Kvinders gennemsnitlige levealder er højere end mænds.
Globalt set er differencen omkring syv år, og mens en del af forskellen kan forklares med bl.a. en mere risikofyldt adfærd og en højere selvmordsrate hos mænd, så har forskere også længe været på jagt efter en biologisk forklaring.
Og den har en forskergruppe fra University of Otago i New Zealand nu måske fundet.
Kastration af husdyr som kalve og får er normal praksis mange steder i verden. Indgrebet kan udføres ved at afskære blodtilførslen til testiklerne med en tang.
I landbruget kastrerer man unge handyr for at give dem et roligere gemyt og højne kødkvaliteten. Man afbryder ganske enkelt testiklernes funktion, som er at producere sæd og mandligt kønshormon.
Kastrerede væddere, såkaldte beder, kan leve op til 60 pct. længere end intakte hanner, og det fik forskerne til at kigge nærmere på får.
Biologerne opstillede et såkaldt epigenetisk ur for får – forskellige kemiske markører, som tilsammen giver et mål for aldringen.
Uret blev kalibreret ved at måle på en større gruppe får fra fødsel til død, og metoden blev så præcis, at det kunne forudsige et fårs levealder med få måneders nøjagtighed.
Næste skridt var at måle på forsøgsdyrene: én gruppe af lam, som blev kastreret som små, og en anden gruppe, som fik lov at slippe.
Forsøget viste, at de kemiske markører udviklede sig på samme måde hos de to grupper, men hos de kastrerede dyr gik udviklingen langsommere. Det epigenetiske ur tabte så at sige tid, så aldringen hos de kastrerede blev bremset, og de levede længere.
Biologernes forklaring er, at kønshormon fremskynder aldring, fordi det hos unge hanner er en fordel at blive kønsmodne tidligt. Bivirkningen er desværre et kortere liv.
Selvom forsøget er foretaget på får, er der intet, som indikerer, at de samme principper ikke også skulle gælde hos mennesker.