Ingen kontakt med nogen
Hikikomori er defineret ved at trække sig tilbage i hjemmet eller på sit værelse uden nævneværdig social kontakt, hvilket kan vare mellem seks måneder og op til mange år.
På ugebasis bliver to til tre ture ud af huset med social kontakt kategoriseret som milde tilfælde. I alvorlige tilfælde er der ingen social kontakt – selv ikke i samboende familier, hvor et medlem af familien ikke ønsker at forlade sit værelse og derfor har minimal kontakt med de andre.
Isolering i flere år
Japansk hikikomori-forskning fra 2016 estimerede, at 541,000 japanere var omfattet af syndromet.
Forskningen har vist, at cirka 75 procent har isoleret sig hjemme i mere end et år, hvoraf halvdelen har været det i mere end syv år.
Stikprøver blandt de selvisolerede har vist en høj grad af ensomhed, små sociale netværk og en betragtelig grad af fysiologiske eller psykologiske problemer som eksempelvis social angst, der afstedkommer og styrker den sociale selvudelukkelse.
Hikikomori rammer EU
Med corona-pandemien som en global social lukkemekanisme har hikikomori-lignende tilstande også ramt Europa og andre verdensdele.
Fem år gammel EU-forskning har vist, at 75 millioner europæiske voksne – svarende til 20 procent – ser familie eller venner maksimalt én gang om måneden, mens otte procent ofte følte sig ensomme.
Nyere forskning under coronapandemiens første måneder i 2020 viser, at det nu var 25 procent af EU-befolkningen på i alt 447 millioner inklusiv børn og unge, der ofte følte sig ensomme.
Børn og unge boomer
Alene blandt børn og unge er ensomhedsfølelsen under begyndelsen på corona-tiden firdoblet i forhold til en lignende undersøgelse fra 2016.
Set over hele EU var Frankrig den triste topscorer med 31,6 procent af befolkningen, der ofte gik med en ensomhedsfølelse under de indledende coronamåneder.
I kølvandet på udviklingen med ensomhed og selvisolering har EU nedsat flere arbejdsgrupper og opsamlet forskningsrapporter omhandlende ensomhed, som du kan finde på dette link.