kalorier, proteiner og særlige aminosyrer i vores mad slider på kroppens celler og får dem til at dø hurtigere. Det sker eksempelvis, når Golgi-apparatets skiveformede cisterner kommer på overarbejde, når de pakker proteiner og kulhydrat.
Uhensigtsmæssige mutationer
Med årene lagrer vores celler mutationer og andre ændringer i deres dna, der skader generne og får os til at blive ældre.
Frie radikaler
Frie radikaler er affaldsprodukter fra cellens mitokondrier - også kendt som cellens kraftværk. Radikalerne angriber cellers dna og proteiner, så de går i stykker.
Virus og bakterier
Fra tid til anden angribes cellen af virus og andre irritationer, som skaber betændelse i kroppen. Hvis betændelsen bliver permanent, kan vi fx udvikle sukkersyge og kræft: Sygdomme, som får celler til dø med forøget hast.
Telomererne
Kromosomernes yderste ender, de såkaldte telomerer, bliver kortere, hver gang en celle deler sig. Når de er opbrugt, dør cellen.
