Begge grupper blev herefter stillet to specifikke opgaver, som skulle løses inden for en kort tidshorisont, mens de fik deres hjerner MR-scannet. Den første opgave gik ud på at trykke på computerens piletaster i takt med, at lignende pile blev vist på skærmen.
Dukkede der en særlig pil op, skulle børnene undlade at trykke på noget. Denne opgave havde til formål at teste deres evne til at reagere hurtigt og stoppe på et særligt signal.
Den anden opgave gik ud på at huske ansigtsudtryk, som blev vist på en computerskærm.
Formålet med denne opgave var at teste børnenes såkaldte arbejdshukommelse, som blandt andet bruges i forbindelse med læsning, logisk tænkning og problemløsning.
Træerne vokser ikke ind i himlen
Resultatet af begge opgaver viste, at gamerne klarede sig bedst. De havde lettere ved at huske ansigter og var bedre til at kontrollere, hvornår de skulle klikke, når en given pil dukkede op på skærmen.
“De dele af hjernen, som har at gøre med arbejdshukommelse, opmærksomhed og problemløsning, viste sig at være mere aktive blandt gamerne,” siger neuroforsker Bader Chaarani fra University of Vermont i USA til Science News Explores.
Og det er ikke et resultat, der overrasker den erfarne forsker.
“Det kræver hurtig behandling af mange slags informationer på meget kort tid at spille computer - og så indbefatter det problemløsning og visuel opmærksomhed,” uddyber Chaarani.
Det er dog ikke ensbetydende med, at forældre bør give los og lade børn i alle aldre spille så meget computer, som de lyster fremadrettet.
“Det lader til, at gamerne præsterer bedre i disse tests, men vi mangler stadig svar på, hvorfor det forholder sig sådan,” siger Fran Blumberg, som forsker i opmærksomhed og problemløsning blandt børn ved Fordham University i USA, til Science News Explores.
Og den betragtning erklærer Chaarani sig enig i.
“Vi skal huske på, at dette er første undersøgelse af flere, og at vi ikke kan udelukke, at disse forandringer i gamernes hjerner kan være opstået på bekostning af andre hjernefunktioner,” slutter han.