Forskere forlænger levetid med 24 procent

Jagten på at forlænge livet og bremse aldring hos mennesker er et gigantisk og vidtfavnende forskningsområde. Men nøglen til, hvordan vi får et par ekstra år her på Jorden, skal findes i cellens inderste hulrum, fastslår en ny undersøgelse, foretaget på mus.

Jagten på at forlænge livet og bremse aldring hos mennesker er et gigantisk og vidtfavnende forskningsområde. Men nøglen til, hvordan vi får et par ekstra år her på Jorden, skal findes i cellens inderste hulrum, fastslår en ny undersøgelse, foretaget på mus.

Shutterstock

Forestil dig at blive 102,5 år gammel, være sund og slank med et lavt kolesteroltal - og have en nedsat risiko for at udvikle kræft.

Det er, hvad biologerne bag en ny undersøgelse om aldring og levetid, har formået at gøre til virkelighed - i hvert fald, hvad angår deres forsøgsmus.

Forsøgsmusene levede 24 procent længere end placebogruppen. De var mere slanke, adrætte og havde lavere kolesteroltal - og de udviklede i færre tilfælde kræft.

Årsagen skal findes i kunstigt fremstillede hyper-lange telomerer.

En telomer udgør en del af dna-strengen i en celle med en cellekerne - og er udgør samtidig enden på hvert kromosom. De findes ikke kun i mus. De findes også i dig.

Hyper-lange telomerer forlænger livet

Telemorer forhindrer fusion med andre kromosomer - og så hindrer de fysisk nedbrydning af kromosomernes ender. Eller rettere: De forsøger på det.

For i takt med, at vi bliver ældre og ældre, bliver telomererne kortere og kortere. Cellenedbrydningen er med andre ord i gang. Derfor har videnskaben i mange år skævet til netop telomererne.

Og nu kan forskerne have fundet dét, de ledte efter. Den nye undersøgelse viser nemlig, at forsøgsmus, der får mikrodoseringer af foster-stamceller, som er rig på hyper-lange telomerer - og efterfølgende bliver fremavlet - lever markant længere end andre mus.

Fra mus til menneske

Telomererne i fosterstadiet er dobbelt så lange som hos fuldvoksne. Og det kan være nøglen til det forlængede liv.

Forskerne er stadig usikre på, hvornår et lignende forsøg kan gennemføres på mennesker. De mener dog, at resultatet, der er foretaget på en relativ lille mængde mus, viser, at der er en stærk forbindelse mellem telomerernes længde - og selve livets længde.

Alene det må åbne nye døre for aldringsforskning, mener de.

Aldring i menneskecelle

I dag har forskerne en ret nøjagtig forståelse af, hvorfor vi bliver gamle. Og nu har de også konkrete bud på, hvordan cellernes aldring kan standses.
/ 8

Stamceller

Når kroppens celler bliver slidte og gamle og dør, erstatter stamceller dem med nye. Men på et tidspunkt løber kroppen tør for stamceller.

1

Skrald

Nedslidte proteiner og andet skrald hober sig op i vores celler, og cellerne kan ikke altid selv komme af med det hele.

2

Kalk og klister

Sukker i vores blod får proteiner til at klistre til cellen, hvilket øger risikoen for, at vores årer kalker til.

3

Hårdt arbejde

Kalorier, proteiner og særlige aminosyrer i vores mad slider på kroppens celler og får dem til at dø hurtigere. Det sker eksempelvis, når Golgi-apparatets skiveformede cisterner kommer på overarbejde, når de pakker proteiner og kulhydrat.

4

Uhensigtsmæssige mutationer

Med årene lagrer vores celler mutationer og andre ændringer i deres dna, der skader generne og får os til at blive ældre.

5

Frie radikaler

Frie radikaler er affaldsprodukter fra cellens mitokondrier - også kendt som cellens kraftværk. Radikalerne angriber cellers dna og proteiner, så de går i stykker.

6

Virus og bakterier

Fra tid til anden angribes cellen af virus og andre irritationer, som skaber betændelse i kroppen. Hvis betændelsen bliver permanent, kan vi fx udvikle sukkersyge og kræft: Sygdomme, som får celler til dø med forøget hast.

7

Telomererne

Kromosomernes yderste ender, de såkaldte telomerer, bliver kortere, hver gang en celle deler sig. Når de er opbrugt, dør cellen.

8
© Claus Lunau