Arkæologer gør historisk opdagelse på bunden af Middelhavet
Begravet under flere lag mudder har arkæologer fundet en gammel færdselsåre fra Stenalderen.
Den 7000 år gamle vej var begravet under flere lag mudder på havbunden. Credits: University of Zadar
Fem meter nede under havets overflade, ud for den kroatiske ø Korčula, har arkæologer fundet resterne fra det, der formentlig er en 7.000 år gammel stenaldervej.
Arkæologerne mener, at den gamle passage var en del af en kunstig landmasse og stenalder-bosættelse, som så ud til at være forbundet med hovedøen i en smal stribe land.
Det skriver University of Zadar i en meddelelse på Facebook.
Den ældgamle bosættelse blev i første omgang opdaget af arkæologen Mate Parica, da han i 2021 analyserede satellitbilleder af vandet omkring Korčula.
På billederne bemærkede han et stort lavvandet område på havbunden, der strækker sig ud fra den kroatiske ø i Adriaderhavet.
Mate Parica og kollegerne besluttede derfor at dykke ned på havbunden for at undersøge, om det lavvandede område kunne være menneskeskabt.
Beskyttet mod store bølger
I en dybde på mellem 4 til 5 meter fandt de resterne fra en række forskellige stenmure, som de mener har omgivet selve bebyggelsen på den lille ø, sammen med redskaber og andre genstande, som indbyggerne formentlig har brugt.
"Det heldige er, at det her område, ulig de fleste dele af Middelhavet, er sikret mod store bølger, da de mange øer beskytter kysten," fortalte Mate Parica dengang til Reuters.
"Det har i den grad været med til at sikre området imod naturlig ødelæggelse," lød det fra arkæologen.
Se, hvordan det ser ud, når arkæologer befrier fortidsvejen for mudder:
Den nyopdagede vej blev fundet under flere mudderlag og har formentlig også være beskyttet mod kraftige bølger takket være de omkringliggende øer.
Selve passagen måler omkring fire meter i bredden og er skabt af omhyggeligt stablede stenplader.
Akæologerne fra University of Zadar mener, at både bosættelsen og passagerne mellem formentlig er blevet skabt af den såkaldte Hvar-kultur, som engang beboede kyststrækningerne i den østlige del af Adriaderhavet.
Ved hjælp af kulstof 14-metoden daterede arkæologerne træ fra bebyggelserne til at være 4.900 år f.Kr.