Forskere: Gråt hår kan genvinde sin farve

"Et gråt hår er og bliver gråt". Sådan var overbevisningen hos forskerne tidligere. Men en nyere undersøgelse afslører, at det faktisk er muligt at generobre farven i frisuren med visse ændringer i livsstilen.

"Et gråt hår er og bliver gråt". Sådan var overbevisningen hos forskerne tidligere. Men en nyere undersøgelse afslører, at det faktisk er muligt at generobre farven i frisuren med visse ændringer i livsstilen.

Shutterstock

Farveløse, stive proteinkæder, der spirer frem og blander sig med de mere end 100.000 andre hårstrå i din hovedbund.

Grå hår er en naturlig del af kroppens avancerede aldringsproces, og har en hårsæk først mistet sin farve, er der ingen vej tilbage - eller det troede forskerne i hvert fald indtil nu.

I begyndelsen af 2020 afslørede stamcelleforskere fra Harvard University, at stress rent faktisk giver gråt hår. Og i maj 2020 opdagede forskere fra Columbia University i New York så, at de farveløse hår godt kan genvinde farven, hvis vi ændrer vores livsstil og er mindre stressede i en periode.

©

Vejen til gråt hår

  1. Stamceller i de øvre hudlag udvikler sig til melaninproducerende celler kaldet melanocytter. De vandrer ned i bunden af hårsækken.

  2. Melanocytterne danner pigment, som giver håret dets karakteristiske farve. Melanocytterne transporterer pigmentet ind i hårstrået.

  3. Med alderen begynder stamcellerne at dø. Der dannes ikke længere melanocytter til at farve håret, og håret bliver gråt.

  4. Hver hårsæk og hårtype har sit eget forløb – ét hårstrå kan derfor sagtens blive gråt flere år før et andet. Næsehår mister ofte farven først – dernæst hovedhårene, skægget, kropsbehåringen og til sidst øjenbrynene.

Hårstrå snød forskerne

I den nyere undersøgelse indsamlede forskerne 397 hårstrå fra 14 forsøgspersoner med forskellig etnisk herkomst. I første omgang ledte forskerne efter hårstrå, der var farvede i spidsen og farveløse ved rødderne for at undersøge hårets aldring.

Men til forskernes overraskelse fandt de også utallige hår under mikroskopet, der var farvede inde ved hårrøderne og farveløse længere ude i strået. Altså præcist det modsatte af hvad de havde regnet med.

En nærmere analyse af proteinerne i de indsamlede hår afslørede, at de grå dele af hårene indeholdte store mængder af såkaldt mitokondrielle proteiner, som bl.a. bliver udskilt, når kroppen er under stress og desuden også er forbundet med aldring.

I sommermånederne sikrer en blanding af færre hårstrå, mere varme og næring ideelle vækstbetingelser for proteinet keratin, som udgør størstedelen af vores hår.

© Shutterstock/Oliver Larsen

Varme og solstråler øger blodtilførslen til huden og hovedet, fordi blodkarrene udvides for at afgive varmen.

© Shutterstock/Oliver Larsen

Det ekstra blod og de færre hårstrå sørger for mere ilt og næring til de tilbageværende hårsække i form af bl.a. mineraler, aminosyrer og sukker.

© Shutterstock/Oliver Larsen

Mere ilt og næring betyder, at de keratinproducerende celler i hårsækken vokser og deler sig hurtigere og skubbes op igennem huden som friske hårstrå.

Stress sætter sig i håret

Opdagelsen fik forskerne til at udspørge forsøgspersonerne om deres mest og mindst stressede perioder inden for de seneste 12 måneder med præcise datoer.

Og her blev undersøgelsen for alvor interessant. For med en viden om at en menneskehår i gennemsnit vokser 1,016 centimeter i måneden kunne forskerne sammenkoble specifikke livsbegivenheder med mængden af farve i hårstrået.

Resultaterne viste, at hårets farveløse områder passede med perioder, hvor forsøgspersonerne havde været under ekstra pres. Et godt eksempel var en 30-årig kvindelig forsøgsdeltager, der havde et farveløst område på omring to centimeter i sine hårprøver - området passede præcist med en tomåneders-periode, hvor hun var separeret fra sin mand. Mens en anden forsøgsdeltager genvandt farven i flere hårstå under en to-ugers ferie.

Forskerne understreger, at de kun har kigget på enkelte hårstrå og altså endnu ikke kan konkludere, om vi kan genvinde farven i en hel frisure ved at slappe af. Men ifølge dem antyder undersøgelsen, at den menneskelige aldring ikke nødvendigvis er en lineær proces, og at den i nogle tilfælde kan bremses eller trækkes tilbage.