Hvor hurtigt, du aldres, afhænger af 373 proteiner, som cirkulerer i dit blod.
Og ændringer i proteinmængden kan både forårsage aldring og fortælle din nøjagtige alder, viser forskning fra Stanford University School of Medicine.
Undersøgelsen antyder også, at fysiologisk aldring ikke foregår i et perfekt jævnt tempo - men snarere sker i tre stødvise ryk på tre specifikke tidspunkter i livet.
En af forskerne, Tony Wyss-Coray, ph.d. og professor i neurologi og neurologiske studier, mener ikke, at ændringer i blodets proteinmængde har været værdsat som forskningsområde. Derfor overrasker resultaterne, påpeger han:
Omkring en tredjedel af de proteiner, vi kiggede på, ændrede sig markant og fremskyndede aldring Tony Wyss-Coray, PhD, professor of neurology and neurological sciences
Livets tre vendepunkter
Forskerne analyserede 2.925 proteiner fra plasma - den gule væske, der fås fra blod, når blodlegemer og blodplader fjernes ved centrifugering - fra 4.263 personer i alderen 18-95 år.
I dette aldersspænd har forskerne fundet tre vendepunkter i livet, hvor proteinmængden i blodet er på rutsjebanetur.
De tre tidspunkter forekommer i gennemsnit i alderen 34, 60 og 78 år.
Op til disse tre vendepunkter er proteinmængden i blodet forholdsvis uændret - men pludselig sker der markante udsving, som accelerer aldringen.
Kuren mod aldring
De nyfundne proteinfald og -stigninger, der indfinder sig i livets fjerde, syvende og ottende årti, kan åbne helt nye døre for at forstå aldersrelaterede sygdomme, håber forskerne.
Og så graver undersøgelsens resultater et spadestik dybere i hullet, hvor skatten synes at være inden for rækkevidde: Kuren mod aldring.
Hvis det lykkes at kortlægge aldringsprocesserne helt ned på det biokemiske niveau i vores celler, kan vi måske også finde metoder til at gribe ind i processerne. Og stoppe dem.
Foruden livets tre vendepunkter - forårsaget af udsving i plasmaprotein - er der en række ting, vi ved om aldring:
Kroppen taber kapløbet med tiden
Mens vi er børn og unge, danner vi hele tiden nye celler, som holder kroppens organer i topform. Senere i livet kan produktionen af nye celler ikke følge med mere, og organerne begynder at svækkes. Det starter allerede i 18-årsalderen.
70 år: Hjerne
Cellerne i hjernebarken bliver ikke skiftet ud, når vi er voksne. Fra vi er ca. 70 år, ændrer hjernen sig fysisk og skrumper ind.
40 år: Øjne
Cellerne i øjnene udskiftes i forskelligt tempo, mens synsnerven ikke gendannes. Fra vi er ca. 40 år, svækkes synet.
65 år: Hjerte
Med alderen bliver hjertets muskelceller færre, men større. Det gør hjertekamrenes vægge tykkere og stivere.
30 år: Lunger
Cellerne i lungerne fornyes ca. en gang om året. Når vi er ca. 30 år, begynder lungefunktionen at blive dårligere.
40 år: Muskler
Selvom vi løbende danner nye muskelceller, ændrer balancen mellem muskler og fedt sig typisk, fra vi er omkring 40 år.
18 år: Knogler
Vi udskifter ca. 10 pct. af vores knogleceller om året. Med tiden sænkes tempoet, så vi begynder at tabe knoglemasse.
18 år: Hud
Mens vi er børn og unge, skiftes cellerne i huden hver måned, men begynder så at miste elasticitet, så vi får rynker.