Lyset fra din smartphone og computer kommer fra lysdioder, der udsender lys i de blå bølgelængder – bølgelængder, der har vist sig at skade både nethinden og hjernecellerne hos bananfluer
Sådan lyder konklusionen i et forskningsprojekt fra det amerikanske Oregon State University, der studerede det biologiske ur hos Drosophila melanogaster - bananfluer - ved at eksponere dem for forskellige lyskilder og mørke.
Bananfluer, der blev udsat for blåt lys i en måned, levede halvt så længe, som fluer med mindre eksponering for det særlige lys.
Blåt lys i en måned halverede fluernes liv
Bananfluer, som blev udsat for direkte blåt lys, havde beskadigede hjerneceller, ødelagte nethinder og nedsat bevægelse. Det kom til udtryk ved, at deres evne til at klatre på vægge i indhegningerne, og deres ellers almindelige "flueopførsel", var formindsket.
Mængden af blåt lys forkortede med andre ord fluernes levetid, og de ældedes hurtigere - sammenlignet med de andre. Det gik værst ud over ældre fluer, som oplevede mere stress fra blåt lys end de yngre.
Forsøget viste:
Bananfluer, som blev udsat for blåt lys i 12 timer hver dag i 25 dage og efterfølgende overført til fuldkomment mørke, levede 60 dage i gennemsnit.
Fluer, som blev udsat for 12 timers blåt lys hver dag i 30 dage og overført til fuldkomment mørke, levede kun 34 dage i gennemsnit.
Og fluerne i totalt mørke levede 69 dage i gennemsnit.
Fluerne, der gennem én måned blev udsat for 12 timers blåt lys og 12 timers mørke, levede altså 51 procent kortere end fluerne i fuldkomment mørke.
En normal bananflues levetid er mellem 60-80 dage.
Vi deler omkring 75 % af de gener, der giver os sygdomme, med bananfluer. Og da bananfluerne har en kortere reproduktionstid end mus, aber eller andet menneskelignende, er de særdeles velegnede til forskning.
Blåt lyser ødelægger vores søvnrytme
Naturligt lys er essentielt for vores biologiske ur. Det er vigtigt for både helbred, fysiologi og psykologisk adfærd.
Forskning kaster dog nyt lys over bivirkningerne ved at få for meget kunstigt lys - såsom LED.
Menneskers øjne tager i mod stigende mængder lys i det blå spektrum - i takt med vores generelt stigende skærmforbrug.
Det er det blås lys' korte bølger, som skaber problemer for vores søvn- og døgnrytme - mere end lysets intensitet, konkluderer forskere. På samme måde, var det i høj grad de korte bølger, som forkortede bananfluernes liv.
Mange lysdioder i tablets, smartphones og computerskærme udsender lys med en bølgelængde 460 nm - det blå lysspektrum dækker lyset mellem ca. 380-460. Men lyset forekommer hvidt, fordi det ofte "sløres" af et bredspektret gult fosfat.
Børn kan få skader på synet
Bananflueforsøgene viser ikke, hvordan menneskers hjerner reagerer på overeksponering af blåt lys. Men ifølge forskningsleder og Professor i Integrativ Biologi ved Oregon State University, Jaga Giebultowicz, giver det et praj:
"Der er meget, der tyder på, at kunstigt lys udgør en risiko for søvn- og døgnrytmeforstyrrelser". Det udtaler hun til det videnskabelige tidsskrift Daily Science og fortsætter:
"Men selv i de mest veludviklede lande er LED-lyset ikke blevet brugt længe nok til, at vi ved, hvilke bivirkninger, det har på menneskets aldring eller levetid."
Hvis man skal tro en rapport fra den franske fødevarer-, sikkerheds-, og sundhedsstyrelse, Anses, er der imidlertid god grund til at frygte det blå LED-lys' skadevirkninger på nethinden – også hos mennesker.
Deres videnskabelige fund viser, at mennesker kan få skader i nethinden selv ved korte eksponeringer af høj-intenst blåt lys.
Derudover er der for børn øget risiko for at udvikle sygdommen makuladegeneration - svækkelse af skarpsynet - ved længerevarende eksponering af blåt lys selv ved meget lav intensitet, advarer Anses. Det skyldes, at børns linser i øjnene ikke er fuldt udviklede og derfor lukker mere skadeligt lys ind.
Sådan opfanger og skades øjet af LED-lys
Pupillens skjold
Hornhinden - den yderste, gennemsigtige del af øjet - og tårefilmen bryder lyset, så det rettes ind mod linsen.
Lyset fokuseres
Linsen er elastisk, og muskler klemmer den sammen for at fokusere lysstrålerne i et skarpt punkt på nethinden.
Sidder det på nethinden?
Nethinden er et finmasket lag af nerveceller, som dækker det indvendige af øjeæblet, og registrerer lysindtryk.
Lysindtryk sendes videre til hjernens hypothalamus, der styrer hormonforandringer i de endokrine kirtler - der styrer vores fysiologiske døgnrytme.
Hvis vi får meget blåt lys om aftenen, tror hjernen, at den skal være vågen, viser forskning. Derudover kan nethinden tage skade af for meget blåt lys.
Der sker en kemisk reaktion i nethinden, hvor der skabes flere frie reaktive radikaler, som på sigt kan give celle- og vævsskader. Disse skader gør, at man øger risikoen for at udvikle aldersrelateret makuladegeneration - svækkelse af skarpsynet.