Det gælder vandkremering, også kaldet resomation.
Det er en proces, der foregår ved, at kroppen bliver puttet i en bionedbrydelig pose i et trykkammer.
Posen bliver fyldt med vand og det basiske stof kaliumhydroxid, som opvarmes op til omkring 160 grader - og som i løbet af fire til seks timer nedbryder og opløser væv og organer og danner en tyktflydende væske.
Efter selve kremeringsprocessen bliver knoglerne pulveriseret til fint hvidt pulver og afleveres til den afdødes familie på samme måde som kremeret aske.
En særlig gevinst ved vandkremeringen er, at den angiveligt er langt mere klimavenlig end en klassisk kremering.
Ifølge firmaerne bag metoden efterlader kremering i vand således et CO2-aftryk, der svarer til bare halvdelen af det aftryk, man efterlader ved at blive brændt.
Den vandbaserede praksis er allerede i dag tilladt i mange amerikanske stater, i canadiske provinser og i Sydafrika, hvor metoden blev brugt, da ærkebiskop Desmond Tutu døde i 2022.
Den har også været diskuteret i Holland, ligesom det norske parlament, Stortinget, i 2022 vedtog en ændring i den norske begravelseslov, der banede vejen for bl.a. vandkremering.
Metoden er faktisk også allerede lovlig i Storbritannien, men den har dog hidtil kun været anvendt i forsøg, der havde til formål at teste, om den tilbageværende væske var sikker at slippe ud i landets afløbssystem - hvilket altså har vist sig at være tilfældet.