Forskere: Du ældes i tre ryk

Når klokken slår i dit indre ur, er det mængden af proteiner, som bestemmer, hvilken alder du har. Og der er tre specifikke alderstrin, hvor aldringsprocessen for alvor tager fart, viser forskning.

Hvor hurtigt, du aldres, afhænger af 373 proteiner, som cirkulerer i dit blod.

Og ændringer i proteinmængden kan både forårsage aldring og fortælle din nøjagtige alder, viser forskning fra Stanford University School of Medicine.

Undersøgelsen antyder også, at fysiologisk aldring ikke foregår i et perfekt jævnt tempo - men snarere sker i tre stødvise ryk på tre specifikke tidspunkter i livet.

En af forskerne, Tony Wyss-Coray, ph.d. og professor i neurologi og neurologiske studier, mener ikke, at ændringer i blodets proteinmængde har været værdsat som forskningsområde. Derfor overrasker resultaterne, påpeger han:

Omkring en tredjedel af de proteiner, vi kiggede på, ændrede sig markant og fremskyndede aldring Tony Wyss-Coray, PhD, professor of neurology and neurological sciences

Livets tre vendepunkter

Forskerne analyserede 2.925 proteiner fra plasma - den gule væske, der fås fra blod, når blodlegemer og blodplader fjernes ved centrifugering - fra 4.263 personer i alderen 18-95 år.

I dette aldersspænd har forskerne fundet tre vendepunkter i livet, hvor proteinmængden i blodet er på rutsjebanetur.

De tre tidspunkter forekommer i gennemsnit i alderen 34, 60 og 78 år.

Op til disse tre vendepunkter er proteinmængden i blodet forholdsvis uændret - men pludselig sker der markante udsving, som accelerer aldringen.

Kuren mod aldring

De nyfundne proteinfald og -stigninger, der indfinder sig i livets fjerde, syvende og ottende årti, kan åbne helt nye døre for at forstå aldersrelaterede sygdomme, håber forskerne.

Og så graver undersøgelsens resultater et spadestik dybere i hullet, hvor skatten synes at være inden for rækkevidde: Kuren mod aldring.

Hvis det lykkes at kortlægge aldringsprocesserne helt ned på det biokemiske niveau i vores celler, kan vi måske også finde metoder til at gribe ind i processerne. Og stoppe dem.

Foruden livets tre vendepunkter - forårsaget af udsving i plasmaprotein - er der en række ting, vi ved om aldring:

Kroppen taber kapløbet med tiden

Mens vi er børn og unge, danner vi hele tiden nye celler, som holder kroppens organer i topform. Senere i livet kan produktionen af nye celler ikke følge med mere, og organerne begynder at svækkes. Det starter allerede i 18-årsalderen.

Claus Lunau

70 år: Hjerne

Cellerne i hjernebarken bliver ikke skiftet ud, når vi er voksne. Fra vi er ca. 70 år, ændrer hjernen sig fysisk og skrumper ind.

Claus Lunau

40 år: Øjne

Cellerne i øjnene udskiftes i forskelligt tempo, mens synsnerven ikke gendannes. Fra vi er ca. 40 år, svækkes synet.

Claus Lunau

65 år: Hjerte

Med alderen bliver hjertets muskelceller færre, men større. Det gør hjertekamrenes vægge tykkere og stivere.

Claus Lunau

30 år: Lunger

Cellerne i lungerne fornyes ca. en gang om året. Når vi er ca. 30 år, begynder lungefunktionen at blive dårligere.

Claus Lunau

40 år: Muskler

Selvom vi løbende danner nye muskelceller, ændrer balancen mellem muskler og fedt sig typisk, fra vi er omkring 40 år.

Claus Lunau

18 år: Knogler

Vi udskifter ca. 10 pct. af vores knogleceller om året. Med tiden sænkes tempoet, så vi begynder at tabe knoglemasse.

Claus Lunau

18 år: Hud

Mens vi er børn og unge, skiftes cellerne i huden hver måned, men begynder så at miste elasticitet, så vi får rynker.

Claus Lunau